Eksperter eller klovne?

Tidligere har den ene journalist skrevet om emnet og citeret de mennesker hun vedvarende betegner som ”eksperter” (herunder en specialestuderende) under overskriften ”Giftig pesticidcocktail bliver til stærk nervegift i danske vandløb”. Man kunne bl.a. læse :
”Der findes ingen tal for, hvor meget den* bruges, men et kvalificeret bud er, ifølge forfatter til specialet, Katrine Banke Nørgaard, 15-20 procent af Danmarks samlede hvedeareal.”
http://ing.dk/artikel/97006-gi...loeb
* Den undersøgte pesticid-blanding

Uden at gøre opmærksom på de alvorlige misinformationer og fejl der har været i journalistens tidligere artikler om emnet fremgår det nu at de pågældende pesticider og dermed blandingerne overhovedet ikke bruges i Danmark.

Hvordan de så kan blive til "stærk nervegift i danske vandløb" er sikkert ret gådefuldt for de fleste ikke-eksperter. Men sådan er det nok når denne type "eksperter" kommer med noget journalisten citerer dem for at have karakter af "kvalificerede gæt".
Normalt vil man nok heller ikke betragte et gæt der er 100% forkert for "kvalificeret", men den slags tager man åbenbart ikke så tungt når man betegnes som "ekspert" og journalisten måske gerne vil skrive en artikel der vækker opmærksomhed.

Begejstret har journalisten tidligere beskrevet hvordan hendes artikler har ført til at SF har stillet spørgsmål til Miljøministeren i Folketinget - hvilket jo utilsigtet afslører at det ikke ligefrem er videnskabeligt funderede miljøundersøgelser der er grundlaget for nogle partiers miljøpolitik og deres spørgsmål i Folketinget.

Landmænd og andre ikke-eksperter kan iøvrigt på Internettet let finde de informationer som journalisten og hendes "eksperter" "publicerer" som nye og i nyhedsmedierne (der er ikke referencer til publikationer i videnskabelige tidsskrifter). Her kan man se hvilke pesticider man anvender i Danmark, i hvor store mængder de bruges og hvilke der kan blandes uden problemer. Se : http://www.lr.dk/middeldatabas...sen/

Men man kan åbenbart være så stor "ekspert" på dette område at sådanne alment tilgængelige informationer ligger langt udenfor ens videnområde.

Når jeg læser disse indlæg fra journalisterne og hendes "eksperter" forventer jeg omtale af god og gedigen videnskabelig forskning, men i stedet får jeg noget der minder om klovnerier i en cirkusforestilling.

Re: Eksperter eller klovne?

Jeg må (desværre) give Finn ret.
Der udøves alt for lidt "kildekritik" af journalister.
Men internettets udbredelse er det jo dagligt muligt at fange journalister i at viderebringe faktuelt forkerte oplysninger.

Re: Re: Eksperter eller klovne?

Jeg må sige at de to ovenstående debattører har meldt sig på cirkussiden også...


"misdannede kønsorganer, piger, der får menstruation som otteårige, og mænd med elendig sædkvalitet. Det er nogle af konsekvenserne ved mange af de hormonforstyrrende stoffer, som vi dagligt bliver udsat for.

Tilsammen kan de udgøre en fare for vores forplantningsevne. Det slås for første gang helt fast i en ny international vurdering, som flere af verdens førende forskere står bag. Det skriver metroXpress.

En af forskerne er seniorforsker Ulla Hass
fra Danmarks Tekniske Universitet:"
http://fpn.dk/liv/krop_valvare....ece

Det er OK at forsvare landbruget hvis de ikke er synderen, men problemet for mennesker og miljø er det vel fint nok at få frem?

Lige et ord fra "eksperten"

Tja, pesticider er jo et følelsesladet emne og det fremgår jo af debatterne der har fulgt disse indlæg. Som lektor og vejleder for de citerede specialestuderende kan jeg stå indenfor de fleste faglige input i denne pesticid-dabat. Jeg kan imidlertid ikke styre den måde jeg bliver citeret og den måde en artikel bliver vinklet. Jeg prøver at få lov at læse artikeludkastene igennem inden de publiceres, men det er ikke altid lykkedes. Derfor må jeg også nogle gange se mine undersøgelsesresultater og argumenter indsat i en polariseret sammenhæng, som jeg ikke selv ønsker. Jeg ønsker dialog, men journalister bliver uddannet i at skabe sensation, konflikt og polarisering. Det er dét der sælger. Det har journalisten og jeg selv haft mange diskussioner om. Jeg kan så vælge enten ikke at stå frem med resultater, som jeg mener kunne skabe en nødvendig debat,- og dermed blive beskyldt for at lukke mig inde i "universiteternes videnstårn" i stedet for at deltage i den offentlige debat. Eller jeg kan stille min viden til rådighed og så sluge de kameler der skal til, når ens store grundige, velargumenterede arbejde bliver kogt ned til få sensationsprægede "hotte" linier.

Det jeg ikke kan forstå er, at veluddannede folk der læser Ingeniøren ikke kan se igennem dette spil, at de tager hvert enkelt ord for pålydende, som om der ikke ligger en masse anden data bag...
For selvfølgelig bruger vi middeldatabasen og andre lignende informationer. Vores resultater har været præsenteret internationalt og er blevet diskuteret med firmaerne bag pesticiderne og med folk fra Miljøstyrelsen, som har den publicerede rapport til rådighed. Og med hensyn til valget at de stoffer vi bruger, så kan jeg gøre klart at Katrine har testet de kombinationer, der anvendes i Danmark, og at forsøgene i mikrocosmerne i Canada blev udført med midler der virker ligesådan som de danske, men med andre produktnavne. Derfor antager vi at de danske stoffer vil virke ligesådan i naturen, da de har samme virkemekanisme i organismerne.

Dermed siger vi ikke, at der er et problem i det danske vandmiljø! For vi ved ikke, om stofferne findes derude, fordi de ikke indgår i det nationale overvågningsprogram af pesticider i vandmiljøet. Det vi gerne vil siger er, at der er en begrundet sansynlighed for, at der er et problem. Og at vi mener størrelsen og omfanget af dette mulige problem bør undersøges! (Se sådanne sætninger vil jo aldrig kunne sælge i en avis-artikel). Og så har vi nogle idéer til, hvordan et sådant muligt problem kunne løses. Vi har prøvet at gøre Miljøstyrelsen opmærksom på dette de sidste 3 år, men er ikke blevet taget alvorligt før nu, hvor data har været omkring pressen. -Og det er jo lidt tankevækkende...

Jeg vil opfordre folk med en faglig interesse i emnet til at henvende sig til mig personligt på ncf@life.ku.dk, hvis I har detaljerede spørgsmål til projekterne.

Med Venlig Hilsen Nina Cedergreen

Re: Re: Re: Eksperter eller klovne?

"misdannede kønsorganer, piger, der får menstruation som otteårige, og mænd med elendig sædkvalitet. Det er nogle af konsekvenserne ved mange af de hormonforstyrrende stoffer, som vi dagligt bliver udsat for.

Gad nok vide om du har bemærket at de pågældende pesticider og dermed blandingen af dem ikke bruges i dansk landbrug.

Hvordan kan pesticider der ikke anvendes i dansk landbrug have de konsekvenser du anfører?

Jeg er enig med dig i at de ting du beskriver er foruroligende, men hvilke eksempler har du på at de pesticider der sprøjtes ud i dansk landbrug har sådanne effekter (kan man påvise sådanne effekter bliver pesticiderne jo forbudt)?

Til gengæld er der massevis af eksempler på at der findes østrogene stoffer og andre hormonforstyrrende stoffer som naturstoffer i planter og de svampe som angriber planterne og forekommer på korn og frø.

Disse naturstoffer forekommer i forhøjet koncentration når planterne/afgrøderne IKKE sprøjtes, og det er påvist at de netop kan føre til infertilitet og mange af de andre ubehagelige ting du nævner.

Meget tyder således på at anvendelse af pesticider netop forhindrer de problemer du anfører, men det er selvfølgelig nemmere at have syndebukke end viden.
Det bliver sundheden og verden bare ikke bedre af.

Re: Lige et ord fra "eksperten"

Jeg kan imidlertid ikke styre den måde jeg bliver citeret og den måde en artikel bliver vinklet. Jeg prøver at få lov at læse artikeludkastene igennem inden de publiceres, men det er ikke altid lykkedes. Derfor må jeg også nogle gange se mine undersøgelsesresultater og argumenter indsat i en polariseret sammenhæng, som jeg ikke selv ønsker. Jeg ønsker dialog, men journalister bliver uddannet i at skabe sensation, konflikt og polarisering. Det er dét der sælger.

Forbilledeligt at du blander dig i debatten og kommer med disse oplysninger.

Når jeg har læst dine videnskabelige publikationer, som beskriver god og videnskabelig baseret forskning har jeg simpelthen ikke kunnet forstå hvordan du har kunnet leve med den måde jeres forsøgsresultater er blevet brugt til at skabe sensationer, skrækhistorier og til at påstå/anklage dansk landbrug for at anvende pesticider på en uansvarlig måde.

De problematiske pesticidblandinger der omtales i Ingeniørens artikler anvendes således IKKE i dansk landbrug - bl.a. fordi man af miljømæssige årsager har forbudt stofferne og nu bruger nogle med en bedre miljøprofil. I virkeligheden viser det jo at man i dansk landbrug / miljøpåolitik er MERE ansvarlige i forhold til miljøproblemstillingerne end man er i de lande hvor man fortsat bruger de gammeldags pesticider.

Forskellige stoffer

Den eneste forskel på de pesticider, som Maj-Britt Andersen testede i Canada, og de, som bliver sprøjtet ud på de danske marker, er ifølge hende selv, at de danske pesticider er lidt mindre fedtopløselige.

Dette er det rene sludder.

De pesticider der anvendes på danske landbrugarealer indeholder andre kemiske stoffer og formuleringer/blandinger end de pesticider som man har lavet forsøg med i vandhuller i Canada.

De stoffer som ”journalistens eksperter” har lavet forsøg med anvendes ikke i Danmark netop fordi de er afløst af nyere pesticider med bedre miljøprofil. De i Danmark godkendte pesticider har en betydelig bedre miljøprofil end de stoffer ”journalistens eksperterne” har arbejdet med.

Opdigtede skrækhistorier

Som lektor og vejleder for de citerede specialestuderende kan jeg stå indenfor de fleste faglige input i denne pesticid-dabat. Jeg kan imidlertid ikke styre den måde jeg bliver citeret og den måde en artikel bliver vinklet. Jeg prøver at få lov at læse artikeludkastene igennem inden de publiceres, men det er ikke altid lykkedes.

Nærlæser man herværende artikel kan man se at der slet ikke har været dækning for de skrækhistorier som journalisten er kommet med tidligere. I tidligere artikler kan man læse ” Giftig pesticidcocktail bliver til stærk nervegift i danske vandløb” og ”En giftig pesticidblanding, som bruges på de danske hvedemarker, bliver forstærket seks gange, når den ryger ud i de danske vandløb” Se http://ing.dk/artikel/97006-gi...loeb

Når de pågældende pesticiderne ikke anvendes i dansk landbrug er alle disse ting altså det rene vås og direkte forkerte – og opdigtede.

Det er prisværdigt at forskerne nu gør opmærksom på at de ikke står inde for artiklernes indhold, men hvorfor laver journalisten mon sådanne opdigtede historier – endda imod forskernes ønske?

Det kan jo ikke være for at for at kæmpe for et bedre miljø og sundere landbrugsprodukter.

Hvorfor mon journalisten så skriver opdigtede historier?

Det kunne da også være interessant at få oplyst hvordan man på Ingeniøren forholder sig til at journalisterne laver opdigtede skræk- og sensationshistorier ...

Re: Lige et ord fra "eksperten"

.....
Og med hensyn til valget at de stoffer vi bruger, så kan jeg gøre klart at Katrine har testet de kombinationer, der anvendes i Danmark, og at forsøgene i mikrocosmerne i Canada blev udført med midler der virker ligesådan som de danske, men med andre produktnavne. Derfor antager vi at de danske stoffer vil virke ligesådan i naturen, da de har samme virkemekanisme i organismerne.

Dermed siger vi ikke, at der er et problem i det danske vandmiljø! For vi ved ikke, om stofferne findes derude, fordi de ikke indgår i det nationale overvågningsprogram af pesticider i vandmiljøet. Det vi gerne vil siger er, at der er en begrundet sansynlighed for, at der er et problem. Og at vi mener størrelsen og omfanget af dette mulige problem bør undersøges!...

Med Venlig Hilsen Nina Cedergreen

Finn,

Jeg savner din kommentar til ovenstående.

Men du vil vel hellere skrive et par sider om alle de giftige stoffer, der findes naturlige svampe og planter?

- Søren

Re: Forskellige stoffer

Af artiklen fremgår det rigtigt nok, at det i Danmark ikke er tilladt at anvende pyrethroidet esfenvalerat og azol-fungicidet prochloraz, som blev undersøgt i forsøgene i Canada. Det fremgår imidlertid også af artiklen, at de to testede pesticider er af samme type, har samme kemiske egenskaber og virker på samme måde som dem, der bliver brugt i blandinger i Danmark. Således kan man på Middeldatabasen finde oplysninger om, at midler indeholdende azol-fungicidet propiconazol kan blandes med midler indeholdende pyrethroidet alpha-cypermethrin. I laboratorieforsøg har Katrine Banke Nørgaard konstateret synergi mellem netop disse to pesticider, idet propiconazol forstærkede effekten af alpha-cypermethrin med en faktor 6. Forsøgene i Canada har vist, at synergieffekten mellem prochloraz og esfenvalerat (altså et
azol-fungicid og et pyrethroid) også kan observeres i naturlige miljøer til trods for tilstedeværelsen af suspenderede partikler, sediment og makrofytter, som stofferne kan adsorbere til. Sammenholder man de to specialeafhandlinger kan det konstateres, at der er en vis sandsynlighed for, at også de blandinger, der anvendes i det danske landbrug, kan have synergieffekt i miljøet.

Med venlig hilsen Maj-Britt Andersen

Volapyk

Sammenholder man de to specialeafhandlinger kan det konstateres, at der er en vis sandsynlighed for, at også de blandinger, der anvendes i det danske landbrug, kan have synergieffekt i miljøet.

I de tidligere artikler om emnet og de begrundelser som anføres for at lave forsøgene står ellers : ” Ingen kender pesticidblandingers giftighed” se http://ing.dk/artikel/97006-gi...loeb

Nu når det påpeges at de pesticidblandinger der er testet ikke bruges i dansk landbrug (modsat hvad der ellers har været anført, hvor I ikke gik ind i debatten og påpegede fejlene i artiklerne) mener du og Nina Cedergreen så at man kan sandsynliggøre/forudsige hvordan pesticidblandingerne virker UDEN at lave forsøg, men samtidgigt citeres I altså for og argumenterer for at man IKKE kan forudsige noget om pesticidblandingers giftighed (og det er derfor I mener at jeres forsøg er så vigtige).

Det virker altså som om I kommer med påstande og argumenter som vinden blæser og er klar til at påstå hvad som helst bare I kan få tilført nogle midler til jeres forskningsprojekter - også selvom det er i direkte modstrid med de ting I tidligere har skrevet.

I starten vil I have at der skal bevilges penge til forsøg med blandinger af pesticider og når I så laver nogle forsøg der viser sig ikke at være relevante for dansk landbrug, skriver I at det allerede var kendt at der var synergieffekt imellem stofferne (iht. citater i artikelen som er udgangspunktet for debatten her) og at man UDEN forsøg kan udlede/sandsynliggøre hvordan de fungicider man i dag bruger i dansk landbrug påvirker giftigheden af de insekticider man i dag bruger i dansk landbrug.

Det virker altså ikke seriøst.

Positive virkninger af pesticidcocktails?

Men du vil vel hellere skrive et par sider om alle de giftige stoffer, der findes naturlige svampe og planter?

Ja naturen og de økologiske samspil i naturen, som er baseret på naturlige pesticider, er mit store interesseområde. De økologiske samspil i naturen bygger i høj grad på brug af kemiske stoffer som naturlige pesticider. På den måde ligner det konventionelle landbrug baseret på anvendelse af pesticider i høj grad de principper som naturen gør brug af.

De insekticider som omtales i alle disse artikler tilhører gruppen af pyrethriner. Naturlige typer af dem bliver udvundet af en Chrysanthemum-plante, som også er en almindelig haveplante mv.

De syntetiske pyrethriner som omtales i artiklen er forfinede udgaver af de naturlige, hvilket betyder at de syntetiske pyretheriner som omtales i artiklen bl.a. har meget bedre selektivitet (skåner nyttedyr), er mindre sundhedsskadelige og skal bruges i meget mindre mængder.

Almindelig fluspray indeholde ofte disse naturlige stoffer i kombination med et middel, der hæmmer nedbrydning af insekticiderne i fluerne og derved forstærkes giftvirkningen meget kraftigt op. Man har altså kendt og brugt sådanne blandinger i årtier - der er ikke noget nyt ved det.

Naturlige pyrethriner må anvendes i økologisk jordbrug, så man undgår altså ikke disse problemstillinger ved at dyrke jorden økologisk.

Naturen er fyldt med naturstoffer der hæmmer nedbrydningen af naturlige og syntetiske pesticider på samme måde som de i artiklerne omtalte fungicider (og naturen er også fyldt med stoffer som stimulerer nedbrydningen/inaktiveringen af naturlige og syntetiske pesticider) .

Hovedparten af vore afgrødeplantearter indeholder mange forskellige grupper af stoffer med denne virkning. Disse stoffer hæmmer ofte nedbrydningen af naturlige og syntetiske pesticider i både højere og laverestående dyr samt insekter.

Nogle af disse naturstoffer som hæmmer nedbrydning af insekticider er tilmed i sig selv meget giftige - selv for højere dyr og mennesker. De mængder som de omtalte udsprøjtede fungicider anvendes i er ganske små i forhold til den mængde naturstoffer med tilsvarende virkning forekommer i i planter/naturen.

Uanset om landmanden blander godkednte og afprøvede fungicider og insekticider laver naturen altså selv helt tilsvarende "pesticidcocktails".

Overfor mennesker er de i artiklerne omtalte stoffer ikke giftige - man bruger tilsvarende insekticider i bl.a. luse-shampoo til børn og tilsvarende fungicider som forstærker virkningen op af insekticider (ved at hæmme nedbrydningen) bruges til behandling af småbørn der f.eks. har trøske (gærsvampeinfektion) i mundhulen. Disse medicinske stoffer kan uden videre købes i håndkøb. Spiser man f.eks. en grapefrugt hæmmer man også de enzymer som i mennesker og mange dyr nedbryder syntestiske og kemiske stoffer – en eventuel giftvirkning bliver altså større når man f,.eks. har spist en grapefrugt.

Det er altså helt forkert bare at betegne disse stoffer som stærke nervegifte og alvorlige giftstoffer. Det er generelle betegnelser. Den rigtige betegnelse for stoffer der ikke er giftige for mennesker, men er giftige for insekter, er insekticider (eller insektbekæmpelsesmidler) og den rigtige betegnelse for stoffer som ikke er giftige for mennesker men er giftige for svampe er fungicider(eller svampebekæmpelsesmidler), men sådanne korrekte betegnelser skræmmer jo nok ikke ret mange og skaber ikke sensationer og naive spørgsmål i Folketinget.

Hvis blandingen af nogle pesticider ("pesticidcocktails") også har forstærket virkning på de skadelige insekter som insekticidet bruges imod (hvilket man må forvente) er der jo tale om en positiv virkning, som kan føre til at mængden af insekticid som landmanden bruger kan reduceres med samme mængde som hvis landmanden lige pludselig kun sprøjter hver femte af de marker han sprøjter i dag.

Man kan altså få en reduktion i forbruget af de insektbekæmpende pesticider der er meget større end man hidtil har opnået ved at omlægge landbrug til statsautoriseret økologisk drift – og samtidigt kan man endda mindske omkostningerne.

Alt andet lige er der en stor miljømæssig fordel ved at forstærke virkningen af et insekticid op ved at blande det med f.eks. et fungicid. For det første reduceres CO2-forureningen forbundet med ubringningen med 50% og for det andet er risikoen for at der opstår skader på miljøet dramatisk reduceret, hvis virkningen på f.eks. dafnier kun optræder når de to stoffer optræder samtidigt.

Sker der uheld ved sprøjtningen med stofferne således de ved en fejl ender tæt på vandmiljøer, f.eks. hvis sprøjtevædske løber ud på jorden skal begge stofferne jo nå frem til dafnierne. Og eftersom de pågældende insekticider og fungicider har helt forskellige fysiske og stabilitetsmæssige egenskaber i jord og vand er det meget mindre sandsynligt at begge stoffer vil forekomme samtidigt i vandmiljøet og dermed er riskoen for at få skader på miljøet jo reduceret betydeligt.

På baggrund af sådanne betragninger kan man faktisk ikke sige at de resultater som forskerne forventer at finde er negative eller problematiske – konsekvensene kan være at man begynder at bruge lavere koncentration af insekticiderne og derved opnår en positiv miljøeffekt.

Mit gæt er at man alt i alt vil ende med at få en miljøfordel ved at bruge de pågældende "pesticidcocktails", så hvorfor journalisten/forskerne omtaler brugen af pesticidcocktails som en potentielt PROBLEM kan jeg ikke lige se. De kunne lige så godt omtale brugen af pesticidcocktails som en potentiel POSITIV metode til at reducere mængden af forbruget af pesticider.
At miljøministeren skal gribe ind overfor brugen af blandinger af pesticider er der på det grundlag slet ikke belæg for - tværtimod er der sikkert gode miljømæssige grunde til at bruge de pågældende blandinger til at reducere miljøbelastningen

Re: Re: Re: Eksperter eller klovne?

John :
Jeg har desvære aldrig fået mulighed for en ansættelse i et omrejsende cirkus.
Men vil gerne præcisere at jeg kommenterede den journalistiske indgangsvinkel til artiklen.

Hvis jeg vil have sentationsjournalistik så kan jeg jo købe Ekstrabladet eller BT. Imidlertid er jeg i den glædelige situation, at jeg aldrig har spildt mine sparsomme midler disse 2 dagblade. Ingeniøren burde fremstå som en mere neutral og veldokumenteret avis end denne artikel er et eksempel på.

Re: Lige et ord fra "eksperten"

Nina Cedergreen:

Som lektor og vejleder for de citerede specialestuderende kan jeg stå indenfor de fleste faglige input i denne pesticid-dabat. Jeg kan imidlertid ikke styre den måde jeg bliver citeret og den måde en artikel bliver vinklet. Jeg prøver at få lov at læse artikeludkastene igennem inden de publiceres, men det er ikke altid lykkedes. Derfor må jeg også nogle gange se mine undersøgelsesresultater og argumenter indsat i en polariseret sammenhæng, som jeg ikke selv ønsker. Jeg ønsker dialog, men journalister bliver uddannet i at skabe sensation, konflikt og polarisering. Det er dét der sælger. Det har journalisten og jeg selv haft mange diskussioner om. Jeg kan så vælge enten ikke at stå frem med resultater, som jeg mener kunne skabe en nødvendig debat,- og dermed blive beskyldt for at lukke mig inde i "universiteternes videnstårn" i stedet for at deltage i den offentlige debat. Eller jeg kan stille min viden til rådighed og så sluge de kameler der skal til, når ens store grundige, velargumenterede arbejde bliver kogt ned til få sensationsprægede "hotte" linier.

En stor tak for ovenstående. Det er af største vigtighed både for forståelsen af den aktuelle historie og mediebilledet i det hele taget, at meneskene bag historien står frem med egne ord.

Mht. hvad ingeniørens læserskare selv burde kunne regne ud... Ing.dk har en broget læserskare, ikke kun ingeniører, og den citeres med en vis vægt af andre medier.
Det er derfor vigtigt at man kan læse den rigtige historie på og ikke mellem linjerne.
Det forpligter at være ingeniørnes magasin.

Det er uhyggeligt hvordan den offentlige mening præges af halve eller mindre sandheder som journalister spreder for at sælge varen, fremme et personligt synspunkt eller simpelhen fordi de ikke forstår stoffet. Når de så skriver af efter hinanden og giver den et ekstra nøk i hvert led, kan historierne blive helt groteske.
Jeg har selv engang undersøgt baggrunden forsådan en mediestorm indenfor mit eget område. Det kan interesserede læse om her:
http://www.planteforskning.dk/...tten

John Jørensen:

misdannede kønsorganer, piger, der får menstruation som otteårige, og mænd med elendig sædkvalitet. Det er nogle af konsekvenserne ved mange af de hormonforstyrrende stoffer, som vi dagligt bliver udsat for.

Tror du virkelig det skyldes de 2-3 gram pesticider gennemsnitsdanskeren indtager gennem et helt liv?
For perspektivets skyld: 3g = 3 cigaretter = nikotin inholdet i 15 pakker cigaretter = 6 panodiler

Dvs. en storryger indtager ligeså meget nikotin på 14 dage som gennemsnits danskeren indtager pesticider i løbet af et helt liv.

Jeg har brugt fødevarestyrelsens tal for pesticid indtaget i 2007 til beregningen.

Re: Re: Lige et ord fra "eksperten"

Tror du virkelig det skyldes de 2-3 gram pesticider gennemsnitsdanskeren indtager gennem et helt liv?
For perspektivets skyld: 3g = 3 cigaretter = nikotin inholdet i 15 pakker cigaretter = 6 panodiler

Dvs. en storryger indtager ligeså meget nikotin på 14 dage som gennemsnits danskeren indtager pesticider i løbet af et helt liv.

Jeg tror vi må indse at vi ikke ved nok om kemien i dagligdagen, både i og udenfor fødevarerne.
Et mindre forbrug kan give en højere livskvalitet.

Re: Re: Re: Lige et ord fra "eksperten"

Jeg mener, det må være op til pesticidproducenterne at påvise, at de stoffer, der benyttes i DK, IKKE har denne cocktailvirkning.
Kan de det, er der ingen problemer

Re: Forskellige stoffer

Den eneste forskel på de pesticider, som Maj-Britt Andersen testede i Canada, og de, som bliver sprøjtet ud på de danske marker, er ifølge hende selv, at de danske pesticider er lidt mindre fedtopløselige.

Dette er det rene sludder.

De pesticider der anvendes på danske landbrugarealer indeholder andre kemiske stoffer og formuleringer/blandinger end de pesticider som man har lavet forsøg med i vandhuller i Canada.

De stoffer som ”journalistens eksperter” har lavet forsøg med anvendes ikke i Danmark netop fordi de er afløst af nyere pesticider med bedre miljøprofil. De i Danmark godkendte pesticider har en betydelig bedre miljøprofil end de stoffer ”journalistens eksperterne” har arbejdet med.

Finn Okkels!
Dét er simpelthen ikke godt nok!
- Når du kommer med en sådan afvisning af et/en dokumenteret forsøg/undersøgelse, så er du altså nødt til, selv at bringe nogle links til undersøgelser som underbygger dine påstande!