/biotek

Vandmænd kan sende CO2 ned i havets dyb

Nyt forsøg viser, at vandmænd og andre havdyr spiller en større rolle i blandingen af havenes vand end hidtil antaget. Det tyder på, at havdyrene er med til at bekæmpe den globale opvarmning.

Klik for at se billedet i stort

Forskerne brugte et farvestof til at undersøge vandmændenes påvirkning af vandet omkring dem. (Foto: Monty Graham and Kakani Katija)


Læs mere om

Dokumentation

Af Michael Tornsberg, tirsdag 04. aug 2009 kl. 12:07

Mens debatten om den globale opvarmning raser på jordoverfladen, er der måske hjælp at hente i havets dyb. Et nyt forsøg tyder på, at selv små havdyr har stor indflydelse på havenes optag af CO2, skriver det amerikanske videnskabsmagasin Nature.

Forsøget blev udført i en lagune på øen Palau i Stillehavet, hvor bioingeniørerne Kakani Katija og John Dabiri fra California Institute of Technology sprøjtede et uskadeligt farvestof ud i vandet foran vandmænd af arten Mastigia. På denne måde kunne de iagttage, hvordan vandmændene påvirkede vandet omkring dem.

Farvestoffet afslørede, at på trods af vandets viskositet var de relativt små vandmænd i stand til at sætte overraskende store mængder vand i bevægelse. Faktisk så store mængder, at forskerne mener, at vandmænd sammen med havenes øvrige beboere spiller en væsentlig rolle i blandingen af varmt vand fra havoverfladen med koldt vand fra havdybet.

Sammenblanding vigtig for havenes CO2-optag
Denne sammenblanding er særdeles vigtig, fordi CO2 bliver optaget i havoverfladen. Når havvandet bliver blandet, bliver en del af denne CO2 trukket længere ned i havets dyb, hvor det oplagres i lang tid. På denne måde hjælper blandingen af havvandet altså til at modvirke drivhuseffekten.

Det er endnu usikkert, hvor stor betydning havdyrenes bevægelse har for denne blanding af havvandet. Alligevel er oceanograf William Dewar fra Florida State University positiv over for resultaterne:

»Undersøgelsen tyder på, at selv relativt små dyr spiller en stor rolle i blandingen af havvandet. Siden mange af dem dagligt bevæger sig flere hundrede meter op og ned, kan deres påvirkning vise sig at være vigtig,« siger han til Nature.



04. aug 2009 kl 13:21

Ole Dahl

haha

måske de har læst mit indlæg.
fedt nok min teori blev påvist holde vand.
eller rettere Co2 :)


04. aug 2009 kl 13:24

avatar

Flemming Rasmussen

Palau

Hvis det er, hvor jeg tror, det er, nemlig Jelly Fish Lake i Palau (Palau er ikke en ø, men en større ø-gruppe), så er det et meget specielt fænomen, som måske ikke umiddelbart kan ekstrapoleres til de store oceaner ?

I denne sø har vandmændene nemlig et ret unikt svømmemønster som er nedarvet efter, at søen for mange år siden blev afsnævret fra havet, hvorved de mistede deres fødekilde - de har så siden "lært" at dyrke små planter inden i sig, som de lever af. For at ernære disse planter, flytter de sig metodisk rundt i søen for optimalt lysindfald, og om natten dykker de ned i et dybere liggende gødningsholdigt vandlag for at gøde deres "nyttehaver".

Googling på jelly fish lake vil sikkert kunne uddybe dette meget.

Bortset fra det kan denne opdagelse jo ikke bruges til at "gemme CO2" - havde artiklens forfattere forestillet sig, at vi skulle fylde havene op med vandmænd for at "røre rundt i suppen" - med alle de faunaforureningsmæssige problemer, det uvægerligt ville medføre ?


25. maj 2011 kl 17:26

Glenn Møller-Holst

Re: Palau


...
Bortset fra det kan denne opdagelse jo ikke bruges til at "gemme CO2" - havde artiklens forfattere forestillet sig, at vi skulle fylde havene op med vandmænd for at "røre rundt i suppen" - med alle de faunaforureningsmæssige problemer, det uvægerligt ville medføre ?

Hej Fleming

Der er to ting du bør inddrage i din (re)vurdering:

(1) Blanding af varmt overfladevand med koldere vand længere nede, grundet havdyr.

(2) Dyrene dør - og synker sandsynligvis langt ned incl. carbon i dem fra overfladen. Længere ned end derfra de evt. hentede næring fra.

-

Kilder:

California Institute of Technology (2009, July 29). Jellyfish And Other Small Sea Creatures Linked To Large-scale Ocean Mixing. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/re....htm
Citat: "...
researchers from the California Institute of Technology (Caltech) have for the first time described a mechanism that explains how some of the ocean's tiniest swimming animals can have a huge impact on large-scale ocean mixing.
...
What the Caltech researchers also found was that the water's viscosity enhances Darwin's mechanism and that the effects are magnified when you're dealing with such minuscule creatures as krill and copepods. "It's like a human swimming through honey," Dabiri explains. "What happens is that even more fluid ends up being carried up with a copepod, relatively speaking, than would be carried up by a whale."
[ Tror du på den ;-) ]
..."


Woods Hole Oceanographic Institution (2006, July 2). Jellyfish-like Creatures May Play Major Role In Fate Of Carbon Dioxide In The Ocean. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/re....htm
Citat: "...
In the May issue of Deep Sea Research, scientists report that salps, about the size of a human thumb, swarming by the billions in “hot spots” may be transporting tons of carbon per day from the ocean surface to the deep sea and keep it from re-entering the atmosphere.
...
“At the surface,” Madin said, “salps can feed on phytoplankton. They may swim down in the day to avoid predators or damaging sunlight. And swimming up at night allows them to aggregate to reproduce and multiply quickly when food is abundant.”

Because of this behavior, salps release fecal pellets in deep water, where few animals eat them. This enhances the transport of carbon away from the atmosphere.
..."


25. maj 2011 kl 17:47

Glenn Møller-Holst

Re: Palau

Mere:

Florida State University (2006, October 15). Marine Life Stirs Ocean Enough To Affect Climate, Study Says. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/re....htm
Citat: "...
Physical and biological oceanographers led by FSU Professor William Dewar put the yearly amount of chemical power stored by phytoplankton in the form of new organic matter at roughly 63 terawatts
...
In 2001, humans collectively consumed a comparatively measly 13.5 terawatts.
...
the chain of sea life anchored by phytoplankton ---- invests around one percent (1 terawatt) of its chemical power fortune in mechanical energy, which is manifested in the swimming motions of hungry ocean swimmers ranging from whales and fish to shrimp and krill. Those swimming motions mix the water much as cream is stirred into coffee by swiping a spoon through it.

And the sum of all that phytoplankton-fueled stirring may equal climate control.
...
In fact, he explained, biosphere mixing appears to provide about one third the power required to bring the deep, cold waters of the world ocean to the surface, which in turn completes the ocean's conveyor belt circulation critical to the global climate system.
..."


26. maj 2011 kl 09:04

avatar

Kenneth Sørensen

Imponerende hvad du har fundet ud, Glenn

Glenn skriver:

Naturen klarer det selv, hvis vi blot sænker CO2-udslippet no

Ja, det er også min opfattelse. Men om hundrede år er alle fossile brændsler brugt, og menneskets udnyttelse af disse vil så være en lille, lille bitte parentes i hele klodens historie.

Manglende proportionssans
Det som karakteriserer de som mener at mennesket har afgørende indflydelse (i det store perspektiv) på den globale opvarmning, er deres manglende proportionssans og...perspektiv. Når de fossile brændsler tar slut omkring år 2100, så vil mennesket kun have brugt dem i stort omfang i lidt over 200 år, en forsvindende lille parentes i hele klodens geologiske udvikling. Det har samtidig været den mest formidable tid i hele menneskehedens historie.

Varmt vejr 'a prerequisit for development'
Men medens de tror at vi er skyld i opvarmningen, så mener jeg at det varme vejr efter "Den lille istid" var en forudsætning for at det kunne lade sig gøre, akkurat ligesom bronzealderens varme førte til udvikling og ekspansion, og ditto med Vikingetidens varme vejr. Hvis det havde været bidende koldt i vikingetiden, så ville Vikingerne antagelig være blevet hjemme, fordi som vi ved så sætter dejligt varmt vejr gang i alting - og herunder også landbrugsproduktionen, fordi fødevarerigeligheden jo var en forudsætning for at man bogstavelig talt havde overskud til at sætte noget i gang - og til at høvdinge/ øvrighedspersoner kunne få midler til at sætte byggerier i gang - i bronzealderen af jættestuer, hvis åbninger pegede mod Månens opgang , i Vikingetiden skibsværfter [så kom Middelalderen med alle dens kirkebyggerier og dyrkelsen af de døde og af helgener, med dets afbrændinger af kættere og anderledes tænkende, med dets korstog - en tid som ganske vist også satte gang i nogle byggerier (kirker og klostre), men som i dag af de fleste anses som en tilbagegang og regressiv tid i menneskets udvikling]

Siden 1850: Den mest formidable periode i menneskehedens lange historie
Og så kommer vi til tiden efter "Den lille Istid" - som for alvor satte gang i alting. Her er min tese, at varmen i sig selv virkede befordrende på udviklingen, ja at den var en forudsætning, og hvis det stadig havde været bitterligt koldt det meste af året og at Themsen frøs til is, så ville vi ikke have set den fantastiske udvikling, som vi har set siden 1850, hvor "Den lille Istid" sluttede.

http://da.wikipedia.org/wiki/D...stid

Og min anden tese er, at kloden kan tage det indtil de fossile brændsler er brugt, excess carbon vil være optaget i havet og et ekvilibrium vil igen nås og kloden vil hele sig selv, hvorfor det på alle måder er hysteri og en kæmpe fejl-investering at begynde at poste penge i at forsøge at afværge noget som vil hele sig selv.

Den lang-sigtige trend er jo også at vi går imod en ny Istid, hvor isen ved polerne vil brede sig, hvorfor det på alle måder er spild af penge at poste penge i de forehavender, som oplægsholderen til debat på forskellig måde advokerer for.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.