Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Elektronik  /  Romersk erobring gør verdens ældste computer endnu ældre
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Romersk erobring gør verdens ældste computer endnu ældre

Verdens formodede ældste computer er måske endnu ældre end først antaget. Forklaringen skal findes ved romerske erobringer og en sportsbegivenhed i det nordvestlige Grækenland.

Af Jakob Møllerhøj,  fredag 31. jul 2009 kl. 14:06

Billede
Hovedfragtmentet af Antikythera-mekanismen, som 100 år f.v.t. kunne udregne, hvornår blandt andet De Olympiske Lege skulle starte.

Antikythera, som blev fundet i et skibsvrag i 1901 ud for den græske ø af samme navn, regnes for verdens ældste computer med omkring 2000 år på bagen.

Der er naturligvis ikke tale om en computer i Deep Blue-forstand, men derimod en mekanisk bronzeanordning, som blandt andet har været brugt til at beregne, hvornår næste solformørkelse ville optræde, og hvornår det var tid til at afholde forskellige sportsbegivenheder – herunder de stadig populære Olympiske Lege.

Men nu tyder noget på, at netop delen med sportsbegivenhederne betyder, at Antikythera er endnu ældre end først antaget, skriver Jo Marchant i en blog ved New Scientist.

På en af anordningens bronzeskiver står navnene på seks sportsbegivenheder, hvoraf de fem foreløbigt er blevet identificerede.

De fire af begivenhederne regnes for at have været kendte og udbredte overalt i den græske verden – eksempelvis de olympiske lege. Den femte begivenhed med navnet Naa, har dog formentligt været en noget mindre, lokal begivenhed.

Naa-legene, som New Scientist kalder dem, blev afholdt i Dodona i det nordvestlige Grækenland, hvilket har fået Alexander Jones fra Institute for the Study of the Ancient World i New York til at gætte på, at ophavsmanden til Antikythera-anordningen enten kommer fra området, eller er blevet bedt om at lave den af person fra Dodona.

Og det er den antagelse, der kan tyde på, at computerens tilblivelse daterer sig endnu længere tilbage end de omkring 100 år f.v.t., som man hidtil har troet.

Således mener Jones, at Antikythera må være skabt senest i starten af det andet århundrede f.v.t. Efter den tid erobrede og ødelagde romerne nemlig de græske kolonier i regionen, hvor Dodona ligger.

Og derfor finder Jones det usandsynligt, at det græske kalendersystem ville være blevet anvendt ved Antikythera-anordningen.

RSS Kommentarer (18)
avatar Af Michael Eriksen, 31.07.2009 kl 14:34
Det er ikke en computer, det er en kalkulator.
Og forskellen på "to compute" og "to calculate" er ?

Naturligvis er det en computer, men ikke en "general purpose" en af slagsen.

mvh.

PMM

PS. Webster siger
Compute: transitive verb: to determine especially by mathematical means ; also : to determine or calculate by means of a computerintransitive verb1: to make calculation : reckon
avatar Af Michael Coene, 31.07.2009 kl 15:21
Mange definitioner findes, men der ligger en grænse mellem maskiner som kører fra start til finish i et træk, og maskiner som kan lave "IF...THEN" beslutninger.
En computer (substantiv) har programmerbar funktionalitet. En kalkulator har en fastlåst funktionalitet. Blaise Pascals aritmetiske kalkulator var netop en kalkulator. Babbages sene maskine, analytical engine, var måske blevet til en computer, hvis den var færdiggjort.

"Compute" som verbum er irrelevant i denne sammenhæng.
En computer (substantiv) har programmerbar funktionalitet. En kalkulator har en fastlåst funktionalitet.


Hm, den definition på en computer synes jeg ikke omfatter den analoge computer:

http://en.wikipedia.org/wiki/A...uter
avatar Af John Johansen, 31.07.2009 kl 18:00
Hovedfragtmentet af Antikythera-mekanismen, som 100 år f.v.t. kunne udregne hvornår olympiaden skulle starte.

Olympiaden er perioden mellem to, på hinanden følgende, olympiske lege, ikke selve legene.

avatar Af Anders Jakobsen, 31.07.2009 kl 18:11
Mange definitioner findes, men der ligger en grænse mellem maskiner som kører fra start til finish i et træk, og maskiner som kan lave "IF...THEN" beslutninger.


True? Betingede sætninger er vel næsten det mest simple man kan bygge mekanisk.
avatar Af Søren Lund, 31.07.2009 kl 18:12
Og forskellen på "to compute" og "to calculate" er ?

Naturligvis er det en computer, men ikke en "general purpose" en af slagsen.

mvh.

PMM

Så er en regnestok også en computer. Og en kugleramme, såmænd.

Vi er ligeledes født med computere på kroppen, idet vi ar 5 fingre på hver hånd.

avatar Af Søren Lund, 31.07.2009 kl 18:30
PS. Webster siger
Compute: transitive verb: to determine especially by mathematical means ; also : to determine or calculate by means of a computerintransitive verb1: to make calculation : reckon

Samme Webster siger også: "A machine for performing calculations automatically."

Jeg kan ikke forestille mig at denne Antikythera kan udføre beregninger pr. automatik.

Det er ikke en computer.

A programmable machine. The two principal characteristics of a computer are:
It responds to a specific set of instructions in a well-defined manner.
It can execute a prerecorded list of instructions (a program).
Ifølge:
http://www.webopedia.com/TERM/...html
avatar Af Steen Jensen, 31.07.2009 kl 22:15
Hvad så med tyskernes Enigma-maskine, som blev brugt i U-bådene og Luftwaffe - er det en slags computer ?
nej - det var vel ikke en komputer - det var også en "kalkulator" efter den overstående definition:
den oversatte en klartekst besked til kode eller omvendt - efter en given indstilling. Systemet bestod af hjul med ledninger for hver bogstav og kodningen bestod dels af hvilken rækkefølge hjulene sad i og så deres relative drejning.

Derimod var den "bomb" de allierede (UK) anvendte en computer - den skulle programeres om for at løse forskelle dele af den tyske kode...

De bedste hilsner
Peter Kamp
Men den er jo mekanisk programmeret.
[quote:A programmable machine. The two principal characteristics of a computer are:
It responds to a specific set of instructions in a well-defined manner.
It can execute a prerecorded list of instructions (a program).
Så er en programerbar væv også en computer, men opfundet noget senere.
Opfundet 1725, se:
http://books.google.dk/books?i...alse
Hvorvidt en computer er analog, digital, mekanisk eller elektronisk, er irrelevant. Er der tale om computer logik eller ej?

Antikythera mekanismen kan gange, dividerer og trække fra...men man kan ikke rigtigt programmerer den.
(få den til at udføre en forudbestemt liste instruktioner (program), i forhold til et veldefineret instruktions-set (fx x386 osv.)

men men, overgangen mellem kalkulator og computer er temmelig flydende. men man ville nok ikke kalde en multiplikationstabel for en computer? :)

”...The fundamental difference between calculators and computers is that computers can be programmed to perform different tasks, while calculators are pre-designed with specific functions built in, for example addition, multiplication, logarithms, etc. ….. However, the distinction between the two is quite blurred..... ”

http://en.wikipedia.org/wiki/C...ting
http://en.wikipedia.org/wiki/L...ence
avatar Af Jakob Møllerhøj, 03.08.2009 kl 08:26
Hej John,

Tak for opmærksomheden - billedteksten er nu rettet.

mvh
Jakob Møllerhøj
avatar Af Thomas Hansen, 03.08.2009 kl 19:41
Kan man ikke sige at der også må tages hensyn til hvornår maskinen/computeren/kalkulatoren er lavet for at svare på hvad den skal defineres som? Fx vil jeg ikke se min TI-89 lommeregner som en computer, på trods af at den sagtens kan omprogrammeres. Derfor må man vel sige at Antikythera godt kan ses som en computer da der ikke fandtes de ting som vi har idag?
The first use of the word "computer" was recorded in 1613, referring to a person who carried out calculations, or computations, and the word continued to be used in that sense until the middle of the 20th century. From the end of the 19th century onwards though, the word began to take on its more familiar meaning, describing a machine that carries out computations.[3]

Jobbet blev som bekendt overtaget af en elektronisk indretning.

Citat fra Wikipedia.

venlig hilsen
Flemming

Gratis nyhedsbrev om elektronik

 

Få Ingeniørens nyhedsbrev med nyheder, blogs og internationale historier om elektronik. Udsendes hver mandag


E-mail-adresse:

Seneste gruppeaktivitet

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »