Computerstyret varmtvandsbeholder tager livet af Legionella
Et dansk firma har udviklet en varmtvandsbeholder, som altid indeholder den rette mængde vand, og som derfor både sparer energi og hæmmer legionella-bakteriers vækstmuligheder. DTU-professor kalder produktet spændende.
Legionellabakterien trives stadig i bedste velgående i Danmark, men det skal en ny type varmvandsbeholder fra firmaet Botech gøre op med.
Det særlige ved varmvandsbeholderen, der er tiltænkt skoler, hoteller, større ejendomme og lignende, er en computer, der sørger for, at der ikke er mere vand i beholderen, end der er behov for. Det foregår ved, at der løbende bliver indsamlet data på uge- og månedsbasis, som efterfølgende bliver brugt til at regulere vandmængden, så mindst mulig vand befinder sig kortest mulig tid i beholderen ad gangen.
»Det varme vand bliver brugt i løbet af meget kort tid, så legionellaen når ikke at opformere sig,« siger direktør og opfinder af beholderen, 61-årige Hardy Uborg fra Botech.
Han fik idéen til systemet på grund af et dødsfald, hvor en kollega var blevet inficeret med netop Legionella.
Vandstyringen betyder således, at beholderen er fyldt godt op mandag morgen, når beboerne i en ejendom skal i bad, mens den står næsten tom om eftermiddagen, når de er på arbejde, for så igen at være fuld om aftenen, når folk er hjemme igen.
Stillestående vand
Når vand står stille i en traditionel varmvandsbeholder, kan der hurtigt opstå gunstige betingelser for, at legionellabakterien, der kan forårsage den dødelige lungeinfektion Legionærsyge, kan yngle - det vil sige en temperatur på mellem 25 og 45 grader, forklarer Hardy Uborg.
»Vandet ligger lagdelt - det varme vand og det kolde i bunden. På den måde bliver en del af vandet hurtigt lunket, og det betyder, at legionellabakterien får optimale betingelser for at formere sig,« siger han.
Den intelligente styring af vandmængden i beholderen kan også kobles til at eksternt system. På den måde skulle det være muligt at regulere vandmængden, efter hvor mange der tjekker ind på et hotel.
Et andet kendetegn ved Hardy Uborgs beholder er en ekstern pumpe placeret efter beholderen, som sender vand rundt i systemet ved et tryk på lidt over 3 bar. Det skal sikre, at cirkulationen når hele vejen rundt - også gennem gamle og måske tilkalkede rør.
»Dermed kommer der tilstrækkeligt opvarmet vand ud til alle haner. Det sparer også på ressourcerne, fordi det ikke er nødvendigt at have en hane til at stå og løbe i længere tid, for at vandet skal blive varmt,« siger Hardy Uborg.
Den eksterne pumpe har desuden den sideeffekt, at der ikke er vandværkstryk i selve beholderen, som det normalt er tilfældet. Det har gjort det muligt at opdele beholderen i sektioner af et lettere materiale, fordi den ikke skal modstå samme mængde tryk som traditionelle beholdere.
»Så selvom beholderen er lidt dyrere end almindelige anlæg, så bliver prisen alligevel nogenlunde den samme, fordi installationsomkostningerne typisk er lavere,« siger Hardy Uborg.
Endeligt nedsætter materialet, som er syrefast, risikoen for belægninger i beholderen, som igen skulle have en hæmmende effekt på bakteriernes trivsel.
Ny type
Selvom den nuværende beholder har været testet over en 3-årig periode, som har vist, at den bringer antallet af legionellaenheder per liter vand ned omkring 200, har det alligevel været sparsomt med kundernes interesse.
»Jeg er været i kontakt med både ingeniørfirmaer og kommuner, men har stort set ikke fået noget respons, hvilket jeg synes er mærkeligt, så nu prøver vi noget nyt,« siger Hardy Uborg.
Det nye er en ændring af formen på beholderen, så den bliver kugleformet i stedet for cylinderformet. Tanken er, at kugleformen ikke alene vil gøre beholderen mere resistent overfor tryk, men også sikre en bedre udnyttelse af vandopvarmningen. I første omgang vil kuglebeholderen blive lanceret som et selvstændigt produkt, men det er også planen, at den skal promovere anti-legionellateknologien.
»Folk kan forstå, hvis de sparer noget energi - og så er det nok nemmere at luske det andet med ind i og sige: Hør, det kan blive endnu bedre,« siger han med henvisning, at den runde beholder har en væsentligt mindre overflade, som varme bliver afgivet fra.
Hardy Uborg mener, det burde give en energibesparelse på mellem 11 og 17 procent.
DTU-professor: Spændende udvikling
Umiddelbart er der da heller ikke intet hinder for, at varmvandsbeholderen kan have en gavnlig effekt på antallet af legionellabakterier, mener professor ved DTU-miljø Hans-Jørgen Albrechtsen:
»Noget af det, som vil kunne bringe legionellakoncentrationen ned, er at reducere tiden, som vandet befinder sig i beholderen, så den tanke er helt sikkert god,« siger han.
DTU-professoren forudser dog, at styringen af vandmængden i beholderen kan give problemer, hvis der opstår udforudsete behov for varmt vand. Eksempelvis på et kursussted, hvor en masse kursister efter en spontan fysisk aktivitet pludselig skal i bad.
»Så der kan være et problem. Men jeg vil sige, at hvad som helst, der kan udvikle videre frem i forhold til det klassiske koncept, hvor der står store mængder halvlunken vand i en beholder, lyder spændende,« siger han.
Tanken i forhold til at øge trykket rundt i vandsystemet er umiddelbart også fornuftig, vurderer Hans-Jørgen Albrechtsen - men også her, kan der opstå situationer, hvor en øget cirkulation ikke hjælper.
»Der kan være de såkaldte døde ender i sådan et system, hvor der simpelthen ikke er nogen cirkulation,« siger han.






