Svensmark: Nye analyser støtter min solplet-teori
DTU-professor Henrik Svensmark har fremlagt ny dokumentation for sin teori om, at soludbrud styrer klimaet. Kortvarige soludbrud regulerer mængden af aerosoler i atmosfæren, viser han ved hjælper af amerikanske satellitmålinger.
Læs også
-
Danske forskere: Lav aktivitet på Solen kan give os mini-istid
Læs mere om
Dokumentation
Professor Henrik Svensmark fra DTU Space har nu fundet et nyt belæg for sin teori om, at Solens magnetiske aktivitet indirekte styrer klimaet på Jorden. Ud fra bl.a. amerikanske satellitmålinger har han fundet en sammenhæng mellem antallet af aerosoler i luften og kortvarige soludbrud.
Den amerikanske fysiker Scott Forbush bemærkede allerede i 1937, at disse soludbrud regulerer den kosmiske stråling, der rammer Jorden.
I dag ved man, at det skyldes en magnetiske plasma-sky, som kortvarigt skærmer for kosmisk stråling i form af protoner. Tidligere sammenligninger af disse Forbush-hændelser med klimafænomener har dog ikke vist nogen klar sammenhæng.
I en ny artikel, der offentliggøres i Geophysical Research Letters, fokuserer Henrik Svensmark udelukkende på de 26 mest kraftige Forbush-hændelser de seneste 20 år – og så dukker et mere klart signal op: Cirka en uge efter en kraftig Forbush-hændelse viser optiske målinger, at mængden af aerosoler i atmosfæren er kraftigt reduceret. Det giver færre kim til dannelse af de lave skyer, som virker afkølende på Jordens klima.
Svensmark skriver i artiklen, at skyer over verdenshavene under en Forbush-hændelse kan miste op til syv procent af deres flydende vandindhold – som i stedet for findes som dampform.
Bevis, muligvis
Reduktionen i antallet af aerosoler i forbindelse med Forbush-hændelser er for kortvarige til direkte til at påvirke Jordens klima, men de er et tegn på, at Svensmarks hypotese om, at langvarende ændringer i solaktiviteteten kan påvirke skydannelsen og dermed klimaet på Jorden, er rigtig.
Eigil Friis-Christensen, institutdirektør for DTU Space, som var med til at lancere teorien om den kosmiske strålings betydning for klimaet, bemærker i en pressemeddelelse, at »beviserne hober sig op for en sammenhæng mellem kosmisk stråling og lavthængende skyer. Alle disse konsistente videnskabelige resultater viser, at de nuværende klimamodeller, som bruges til at forudsige det fremtidige klima, mangler væsentlige fysiske elementer.«
Henrik Svensmarks kritikere anfører dog, at det er overmåde kompliceret at skelne de kortvarige Forbush-hændelser fra andre tilfældige vejrvariationer.
Rasmus Bennestad fra det norske meteorologiske institut skriver på realclimate.org, et site, som er skeptisk over for Svensmarks teori:
»Artiklen baserer sig på et lille udvalg af specifikke, udvalgte begivenheder. Den giver intet bevis på, at soludbrud har indflydelse på de lave skyer. I bedste fald giver den støtte til hypotesen. Der er stadig mange forhindringer, før det kan kaldes et bevis.«





