Alle fire brintbomber om bord på det amerikanske B-52-bombefly, der styrtede ned nogle kilometer fra Thulebasen i Grønland i 1968, blev ødelagt ved nedstyrtningen og var ikke længere operationelle.

Det konkluderer Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i en ny rapport.

'Brintbomberne eksisterede ikke som våben efter ulykken. Dette er et indiskutabelt faktum, allerede fordi deuterium/tritium-reservoirerne i de fire våbens halesektioner brækkede af ved nedslaget og blev bjerget tæt ved nedslagsstedet,' skriver forskerne.

Forskningsinstituttet kan derfor give et klart svar på udenrigsminister Per Stig Møllers (K) spørgsmål om, hvad der skete med bomberne:

’Der er ikke nogen bombe, der var ikke nogen bombe, og amerikanerne ledte ikke efter nogen bombe.’

Den rette mængde eksploderede
Dansk Institut for Internationale Studier skriver, at der er fundet stærke indicier for, at alle fire primaries – bombernes første trin - blev ødelagt i konventionelle eksplosioner ved nedslaget. Det plutonium, der var i de fire våbens primaries, blev spredt i partikelform ved eksplosionerne og den følgende brand.

Rapportens forfatter seniorforsker Svend Aage Christensen mener altså, at de efter flere årtiers diskussion kan fastslå, at den mængde plutonium 239, der blev spredt som meget små partikler ved de konventionelle eksplosioner af våbnene, nogenlunde svarer til den mængde plutonium 239, som var i våbnenes første trin.

Eksplosionen førte til strålingsforurening af Thule-området, som myndigheder stadig overvåger den dag i dag.

Amerikanerne ledte kun efter bombedel
Svend Aage Christensen kommer frem til konklusionen på baggrund af nedrustningslitteraturen og to linjer med tre tal i det håndskrevne referat fra et møde i Washington den 5. februar 1968. På grundlag af disse to linjer nåede de frem til ca. 7,5 kg plutonium for de fire våben tilsammen, hvilket svarer til den mængde, der blev sprængt.

Han er sikker på, at der ikke er efterladt kernevåben eller nogen secondary i havet. Det bygger de blandt andet på det faktum, at vægten af næsten tre secondaries (94 pct.) blev bjerget og sendt til USA, og at nå frem til samlet 94 procent af vægten af tre secondaries forekommer usandsynligt under omstændighederne, hvor de var blevet spredt i småstykker, hvis der kun havde været tale om opsamlede stykker fra tre våben.

Amerikanerne foretog en eftersøgning i området efter flystyrtet, hvilket satte spekulationerne i gang om en mulig bombe. Dansk Institut for Internationale Studier konkluderer dog, at amerikanerne ikke ledte efter en hel atombombe, men blot efter den fissile kerne i en secondary, som er cylinderformet med afrundede ender.

At det virkelig var en genstand af omtrent denne størrelse, som det amerikanske Star III-undervandsfartøj var på udkig efter, fremgår ifølge forskerne af videooptagelserne fra dykningerne, hvor en klo bjerger et objekt, der passer med beskrivelsen. Ved nærmere undersøgelse viste genstanden sig tilsyneladende ikke at være den eftersøgte kerne.

Bygger på gamle dokumenter
Rapporten bygger hovedsageligt på 348 amerikanske dokumenter, som i mange tilfælde blev afklassificeret for næsten 20 år siden, men anvender desuden nogle få dokumenter fra danske og andre arkiver.

Svaret fra DIIS kommer nu, fordi Per Stig Møller i januar bad om en rapport om bomberne efter en debat i Folketinget om et par programmer og artikler, som BBC havde bragt i november 2008 om sagen på baggrund af de samme dokumenter, som DIIS nu har analyseret.