Canadiere: Vi kan skabe billig fusionsenergi med lydbølger
Glem den mindst 40 milliarder kroner dyre ITER-reaktor. For blot fem milliarder kroner hævder et canadisk firma at kunne frembringe fusionsenergi. Det er usikkert, om reaktoren virker, men Risø-forsker ser gerne ideen prøvet af.
Fusionen opnås ved at lade kuglen rotere så hurtigt, at der dannes et vortex midt i den flydende blanding af litium og bly. To plasmaringe af hydrogenisotoperne deuterium og tritium indføres herefter i dette vortex, hvorefter 220 stempler hamrer ind i siden på kuglen. Derved dannes en trykbølge, der får plasmaringene til at fusionere til helium. (Illustration: General Fusion)
Læs også
-
De spændende forsøg med fusions-energi ventes først klar om 17 år
Læs mere om
Dokumentation
Det canadiske firma General Fusion er begyndt arbejdet med en prototype til en reaktor, der skal skabe fusionsenergi ved hjælp af lydbølger.
Dermed har den internationale fusionsreaktor ITER, der bygges i Sydfrankrig og har til formål at bevise, at fusionsenergi er en realistisk energikilde engang i fremtiden, fået en ny konkurrent.
Ifølge General Fusion kan prototypen være klar inden for de næste ti år, og fordi teknologien bygger på langt billigere komponenter, forventer firmaet oven i købet med at kunne bygge den prototype for under fem milliarder kroner. Ind til nu har General Fusion modtaget 70 millioner kroner i støtte.
Til sammenligning anslås ITER indtil videre at komme til at koste op mod 40 milliarder kroner. Et beløb, der for øjeblikket er ved at blive revideret, og kan ende med at blive endnu højere.
Pneumatiske stempler starter reaktionen
Prototypereaktoren kommer til at bestå af en metalkugle med en diameter på omkring tre meter, der bliver fyldt med en flydende blanding af lithium og bly.
Ved at rotere kuglen hurtigt skabes et vortex i midten, og i midten af dette vortex indføres to plasmaringe af brintisotoperne deuterium og tritium gennem henholdsvis toppen og bunden af kuglen.
Herefter vil 220 pneumatiske stempler på præcis samme tid hamre mod siden af kuglen med en hastighed på omkring 50 meter i sekundet. Det skaber en lydbølge, der på sin vej gennem den flydende blanding af litium og bly vokser i styrke til en kraftig trykbølge.
Trykbølgen får plasmaringene til at fusionere til helium, hvorved der frigives en eksplosion af energiladede neutroner. Neutronerne bremses af den flydende lithium- og blyblanding, som derved bliver varmet kraftigt op.
Denne varme bliver gennem en varmeveksler omdannet til damp, der sætter gang i en række turbiner og skaber strøm.
Uvist om teknikken vil virke
Hvorvidt teknikken rent faktisk vil virke i praksis, er dog fortsat uvist, men ifølge førende eksperter indenfor fusionsenergi i USA er det bestemt ikke umuligt.
Professor emeritus Ken Fowler fra University of California udtaler til nyhedsbrevet Technology Review fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), at han håber på, det lykkes for General Fusion.
»Hvem ved, måske kan de gøre det,« siger han.
Seniorforsker Søren Bang Korsholm fra Risø DTU, der er ekspert inden for fusionsteknologi, kender ikke til de nærmere detaljer omkring projektet. Alligevel finder han det spændende.
»Det er sundt, at man prøver nye koncepter af, fordi det maksimerer chancen for succes, og fordi det er vigtigt, at vi får sikret fremtidens energiforsyning. Men når det er sagt, så er det stadig inden for magnetisk indesluttet fusion, man er nået længst,« siger han.
