/energi

Novozymes: Energistyrelsen blokerer for miljøvenlig halm-benzin

Novozymes direktør, Steen Riisgaard, retter et hårdt angreb på Energistyrelsen, som han beskylder for at have aftalt med elselskaber, at den danske halm skal brændes af. Det bliver støttet med store statstilskud, som styrelsen ifølge Novozymes-direktøren forsøger at holde hemmelige.

Klik for at se billedet i stort

Novozymes-direktør Steen Riisgaard beskylder Energistyrelsen for at have indgået en aftale med elselskaberne om, at den danske halm skal brændes af.


Læs også

Læs mere om

Af Knud Emil Thovtrup, torsdag 06. aug 2009 kl. 12:27

Danmark går glip af miljøvenlig benzin brygget af halm og andet landbrugsaffald, fordi Energistyrelsen har lagt sig fast på at give store tilskud til, at elselskaberne i stedet brænder halmen af på de danske kraftværker.

Sådan lyder en usædvanlig skarp anklage fra Novozymes administrerende direktør, Steen Riisgaard.

I dag giver staten støtte til afbrænding af halm i forbindelse med produktion af el og varme. Støtten er både direkte og sker i form af afgiftsfritagelser.

De penge vil Novozymes gerne have del i, ikke til afbrænding men til produktion af andengenerations bio-ethanol, hvori halm indgår. Den produktion kræver enzymer, som Novozymes fremstiller.

»Vi synes, at der skal være lige adgang for alle miljørigtige løsninger til at anvende den ressource, som halmen er,« siger Novozymes direktør, Steen Riisgaard.

For at få et overblik over, hvor mange penge Novozymes går glip af i statsstøtte, har virksomheden udført sin egen beregning. Ifølge den bliver hvert ton halm til afbrænding støttet med 624 kroner fra staten.

Fik en dynge papirer fra Energistyrelsen
Tilbage i april bad Novozymes Energistyrelsen om at be- eller afkræfte regnestykket. Det gjorde Energistyrelsen dog ikke, i stedet sendte de dokumenter fra et høringssvar:

»Det, der overraskede mig mest, var, at vi ikke blev inviteret ind til en dialog hos Energistyrelsen, men at vi blev mødt med en dynge papirer, og så kan vi sidde og tygge på dem,« siger Steen Riisgaard.

Novozymes-topchefen påpeger, at Energistyrelsen har alle muligheder for at udregne det korrekte gennemsnitstilskud, men at Energistyrelsen ikke ønsker en debat om anvendelsen af støttekronerne:

»Jeg betragter afvisningen som et tegn på, at Energistyrelsen har en aftale med el- og varmeværkerne om, at vi skal brænde biomassen, og det skal der ikke laves om på,« siger han.

»Novozymes har lagt meget store kræfter i at finde løsninger, der adresserer klimaudfordringerne og samtidig skaber danske arbejdspladser. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at styrelsen ikke lægger tallene på bordet, og så kan vi se på, hvad vi kan gøre sammen for at gøre Danmark til et CO2-let samfund.«

Energistyrelsen: Novo burde selv kunne regne
Energistyrelsen er uforstående over for Novozymes kritik. Specialkonsulent Finn Bertelsen fremhæver, at styrelsen har udleveret alle relevante dokumenter, men medgiver, at den ikke har udregnet det gennemsnits-støtte beløb, som Novozymes har ønsket.

»Tilskuddet afhænger af, hvilken energiform halmen erstatter, og hvor effektivt det pågældende anlæg er. Vi har givet grundmaterialet til Novozymes, og så kan jeg ikke forstå, at de ikke selv kan regne det ud,« siger han.

Finn Bertelsen påpeger også, at det er meget svært at indsamle alle de informationer, der skal til for at udregne gennemsnittet af støttekroner pr. ton halm, men at Novozymes egen udregning virker meget realistisk.

Finn Bertelsen afviser, at Energistyrelsen skulle stille el- og kraftvarmeværker bedre end andre virksomheder i konkurrencen om statsstøtte:

»Hvis det var det, vi var ude på, så ville vi jo ikke lægge grundmaterialet frem,« siger han.



06. aug 2009 kl 13:13

Flemming Ulbjerg

Sympatisk

Novozymes indspark virker selvfølgeligt umiddelbart meget sympatisk.

Bundlinjen er og bliver imidlertid at halm og andre biomasse kilder er begrænsede i mængder.
Halm ser vi det allerede nu, hvor eksempelvis Fynsværkets start på halm kraftvarme har givet op mod 50% dyrere halm på Fyn.
Tidligere så vi det med træpiller, som nu importeres i store mængder, hvilket vel heller ikke er en bæredygtig udvikling ?

Vi kommer med andre ord til at prioritere benhårdt, hvor vi vil bruge de knappe ressourcer henne. Der er næppe nok til alle de i øvrigt spændende teknologier som er undervejs.


06. aug 2009 kl 13:28

Jesper Høgh

Re: Sympatisk

Er jeg naiv, eller vil stigende halmpriser medføre faldende kornpriser?

Og vil det i nogen grad kunne kompencere for brugen af korn/majs (in)direkte i tanken

/j


06. aug 2009 kl 13:52

Flemming Ulbjerg

Re: Re: Sympatisk

Hej Jesper

Jeg er helt overbevist om at kornpriser alene bestemmes af verdensmarkedet.

At de danske landmænd kan tjene lidt ekstra ved at sælge halm får dem næppe til at sælge kornet billigere.


06. aug 2009 kl 23:26

Thomas Koch

CO2 reduktion og økonomi

Er der nogen der har nogen nogenlunde ædruelige tal for hvor meget CO2 et tons halm substiturerer når det brændes i et kraftværk og når det bruges til produktion af Bioetanol?
Jeg husker nogen tal fra DTU der indikerede at det er ca 10 gange "mere miljø" i at brænde halmen end at producere Bioetanol.

Tilsvarende - hvad koster det at fremstille bioetanol af halm?
På en clean tech investor konference i London i marts blev der fremlagt tal på ca 15 kr pr liter for et anlæg med en årsproduktion på 100.000 tons. Er det et realistisk prisniveau?


06. aug 2009 kl 23:54

Mikkel Schou Nielsen

Endnu et argument...

... for at sidestille 2.gen biobrændstoffer med afbrænding af halm i kraftvarmeværker er, at de kan blive et alternativ til olie som udgangsstoffer i petrokemien, som leverer alt fra kunststoffer over plastik mm. Hvis samfundet skal gøres 100% CO2 neutralt er biobrændstoffer nok det mest rentable til at dække dette behov.


07. aug 2009 kl 08:27

Flemming Ulbjerg

Re: Endnu et argument...

Til Mikkel Schou

Ja hvis der er "ubegrænsede" mængder. Nej hvis mængderne er begrænsede.

I realiteten er det først interessant, når/hvis vort samlede forbrug af ressourcer til energi kommer så langt ned, at der ikke er mangel på f. eks. halm. Og det er jo en enorm stor opgave. Mit gæt er at vi skal ned på 10 - 20% af vort nuværende ressourceforbrug til energifremstilling inden vi er der.


07. aug 2009 kl 11:31

John Johansen

Re: CO2 reduktion og økonomi

Jeg husker nogen tal fra DTU der indikerede at det er ca 10 gange "mere miljø" i at brænde halmen end at producere Bioetanol.
Landbrugsoverskud af biomasse bør, absolut, afbrændes, i den udstrækning det kan lade sig gøre.

Biobenzin, -diesel o.a. bør fremstilles v.hj.a. alternative metoder som f.eks.: http://ing.dk/artikel/88676-am...nzin

Evt. bør man belægge fossile brændstoffer med, højere afgifter, og lade provenuet herfra gå direkte til udvikling og generel subsidiering af disse alternative metoder.


JJ

P.S.: Det hedder "nogle" tal! ;-)
http://www.dr.dk/P1/udmedsprog....htm


07. aug 2009 kl 15:42

Mikkel Schou Nielsen

Re: Re: Endnu et argument...

Til Mikkel Schou

Ja hvis der er "ubegrænsede" mængder. Nej hvis mængderne er begrænsede.

I realiteten er det først interessant, når/hvis vort samlede forbrug af ressourcer til energi kommer så langt ned, at der ikke er mangel på f. eks. halm. Og det er jo en enorm stor opgave. Mit gæt er at vi skal ned på 10 - 20% af vort nuværende ressourceforbrug til energifremstilling inden vi er der.


Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår dit svar? Min påstand er, at hvis petrokemien skal erstattes af et bæredygtigt alternativ, så er 2. generations biobrændstoffer det mest lovende. Jeg kan ikke se, hvor det med ubegrænsede mængder kommer ind.
HVIS petrokemien skal erstattes, HVOR skal løsningen så findes hvis ikke i bioorganiske ressourcer?


07. aug 2009 kl 17:04

Ib Larsen

Støtten til halm fastsættes af Folketinget

Novozymes administrerende direktør, Steen Riisgaard, kritiserer i radioens P1 Business og i Ingeniøren 6. august 2009 Energistyrelsen for de gældende regler for støtte til anvendelse af halm i energisektoren. Riisgaard mener, at Energistyrelsen skulle have en særlig aftale med kraftvarmeværkerne, om at halmen skal bruges til kraftvarme. Det er ikke tilfældet. Men Riisgaard tænker sandsynligvis på den politiske biomasseaftale, som blev indgået i 1993 af daværende energiminister Jann Sjursen med det formål at anvende halm og træflis i elforsyningen.

Støtten ved anvendelse af halm til energiformål er fastsat ved lov. Når halm anvendes til kraftvarme, opnås støtten via en kombination af pristillæg og afgiftsfritagelse på en sådan måde, at de mest effektive værker opnår den højeste støtte. Dermed får samfundet mest mulig gavn af den støtte, der gives.

Halm kan også bruges til produktion af motorbrændstof i form af bioethanol. Folketinget har besluttet, at olieselskaberne ved et påbud skal sikre et samlet årligt salg af bæredygtige biobrændstoffer svarende til 5,75 pct. af det totale brændstofsalg. Det vil ske gradvist fra 2010, således at de 5,75 pct. opnås i 2012. Folketinget har i dette tilfælde valgt en påbudsmodel. Støtten til biobrændstof - herunder Novozymes bioethanol - vil således blive bestemt af markedet, mens afsætningen er fastsat i lovgivningen.

Men det er Folketinget - ikke Energistyrelsen - der ved lov fastsætter støtten til anvendelse af halm i energisektoren.

Energistyrelsen vil nu tage initiativ til et møde med Novozymes om sagen.

Ib Larsen
Direktør i Energistyrelsen


07. aug 2009 kl 23:52

David Christensen

Fælles incitament

Jeg blander mig lige i debatten.

Jeg hørte netop programmet på P1, hvor Steen Riisgaard fortæller om Novozymes - og sikke en veltalende og beleven mand at høre på. Jeg håber alt det bedste for ham og hans virksomhed.

Jeg har så også nu læst energistyrelses svar på tiltale - og noget tyder på, at det kunne være smukt, hvis erhvervslivet og det offentlige øvede sig i at samarbejde noget mere om at gøre Danmark til et forgangsland inden for 'enzymeret' udnyttelse af energi i landbrugets affaldsstoffer. Og forhåbenligt vil det kunne få Novozymes til både at hjælpe os alle her til lands med at vi alle får et rene miljø, men også, at der derved opnås kontrakter med f.eks. Kina, så vores lille kongerige kan få nogle penge indenbords til flere forsøg omkring alternativ energi og alt muligt andet.

Jeg håber det beste for jer. Gør mig den tjenste, at 'klemme ballerne sammen' og få noget ud af denher enestående chance.

:)

Mvh David, designstuderende.
-


08. aug 2009 kl 00:08

Anders Jakobsen

Re: Fælles incitament

Jeg blander mig lige i debatten.

Jeg hørte netop programmet på P1, hvor Steen Riisgaard fortæller om Novozymes - og sikke en veltalende og beleven mand at høre på. Jeg håber alt det bedste for ham og hans virksomhed.

Jeg har så også nu læst energistyrelses svar på tiltale - og noget tyder på, at det kunne være smukt, hvis erhvervslivet og det offentlige øvede sig i at samarbejde noget mere om at gøre Danmark til et forgangsland inden for 'enzymeret' udnyttelse af energi i landbrugets affaldsstoffer. Og forhåbenligt vil det kunne få Novozymes til både at hjælpe os alle her til lands med at vi alle får et rene miljø, men også, at der derved opnås kontrakter med f.eks. Kina, så vores lille kongerige kan få nogle penge indenbords til flere forsøg omkring alternativ energi og alt muligt andet.

Jeg ønsker også det bedste for hans virksomhed. Dog kan jeg ikke få hans kritik til at hænge helt sammen. Jeg tillader mig at citere mine indtryk efter udsendelsen:

Steen Riisgaard har nogle interessante synspunkter på miljødebatten. Lidt sammenkogt:

1) Vi skal bruge biomassen til bioethanol, ikke brænde den af. Strøm skal vi have fra andre kilder "vindmøller f.eks."

2) Han er ikke særlig varm på elbiler. Ja, de har da plads, men forventningerne til dem er overdrevet. Der er ikke det store overskud af vindmølleenergi om natten som man går og tror og hovedparten af elektriciteten kommer alligevel fra kul.

3) Der er alt for meget FUD omkring biobrændsel. GMO afgrøder har øget udbyttet af majs i USA så meget at biodieselproduktionen kun har taget stigningen, det har ikke beslaglagt naturarealer. Til gengæld kan man argumentere for at økologiens lavere udbytte (30%) har været med til at øge efterspørgslen af foderstoffer fra sydamerika.

Det sidste punkt er ganske interessant og jeg kunne godt tænke mig at se nogle seriøse analyser af det forhold.

Men de to første LYDER i mine ører en ganske snæver skæring af virkeligheden, så den kun afslører det han selv vil have frem.

På den ene side siger han at der slet ikke er nok overproduktion om natten til at retfærdiggøre en af argumenterne for elbiler (aftager af overproduktion), på den anden side er en stor del af elproduktionen fra kul. Sandt, men det er jo ikke i lyset at vindenergis NUVÆRENDE markedsandel at der argumenteres for elbiler, men en højere. Derved a) bliver der mere overløb og b) bliver der produceret mindre CO2/kWh og begge indvendinger imødegås.

Og jeg mangler også at se fornuften i at hive mere energi ud af biomassen som bioethanol, hvis det alligevel bliver fyret af i ineffektive forbrændingsmotorer. Jeg ville ikke blive meget overrasket hvis eludvinding af afbrændingen af biomassen tanket på en elbil vil være mere energiøkonomisk end (den dyrere) bioethanol-vej. Måske biomasse->bioethanol->gasturbine-> el(net/bil) ligefrem vil være den bedste, da det giver bedre mulighed for lagring og hurtig ibrugtagning for at udligne vindflukturationer. Jeg forstår ikke hans modstand (ud over det åbenbare ønske om at sælge flere enzymer).

Men meget interessant udsendelse...


08. aug 2009 kl 01:09

David Christensen

Re: Re: Fælles incitament

@ Anders Jakobsen

Jeg kan godt se, at der er mange 'huller' man kan falde i. Men, der er vel ligesådan flere 'toppe' hvorfra man da mon ville kunne lave en optimal løsning.

Jeg er selv ikke ingeniør, men et håbefuldt menneske, der læser til industriel designer på Danmarks Designskole - og via min fantasi, viden om, at ingeniører er nogle retskafne mennesker - og, at Novozymes er en virksomhed med et kæmpemegastort potentiale, så tror jeg på noget rigtigt rigtigt smart. Og jeg vil gerne være med.

-Jeg søger iøvrigt en praktiskplads som designer (for et par måneder eller tre); så, hvis nogen vil, så vil jeg også meget gerne være med til at lave noget rigtigt klogt :)

Vi kan nemlig gøre tingene rigtigt rigtigt smart, men det afhænger meget af hvordan vi hver især føler vi kan brug af vores umiddelbare virkelighed.

Kram og kærlighed til alle - nu skal jeg snart i seng :)

Kh David
-


08. aug 2009 kl 01:32

David Christensen

Re: Re: Fælles incitament

For lige at følge op, så siger direktøren for Novozymes, at det vil være smartere at omdanne f.eks halmballer til 'flydende energi/brændstof' frem for at brænde tingene af i fjernvarmeanlæg. Jeg tror endda han bruger ordet 'uintelligent' i dette sammenhæng. -Og jeg følger ham, trods at jeg ikke er ingeniør eller er specielt god til matematik - men det er jo klart, at man vil kunne få mere ud af en energikilde, hvis man omdanner den til en form, som kan bruges i mange andre sammenhænge.

Og som jeg forstår regnestykket, så er der meget at hente ved at man enzymiserer råstoffet, så man ender med et produkt, der på mange måder gør noget smukt for alle.

Og tak til Novozymes.

Og, håb om, at energistyrelsen vil kunne påvirke folketinget, så der vil kunne ske smukke ting(!).

Mvh David
-

PS. Novozymes må gerne kontakte mig, så jeg kan få en praktikplads inden for design - og jeg vil så inderligt gerne 'designe' noget, så alt dether bliver til virkelighed: dachr[snabela]student[punktum]dkds[punktum]dk

Igen; alt godt :)


08. aug 2009 kl 20:44

Thomas Koch

Mest muligt miljø for pengene.

I et af de foregående indlæng skriver Ib Larsen at "Dermed får samfundet mest mulig gavn af den støtte, der gives."

Der findes ummidelbart 2 metoder at fremstille flydende biobrændseler på.
Den ene er den biologiske metode.Den består i at mikororgamismer omdanner biomasse til etanol. Det er den Novozymes gerne vil levere enzymer til.

Den anden er den termokemiske metode der består i at kul, biomasse eller affald omdannes til CO og H via forgasning og CO og H efterfølgende sammensættes til et brændstof - eksempelvis metanol.

For et par år siden udgav Energistyrelsen en rapport vedrørende produktion af alternative drivmidler til transport sektoren. I den konkluderede de at der var 3-5 gange mere drivhusgas emission ved at vælge den biologiske metode frem for den termokemiske.

Samtidigt konstaterede man at teknologien til produktion af 2 gen bioetanol ikke eksisterede på et niveau så det var muligt at vurdere omkostningerne.

Teknologien til termokemisk produktion af kunstig benzin er fuldt kommerciel - eksempelvis har Sydafrika produceret all deres brændstof via den metode de sidste 30 år - og der kører anlæg i Tyskland - Malaysia og flere andre stedre i verden.

Der er ingen tvivl om at produktionen af flydende brændstof ud fra biomasse bliver meget dyrere end at pumpe det op fra undergrunden - specielt i begyndelsen.

Men jeg syntes Energistyrelsen skal overveje alvorligt hvor ledes de absolut nødvendige støtte kroner gør mest muligt gavn for samfundet.

Sakl vi opfinde en helt ny teknologi der efter Energistyrelsene egne rådgivere ikke er konkurrencedygtig med den eksisterende elelr skal vi bruge kræfter til at forbedre og udbygge eksisternede teknologi - måske således at den inden for en overskuelig fremtid kan omdanne alt samfundets rest affald (det der ikke kan genanvendes på anden vis) til flyden brændsel.

Hvis nogen savner inspiration kan i prøve at kigge på Shells hjemmeside på deres process de kaldet XtL - Every thing to Liquid.





08. aug 2009 kl 23:31

Flemming Ulbjerg

Re: Re: Re: Endnu et argument...

Hej Mikkel

Undskyld det sene svar.

Halm er en begrænset ressource, som ikke strækker til alle de sikkert rigtig gode formål, der kan tænkes, herunder også at være erstatning for benzin.
Konsekvensen ved at følge Novozymes og bruge en stor mængde halm til at producere brændstof til transport sektoren er jo at så må andre sektorer undvære. Sektorer som måske kommer længere for færre midler, for eksempel halm til at erstatte kul på kraftvarmeværkerne.


09. aug 2009 kl 00:47

Claus Madsen

Re: Mest muligt miljø for pengene.

For et par år siden udgav Energistyrelsen en rapport vedrørende produktion af alternative drivmidler til transport sektoren. I den konkluderede de at der var 3-5 gange mere drivhusgas emission ved at vælge den biologiske metode frem for den termokemiske.

I 2008 udgaven sammenlignes 1 og 2 generations bioethanol med metanol og DME fremstillet ved termisk forgasning.
Her opgives forventede emisioner ved de forskellige teknologier i 2025 i CO2 ækvivalenter. 2G bioethanol forventes at udlede ~175% sammenlignet med metanol og ~120% sammenlignet med DME.
(Aflæst fra diagram, absolutte tal savnes)
Kilde:
http://www.ens.dk/da-DK/KlimaO....pdf

Kapløbet er således noget tættere end man åbenbart troede for et par år siden. Sådan en prognose har selvfølgelig en vis usikkerhed, da vi ikke kan vide præcis hvor god teknologi der vil blive udviklet frem mod 2025. Mon ikke det er for tidligt at afskrive bioethanol, hvis vi altså overhovedet skal have flydende motorbrændstoffer.


09. aug 2009 kl 00:57

Claus Madsen

Re: Re: Re: Re: Endnu et argument...

Konsekvensen ved at følge Novozymes og bruge en stor mængde halm til at producere brændstof til transport sektoren er jo at så må andre sektorer undvære. Sektorer som måske kommer længere for færre midler, for eksempel halm til at erstatte kul på kraftvarmeværkerne.

Ja. Det bliver en vanskelig prioritering hvordan biomassen skal anvendes.
Der er ingen tvivl om at man får et godt energi udbytte ved at brænde halm i kraftvarmeværker.
På den anden side kan en væsentlig del af den energi, fjernvarme, mange steder bores op af jorden. Strømmen kan på en god dag leves af møllerne.

Jeg tror vi på sigt må bruge biomassen til de formål hvor det er vanskeligst at bruge andet. Et oplagt område er at fortrænge olie som råmateriale i den kemiske industri.


09. aug 2009 kl 12:25

Carsten Niemann

Våd halm kan ikke brænde

Jeg har en del hands on erfaring med indbringning af halm, da jeg før min ingeniøruddannelse voksede op på en landbrugs maskinstation, som min bror stadig driver, og jeg hjælper ofte til i høsten når der er behov.

Ca. 10% af halmen bliver kasseret pga for højt vandindhold, i våde år kan det være mere. Denne halm brændes som regel af på marken.

Denne "våde halm" ville med mit umiddelbare kendskab til fermentering, nemt kunne anvendes til fremstilling af biobrændsler, og der ville være mere end tilstrækkeligt til at starte en pilotproduktion af biobrændsel.

Samtidig ville den kunne optimere landbrugets drift, da man kunne sende presserne i marken tidligere og producere "våd halm" til biobrændsel.

Carsten Niemann Civilingeniør


09. aug 2009 kl 22:08

avatar

Bertel Lohmann Andersen

Import

Når vi importerer træpiller fra Østlande og kul fra hele kloden, så må vi vel også kunne importere halm fra Nordtyskland eller Polen. Hvad med at de kulpramme, som måske skal sejle kul til Lubmin tager halm med tilbage?


09. aug 2009 kl 22:43

Nils Peter Astrupgaard

Våd halm er ikke argument for ethanol

Ca. 10% af halmen bliver kasseret pga for højt vandindhold, i våde år kan det være mere.

Den eneste grund til at halmen bliver kasseret er, at de eksisterende halmanlæg ikke er bygget til at kunne håndtere "våd" halm.

Jeg har som projektleder på store halmhåndteringsprojekter godt kendskab til halm og de problemer som bare nogle få "balleslag" våd halm i midten af en balle kan give. Det hele ligger i håndteringen og ovnens evne til at brænde "våde" brændsler.

En flisovn kan sagtens brænde våd halm - problemet er mere homogeniserinen af halmen, så kvaliteten af det indfyrede brændsel ikke svinger mellem tør og våd halm hele tiden.

Våd halm er altså ikke et argument for biologisk/enzymatisk behandling af halm til ethanol. Den termokemiske behandling over Fischer Tropf proces eller lign. er afgjort af interesse, som Thomas også skriver. Tyskerne brugte allerede processen under anden verdenskrig, så vi skal ikke opfinde det hele på ny.

Vi har en spillebane, som er åben for alle. Den er desværre hullet af skævvridende lovgivning, men det er ikke en lovgivning, som specielt er ethanol produktion imod. El fremstilling på basis af biobrændsler er meget handicappet, da biobrændslernes afgiftsfrihed kun gælder ved varmeproduktion!

Afgiften på el opkræves som elafgift på slutproduktet - og her skelnes ikke mellem om elektriciteten er lavet på kul eller på biobrændsel!

Lå alle afgifterne på brændslet, så ville el fra biomasse være betydeligt mere værdifuldt - og i øvrigt også med rette.


09. aug 2009 kl 23:44

Tommy Andersen

Genanvend "biofuelhalmmasken" som biobrændsel

Vi har en spillebane, som er åben for alle. Den er desværre hullet af skævvridende lovgivning, men det er ikke en lovgivning, som specielt er ethanol produktion imod. El fremstilling på basis af biobrændsler er meget handicappet, da biobrændslernes afgiftsfrihed kun gælder ved varmeproduktion!

Afgiften på el opkræves som elafgift på slutproduktet - og her skelnes ikke mellem om elektriciteten er lavet på kul eller på biobrændsel!

Lå alle afgifterne på brændslet, så ville el fra biomasse være betydeligt mere værdifuldt - og i øvrigt også med rette.

Igen ser vi, at ansvaret herfor påhviler Regringen. Det ser vi også med fjernvarme, herunder at anvende industriel spildvarme her, umuliggøres af komplet usammenhængende afgiftsregler, som ofte straffer ret initiativ og altså det modsatte.

Skatteminister Kristian Jensen ser kun afigifter som skat - intet andet; og så kan han virkelig lide at bestemme og blokerer alt. Vi burde have haft timemeters forlængst siden, som kunne have løst det her.

For mange år blev det debatteret at anvende kloakslam som brændsel efter at have tørret det med overskudsvarme fra elproduktioenen; et meget miljøvenligt brændsel; CO2frit tilligemed. I stedet betaler regeringen landmændene 100 mie kr for at komme det ulækre stads, som netop ikke er det rene lort, på markerne.

OSV, osv.

Produktion af biobrændsel fra halm kræver betydelige mængder af processvarme, den får man et nærtliggende kraftværk: f.eks Asnæsværket, som ellers skulle skulle hælde det i fjorden og forurene termisk.

Den forbrugte energi er altså en form for recykling.

Når man har udvundet biobrændslet og "masken er tilbage", kunne noget tilsvarende tænkes. Overskudsvarme anvendes til inddampning og det i forevejen meget fint delte materiale kan herefter indblæses i kedlerne, som C02frit miljøbrændsel til erstatning for kul.

Er det praktisabelt kræver det næppe meget mere end en speciel brænder.

Herved kan den fulde C02gevinst opnås, som ved afbrænding i dag med fornuftig virkningsgrad.

Et forhold, der også favouriserer biofuel til fordel for primært varmeproduktion er afhængiheden af olie, som vil blive et kæmpeproblem i fremtiden; det gør Regeringen heller intet ved - en konservativ regering bør da som det første "værne om Danmark".

Det andet forhold er luftforurening; især anvendt, hvis det er muligt i dieselmotorer, falder denne, som udledes i børnehøjde; også med dette sover Regeringen.

Men altså: scor CO2gevinsten først på karusellerne og scor resten på gyngerne.

Endelig: Netop olien gør biofuel af affald til en kæmpe kommende industri, den skulle vi gerne have så meget del i som muligt, hvorfor der sikres muligheder for den innovative udvikling her til gavns for økonmi og beskæftigelse.


12. aug 2009 kl 17:40

Søren Holst Kjærsgård

Om 2. generations bioethanol

Inbicon er i gang med at bygge et 2. generations anlæg i Kalundborg, som kan vises frem for gæsterne ved klimatopmødet i december.

Kan vi ikke væbne os med tålmodighed indtil vi har set det første driftsregnskab, den første massebalance og den første energibalance herfra, inden vi tager flere initiativer mht. bioethanol?

Jeg er via elregning og skatter med til at betale for anlæget, så jeg forventer selvfølgelig at få mulighed for at se disse regnskaber.

MIt personlige gæt er, at mange involverede er glade for, at der ikke kan foreligge noget driftsregnskab allerede til klimatopmødet.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk