Mysterium om gæs over Mount Everest løst
Musklerne er vokset i takt med Himalaya-bjergenes fremkost, så indiske gæs i stand til at flyve over dem i ni kilometers højde to gange om året.
Læs også
Læs mere om
Canadiske forskere har løst mysteriet om, hvordan gæs klarer flyveturen over Himalaya-bjergene, hvor luften er supertynd.
Når fuglene trækker hvert forår og efterår mellem Centralasien og Indien, krydser de de højeste bjerge i verden, hvilket sender dem op i ni kilometers højde, hvor der kun er omkring en fjerdedel af den ilt, der er til rådighed ved havoverfladen.
Alligevel er de såkaldte indiske gæs i stand til at opretholde det nødvendige niveau af ilt-indtag til at kunne baske med vingerne.
Ændringer i muskler gennem evolutionen
Graham R. Scott og kollegerne fra Universitetet i British Columbia kommer med forklaringen i tidsskriftet ‘The Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences’.
Det hænger sammen med fuglens muskler. Forskerne undersøgte fuglenes brystmuskler og sammenlignede dem med andre gæs, som ikke flyver i ekstreme højder.
De fandt ud af, at der var lille forskel mellem fuglene i forhold til mængde og typer af muskelfibre, men de indiske gæs havde flere af de mindste blodkar – kapilærerne – rundt om de enkelte muskelceller
Og inde i cellerne var der flere mitokondrier-organeller, som leverer energi til cellerne ved at bruge ilt, nærmere cellemembranen, hvilket gør, at ilten ikke skal så langt.
Forskerne mener, at ændringerne i muskelcellerne er kommet over lang tid. Måske i takt med, at Himalaya-bjergene voksede op, og fuglene blev nødt til at flyve højere og højere.





