Uddannelse ja tak
Fremragende indlæg!
mvh Jens
Kronikken
Din mulighed for at komme til orde med et aktuelt indlæg fra hele det teknologiske univers. Skriv til debat@ing.dk.
Claus Hviid Christensen er Vice President, R&D, Haldor Topsøe A/S. Adjungeret Professor, Danmarks Tekniske Universitet. Medlem af ATV’s Tænketank. Denne artikel er baseret på en tale, som han i dag (4. aug.) holder på det såkaldte 'Sorø-møde', hvor undervisningsministeren har inviteret til en diskution af undervisning i natur, teknik og sundhed.
SENESTE INDLÆG
EMNER
Danmarks Apolloprojekt: Lad os gentænke hele uddannelsessystemet
Hvis Danmark har brug for et Apolloprojekt - et projekt, der gennemgribende kan ændre vores fremtid - så må en gennemgribende analyse og reform af vores uddannelses-system være det, der langt bedst betaler sig.
Når vi i fremtiden hverken vil eller kan konkurrere på løn, arbejdstimer, arbejdsintensitet eller arbejdsmiljø - og da vi heller ikke er begunstigede af uudtømmelige naturressourcer, så giver det hele nærmest sig selv: Det er vores uddannelsessystem, der er den absolut vigtigste enkeltfaktor i bestræbelserne på at gøre Danmark til en vindernation på længere sigt.
Det er netop her, at vi som fællesskab sikrer, at de næste generationer effektivt lærer at tilegne sig viden, at bruge denne viden og at skabe helt ny viden. Det er også her vores unge tilegner sig de evner, der kræves for at sikre kreativitet og innovation og derigennem bevare og udbygge samfundets samlede konkurrenceevne.
Derfor er det også helt forståeligt, at uddannelsessystemet konstant er det helt centrale debatemne i mediebilledet, arenaen hvor de politiske ordførere er mest markante og området, hvor kravene om reformer fylder mest. Det er selvfølgelig også derfor, at lærerstanden og lærergerningen generelt er omgærdet med så stor respekt, og det er årsagen til, at vi forsker intensivt i at forstå, hvordan viden bedst tilegnes, formidles og omsættes til værdi. Og derfor at uddannelsessystemet løbende er fokus for de mange massive og langsigtede, strategiske investeringer.
Ups! Et eller andet sted hoppede kæden vist af?
I praksis har vi jo ingen kvalificeret debat om uddannelsessystemet, der rækker væsentligt udover uhumske toiletter i skolegårdene eller behovet for en lille test i ny og næ. Det virker desuden ofte som om, at flertallets holdninger til uddannelsessystemet mest af alt er baserede på egne erfaringer med systemet, uagtet at disse erfaringer ofte ligger rigtig mange år tilbage eller måske mest er erfaringen som bekymret forælder, snarere end på en egentlig faktuel indsigt i uddannelsessystemet.
Det er også svært at se, at vi prioriterer nogen som helst væsentlig forskning i, hvordan vi i praksis lærer mere effektivt. Tilmed må vi jo beklageligvis konstatere, at der ikke er megen prestige ved at være professionel underviser noget som helst sted i uddannelsessystemet, og at begrebet udgiftsneutral normalt er det helt centrale nøgleord ved enhver diskussion af mulige forandringer i udannelsessystemet.
På en eller anden måde er der altså opstået et misforhold mellem det, vi siger og tænker, og det vi rent faktisk gør. Det er trist, for man er, som bekendt, det man gør og ikke det man tænker.
Hvis vi i Danmark har brug for et Apolloprojekt - et projekt, der gennemgribende kan ændre vores fremtid, så må en gennemgribende analyse og reform af vores uddannelsessystem være det, der langt bedst betaler sig.
Tænk, hvis man kunne tænke det hele forfra. Altså hvis vi ikke var fuldstændig bundne af praksis i dag. Tænk hvis vi tog tyren ved hornene? Hvis vi faktisk tog konsekvensen af de ting, vi åbenbart er enige om. Tænk, hvis vi agerede derefter og ikke blot reducerede de centrale budskaber, der faktisk indeholder væsentlig erkendelse, til floskler, der skal sikre, at vi fremstår som politisk korrekte?
Det er selvfølgelig utænkeligt i landet, hvor reform i praksis betyder en ganske marginal justering, og hvor ugens spektakulære mediehøjdepunkt er afsløringen af, hvem der skal være med i næste runde af ”Vild med dans”. Men det er vel i orden bare at lege med tanken om, at vi stadig vil noget for alvor? At vi faktisk kan gøre det bedre end alle andre? At vi kan vinde på den lange bane?
Hvis vi nu leger lidt videre med tanken om at skabe verdens bedste uddannelsessystem, så åbner der sig faktisk en masse spændende muligheder. Der er selvfølgelig ikke én måde at gøre tingene på, og der er selvfølgelig ingen, der sidder alene med hele svaret. Det er præcis derfor, vi har brug for et Apolloprojekt – jeg tror nemlig, at vi kan finde svarene i fællesskab. Her kan jeg kun give mit indledende spark til bolden i håb om, at andre får lyst til at sparke den videre.
For at et Apolloprojekt skal give nogen som helst mening er der brug for et fælles mål, og helt generelt viser det sig altid nyttigt at være knivskarp på, hvad målet er. Først derefter gælder det om at opdage, udvikle eller tilpasse de systemer og processer, som bedst muligt fører til målet.
Hvis jeg for at starte debatten skulle opstille mit helt personlige, indledende bud på, hvad målet må være i verdens bedste uddannelsessystem, så vil jeg argumentere for, at det må være ”at realisere det maksimale potentiale i hver enkelt elev”. Den helt præcise og detaljerede betydning af, hvad dette betyder, kan og bør givetvis diskuteres nærmere, og det er også klart, at det ikke alene er gennem uddannelsessystemet, at dette mål skal nås. Men da vi jo bare leger med tanken og aldrig reformerer noget i praksis, vil jeg her indledningsvis tillade mig at springe denne diskussion over.
Lad mig derfor nøjes med at påpege, at en målsætning i uddannelsessystemet om ”at realisere det maksimale potentiale i hver enkelt elev” faktisk harmonerer ganske godt med essensen af de indledende udsagn om, hvad der kan gøre Danmark til en vindernation i fremtiden.
Med denne målsætning som udgangspunkt kunne vi eksempelvis sige pist væk til fordums ideer om, at alle skulle lære lige meget – eller lige lidt, og også farvel til den særlige indsats for udsatte børn eller for børn og unge med specielle evner. Farvel til fokus på de stille piger eller de vilde drenge.
I stedet kunne vi sige velkommen til den helt særlige indsats for hvert enkelt barn eller ung. Det, mener jeg, ville definere et helt nyt og bæredygtigt udgangspunkt for vores uddannelsessystem, der egentlig ville klæde vores samfund ganske godt – og der er jo en reel mulighed for, at man om 25 år kigger tilbage og spørger sig selv, hvordan kunne man nogensinde tænke anderledes? Faktisk kan man nok spørge sig selv, om man overhovedet rationelt kan argumentere imod en sådan målsætning, udover at det helt sikkert ikke er udgiftsneutralt?
At gentænke uddannelsessystemet helt forfra er selvfølgelig ikke udgiftsneutralt - og sådan er det nu engang med Apolloprojekter. Det kommer til at koste kassen. Men vi kommer vel også til at tjene kassen på det? Det er jo hele ideen med investeringer: man bruger penge nu for at tjene flere penge senere – og sådan er det selvfølgelig også med investeringer i uddannelsessystemet. Tænk hvis vi turde lave den investering. Tænk hvis vi lader være!
Mere Ja tak!
Helt enig i, at det er et fremragende indlæg.
Claus Hviid Christensen skriver bl.a.:
For at et Apolloprojekt skal give nogen som helst mening er der brug for et fælles mål.
Her ligger nok en stor hund begravet, thi det forekommer mig at der i "den brede befolkning", og såmænd også langt ind i politikernes rækker, er en udbredt (mis)forestilling om, at vi allerede har et af verdens bedste uddannelsessystemer. Og hvorfor lave radikale tiltag for at nå et mål, hvis man er af den overbevisning, at man allerede er ved at være der?
05. aug 2009 kl 07:11
Re: Mere Ja tak!
Ja hold da op, hvis vi turde lave investeringen ....
05. aug 2009 kl 09:12
Mere konkret tak!
Selv om jeg så meget gerne vil skrive under på ”at realisere det maksimale potentiale i hver enkelt elev” som værdimæssigt mål, (og hvem ville ikke det? Udsagnet består i hvert fald næppe "ikke-prøven") så falder kæden desværre ofte af i implementeringen af det, da det udsagn betyder noget forskelliigt for forskellige mennesker. Og desværre er artiklen tynd på netop hvordan vi opnår det og hvilke andre værdier vi må gå på kompromis med for at opnå det. Nu er den jo også bare et uddrag af en tale, så måske forfatteren faktisk kom ind på det...
Den allerstørste hindring for at udleve potientialet er og bliver den sociale sammensætning i skolerne, der især udmønter sig på to måder, 1) 30% reglen: Groft sag, hvis 30% eller mere af en skoleklasse kommer fra socialt udsatte familier, så går det ud over hele klassens faglige indlæring og de udsatte får især ikke levet op til deres potientiale. Hvis det er under 20%, så hiver de dygtige elever de svage op uden selv at miste deres potientiale. 2) Hvis en klasse består af elever med homogen familiebaggrund, så vil det være så godt som umuligt at inspirere eleverne til at stræbe efter at tage et intergenerationelt uddannelsesmæssigt spring, der er større end den fremkaldt af den normale samfundsudvikling. Dertil kommer at skolen ikke er det sted hvor udviklingen for at udleve potientialet starter, det starter faktisk allerede på legepladsen og i børneinstitutionerne.
Så hvis med ”at realisere det maksimale potentiale i HVER enkelt elev” VIRKELIG menes det der står ordret, og ikke bare en ønske om f.eks. lave specielle klasser for Mensabørn, så burde det første delmål være at sørge for at der aldrig forekommer skoleklasser med mere end f.eks. 20% med svage familiebaggrund. Og det er MEGET vigtigt at gøre sig kklart at det kunne medføre valg, der ville være opgør med andre værdier vi sætter højt, f.eks. det frie skolevalg, det forholdsvise store tilskud til friskoler etc. Men endnu mere vigtigt ville det være, at sørge for at skoledistrikterne har boliger, der beboes af en socialt heterogen sammensat beboermasse, ikke ved at lave kreative skoledistrikter, men ved at sørge for at bydele aldrig udvikler sig til sociale ghettoer.
Så det er helt afgørende hvad man har i tankerne når man skriver "enhver elev". Mener man virklig "enhver" eller ej og er man parat til at betale det fravalg af andre værdier vi sætter højt?
05. aug 2009 kl 13:13
Hvad menes med hver enkelt elev?
Kære Anders,
tak for din kommentar og dit spørgsmål. Der menes i mit indlæg præcis hver evig, eneste elev - altså enhver - og dermed er der altså tale om den ultimative differentiering. Jeg ved ikke hvilke fravalg du tænker på, men skal man ikke tænke tanken til ende og se på muligheder inden vi kaster os over alle begrænsningerne? Min pointe er, at der i hvert individ er et potentiale - og den del der ikke udnyttes repræsenterer et (unødigt) spild. Jeg håber, det klart at det virkelig gælder alle og netop ikke blot Mensabørnene
05. aug 2009 kl 16:55
Re: Hvad menes med hver enkelt elev?
Tak fordi du gider læse min kommentar og svare på den :) Jeg deler fuldstændigt dit ideal, det skal være den enkelte elev det skal handle om (dog ikke kun den enkeltes potientiale, men også den enkeltes ønsker). Og der er mange hindringer for det sådan som det ser ud nu, men den største er noget så gammeldags som manglende realiseret social mobilitet, der bunder i et folkeskolesystem, der stadig er socialt opdelt og de sidste 16 år er blevet yderligere så.
Lars Olsens seneste bog har en implicit socialdemokratisk agenda, men der er absolut intet i galt med dens budskab og data. Den er et læs værd om den udfordring vi står overfor.
05. aug 2009 kl 21:18
Re: Mere konkret tak!
Jeg savner også noget mere konkret. Målet om ”at realisere det maksimale potentiale i hver enkelt elev” er vel det, som alle ønsker. Måden det forsøges gennemført er imidlertid det svære, og det har i de seneste 15 år givet sig udtryk i "differentieret undervisning", "ansvar for egen læring" og den nuværende regerings satsning på nationale test, som undervisningsministeren selv nævner er motiveret af ønsket om at stille den enkelte elev bedre.
Udover valg af pædagogiske metoder, er der andre problemer i vejen for at nå målet. Den kollosale lærermangel er én ting, og derudover må man også anfægte, om den opdeling i klasser af ca 30 elever til én lærer sikrer de bedste forudsætninger for at kunne opfylde målet.
10. aug 2009 kl 01:20
Det perfekte kan være det godes værste fjende
Tak for indlægget. Det er helt rigtigt væsentligt for samfundet at forske i hvordan viden bedst tilegnes m.m. Vi har faktisk også et helt universitet DPU der kunne formodes at forske intenst inden for dette emne. Men rigtigt her hopper kæden af. Det interesserer vist kun i meget svagt omfang de ansatte i DPU. Din formålsparagraf for den enkelte elev er helt suveræn god hvis vi oprettede klasser med en elev i hver klasse.
Hvis man ikke gør det, men opretter ganske almindelige klasse, får vi nemt et skolesystem som lige nøjagtigt ikke virker fordi målet ikke kan nås med de givne forudsætninger. Skolen har faktisk allerede i teorien indført din formålsparagraf ved indførelsen af "differentieret undervisning", "ansvar for egen læring". Sidstnævnte indikerer jo en total tilpasning af elevens potentiale sammenholdt med den differentierede undervisning.
I mangel af den forskning som efterlyses, byder alle som interesserer sig for emnet ind med deres egen opfattelse og det vil jeg så også gøre her. I stedet for klasser med 1 i hver kunne man samle nogle flere individer som havde tilnærmelsesvis de samme evner og give dem undervisning på lige nøjagtigt det niveau denne gruppe kunne bære. Hvor store grupperne skulle være er et helt pragmatisk økonomisk regnestykke, eller en forskningsopgave. Personligt mener jeg at den gamle todeling i praksis fungerede fortrinligt.
Man skal nogen gange huske, at det perfekte kan være det godes værste fjende.
Super målsætning!
”at realisere det maksimale potentiale i hver enkelt elev” er et rigtig godt mål!
Det er demokratiskt, ingen bliver forfordelt og det er til gavn for alle. Og ikke mindst er det så ambitiøst, at det er nødvendigt at gentænke alle dele af skolesystemet for at nå målet.
Det eneste mere jeg kunne ønske, er at det bliver en menneskeret.
Re: Mere konkret tak!
Anders, du skriver ud fra hvordan skolen fungerer nu.
Ideen er netop at skrue et skolesystem sammen, hvor alle får bedst mulige uddannelse, uanset egne evner, familiebaggrund, lokal befolkningssammensætning osv.
Netop modstanden mod forandringer og det at vi ikke lige kender vejen, gør projektet til et Apollo-projekt.
I øvrigt er der ikke ret mange 'mensa-børn' der får meget ud af skolen. De begynder ret hurtigt at kede sig, og mister interessen for undervisningen.
- Men det gælder vist langt fra kun 'mensa-børn'.
Re: Det perfekte kan være det godes værste fjende
På vej til Mars, må man godt lande på Månen først.
Det perfekte er kun det godes værste fjende, hvis man gør det til det, ved at forsøge at nå perfektion i første forsøg.
11. aug 2009 kl 13:52
Re: Re: Mere konkret tak!
Anders, du skriver ud fra hvordan skolen fungerer nu.
Ideen er netop at skrue et skolesystem sammen, hvor alle får bedst mulige uddannelse, uanset egne evner, familiebaggrund, lokal befolkningssammensætning osv.
Netop modstanden mod forandringer og det at vi ikke lige kender vejen, gør projektet til et Apollo-projekt.
I øvrigt er der ikke ret mange 'mensa-børn' der får meget ud af skolen. De begynder ret hurtigt at kede sig, og mister interessen for undervisningen.
- Men det gælder vist langt fra kun 'mensa-børn'.
Jeg er helt med på at være åben for ideer, men man skal være helt skarp på det præcise mål og årsagsvirkninger. En af de forhold der er kendt er at sociale klasser reproduceres, hvis man ikke er bevidst om at bryde dem. Derfor SKAL et fremtidigt uddannelsessystem have det helt skarpt for øje, hvis vi reelt mener det med "enhver elev osv". Se f.eks. Martins forslag ovenfor:
I stedet for klasser med 1 i hver kunne man samle nogle flere individer som havde tilnærmelsesvis de samme evner og give dem undervisning på lige nøjagtigt det niveau denne gruppe kunne bære. Hvor store grupperne skulle være er et helt pragmatisk økonomisk regnestykke, eller en forskningsopgave. Personligt mener jeg at den gamle todeling i praksis fungerede fortrinligt.
I et sådant system ender man med kun i svagt omfang at udfolde den enkeltes evner og i stedet opnår man at uddybe det allerede eksisterende sociale skel, noget der blev stærkt reduceret med bortskaffelsen af niveaudelingen i folkeskolen. Nu ved jeg godt at niveaudeling ikke ligefrem er nytænkning, men vi kan rigtigt hurtigt ende med forslag der enten ligner det til forveksling eller har den samme virkning. Så længe at vi undgår sådanne faldgrubber, så er jeg med på den værste.
Det er dog et rigtigt svært og indviklet emne og jeg kan kun opfordre alle med interesse til at læse "Den sociale smeltedigel" (Lars Olsen) og "Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv" (Erik Jørgen Hansen) for at se emnets sammensathed. Og for dem der ikke kan udholde ord som "sociale klasser" og "reproduktion", så har bla Mads Jæger fra SFI arbejdet meget med en mikrotilgang til uddannelsesvalg, der ikke handler om "det onde samfund", men om mekanismen bag den enkeltes valg af hvilket udannelsesniveau han/hun stræber efter, som også giver en god viden om de faktiske sammenhænge inden man begynder at designe et nyt udannelsessystem.
Det er der allerede
I grundskolen er meget af det efterlyste allerede til stede i diffentieret undervisning, som en anden også nævner. Men: Der er ikke lærere nok- og en del steder sparer man endda så meget, at eleverne ikke får det anbefalede timetal i et fag. (Undervisningsministerets anbefaling).
Jeg har et barn, som nu er i gang med HTX (særlig IT udgave), og vi må siges at høre til den tunge ende- jeg har ingen formel uddannelse, det har min mand heller ikke. Men vi havde fordelen af, at knægten gik i éen af de meget udskældte uøkonomiske landsbyskoler med lille elevantal og engagerede lærere, der ikke brugte al tiden på: Sid nu ned, ti nu stille! MM!
I 6. klasse skiftede han til en anden skole, der tog alle 6. klasserne fra landsbyskolerne- og det var ingen succés: Der var for megen støj for lidt respekt og megen spildtid. Da drengen endda kom hjem med hele armen dekoreret med et (forresten nydeligt) tustegnet mønster- så gik det op for mig, at han kedede sig bravt. Han var en god elev- passede sine sager og lavede ikke ballade i timerne- en ønske-elev for klasselæreren. Men det kunne han ikke rigtig bruge til noget!
I 8. startede han (af forskellige andre grunde) på efterskole med skak som liniefag. Det var så priviligeret af der blandt underviserne var en del cand. mag' er- dvs mulighed for, at det kunne være lidt sværere fagligt. Senere valgte han filosofi- og pt har han tænkt meget over, hvordan filosofi evt kan luskes ind i den datalog-uddannelse, som han ønsker sig. Desværre kræver filosofi på uni ekstra fag, som han ikke kan tage på HTX.
Så uddannelsessystemet er ikke decideret dårligt, men det er heller ikke godt nok!
i grundskolen bestod svedetimer (eftersidninger) i, at knægten hjalp til i de ældre klassers IT-undervisning, hvilket IKKE var en straf for nørdebarnet, der har brugt pc siden han var 3 år....
Her var et potentiale- men i 6.-7. klasse gik det til at være en god elev- ikke på læring.
Jeg savner i langt højere grad tværfaglig undervisning på tværs af klasser- det er der potentiale i, netop så fagene ikke bliver så sært éetbenede. At der er en sammenhæng- og at man ikke kan vide alt.
Men den gode undervisning er i den grad røget ud på sidesporet, nu man har en grundskole, der er nød til at teste(!) om eleverne lærer det helt basale: At læse og regne.... Burde dét ikke være en selvfølge?!
Hvorfor skal man diskutere elendige mugbefængte skoler- burde vedlighold ikke være indregnet i budgettet? Gode lokaler gør også noget for ens læring, den fortæller: Du er noget værd, og vi vil gerne have, at du lærer noget. I stedet for at indlæring bliver en slags havregrød: Du SKAL spise det, men vi gider ikke ofre lidt rosiner, mælk og smørklat på dig.
Det skal være rart, sjovt og udfordrende at lære noget. De små mennesker vil gerne- og har et enormt potentiale. Det er synd og skam, når det går op i glemt gymnastiktøj og den slags.
Mvh
Tine- hvis skolegang havde visse mangler....
Log ind
Ingeniør-job »
- Ramboll Oil & Gas
- Project engineers and analysts
- Ramboll Oil & Gas
- Experienced mechanical engineer
- Ramboll Oil & Gas
- Engineers for design of jacket structures
- Ramboll Oil & Gas
- Piping engineer
Kursus & Efteruddannelse »
- 4D Konsulenterne A/S
- MCP 10266: Programming in C# with Microsoft Visual Studio 2010
- Byggecentrum
- Arbejdsmiljøudd. for koordinatorer (u/overnatning)
- Dansk Konstruktions- og Betoninstitut
- F205 Grundvand ved bygge- og anlægsprojekter
- IDG Kurser
- Kursus i iPhone programmering - lav din egen app.
- Seneste nyt
- Mest læste
- Debatterede
- Nu bliver det ulovligt med dinglelygter til cyklen
- Russisk nyhedsbureau: Vore forskere har boret sig helt ned til skjult sø under isen på Antarktis
- IC4, endelig nogle svar
- Ekspert efter IC4-høring: Frygter for fatal fejl i kørecomputeren
- Se hvordan Femern vil konstruere sænketunnellen
- Kan man isolere ydervæggene i et hus på begge sider?
- Trafikforlig: Elektrificering til Esbjerg frigiver 15 IC3-tog
- Kassen er tom: Snart skal bilister betale for at bruge veje og broer
- Nokia flytter al produktion til Asien – 4.000 job ryger
- Fortæl os om dine erfaringer med individuel energi
Blogs & opinion »
10
DEBAT »
- 10
- 5
- 10
- 16
- 1
- 6
- 41
- 11
- 2
- 30
