Bryan Østergaard (kloeri) startede sidste år en ny Linux distibrution kaldet Exherbo, som stadig kun er målrettet "super-users", der kan bidrage til projektet.
På sin blog har han skrevet et indlæg om "Managing an open source project?" og jeg fandt indlægget ganske spændende.
Mange af de aspekter som kloeri beskriver, gælder også for mange af de projekter vi laver i Studentersamfundet, som er drevet af frivillige studerende.
Når jeg siger ja til at stå i spidsen for et arrangement, så skal jeg ikke kun få tingene til at ske; jeg skal i mindst lige så høj grad sørge for, at mine medarrangører har det sjovt og dermed gider gøre en indsats.
Og betalingen kommer, når man fx kan se, at 1700 nye studerende more sig i et telt sat op til formålet - helt uden at ane hvad arrangementet kræver af frivillige kræfter...
// Hundebøll
31. jul 2009 kl 08:55
Du har ret i at det kræver opmærksomhed fra arrangørens side, når alle parter skal kunne lide at udføre projektet, men når deltagerne ikke aner at der er lagt en masse kræfter i arbejdet, er de ligeglade.
Jo, de er jo glade for at de kan kome og drikke, men hvordan gør man dem opmærksomme på at det næste arrangement kræver at der er nogen nye der har lyst til at hjælpe til? Det er det virkelige problem.
31. jul 2009 kl 08:57
Ja, det er fedt at se noget stort lykkes, som man har været med til at planlægge, bygge op og/eller afvikle.
Og det er sjovt/spændende at lave noget anderledes (ift. semesterprojekter) sammen med andre, for andre. Det er nok meget forskelligt hvad der lige motiverer hver enkelt, men de venskaber og bekendtskaber man får, ofte på tværs af årgange og studieretninger er en af dem.
Eller spændingen om hvorvidt en fest vil lykkes (fx, mange glade gæster uden underskud), når den er blevet forberedteover mange måneder, og afvikles i løbet af 6 timer, nogle med omsætninger på mange gange en årlig SU når store telte eller kendte bands er involveret.
Man behøves (heldigvis) ikke stå i spidsen for et arrangement eller en cafe for at føle "suset" af at være med hvor det sjove sker.
Når den økonomiske motivation er væk, må lysten komme af noget andet, fx at det er sjov socialt og spændende at "være med".
Og så er der erfaringen med at håndtere projekter... Når jeg skal starte et nyt projekt, er der ikke langt fra idé til budget og derfra videre til udførsel.
Jeg håber da det kan bruges senere hen :)
Som kloeri skriver i det refererede indlæg, så handler det om tilgængelige "indfaldsveje"...
Det er vigtigt, at frivillige "ved fronten" stråler af glæde og viser at det er skide skægt at hjælpe. Fx er det nemt at blive bartender og derfra er der ikke langt til baransvarlig og videre til arrangør. (The social latter.)
Derudover gør vi stor brug af word-by-mouth, som er at foretrække, når vi skal finde flere frivillige; det giver mere ansvarsfølelse hos den enkelte, når denne kender andre i arrangementet.
31. jul 2009 kl 12:55
Jeg er helt sikker på at erfaringen kan bruges senere hen.
Og jeg vil da opfordre til at man også når det drejer sig om studenter arrangementer eller andre projekter baseret på frivillig arbejdskraft tænker over hvordan man kan gøre det lidt tydeligere hvad man får ud af at deltage i arbejdet.
Jeg tror at man kan bruge mange af de "tricks" jeg beskrev i mit blog indlæg selv om de naturligvis skal tilpasses forholdene. Mine betragtninger var trods alt primært set ud fra min erfaring med udvikling af open source software.
For den type arrangementer som der bliver diskuteret her vil jeg umiddelbart mene at der er noget ledelseserfaring i det og der er helt sikkert andre aspekter der også er værd at fremhæve.
Prøv at finde ud af hvad det er der kan motivere folk til at deltage aktivt i arbejdet (de er muligvis ikke selv særligt opmærksomme på det) og så prøv at dyrke det som en del af projektet.
31. jul 2009 kl 14:23
I har fuldstændig ret - det er af højeste betydning at deltagere i et projekt eller arrangement kan se op til de arbejdende. Hvis man som frivilig arbejdende kan skabe en form for respekt og autoritet omkring det man gør, så kommer vi langt!
Desværre har jeg meget ofte oplevet at folk er sig selv nærmest og - når man så går dem på klingen om hvorfor de dog ikke kunne tænke sig at være med i det fællesskabet og møde andre (eksempelvis studerende fra andre retninger), vil de ofte forsvare sig med at de enten ikke har tid, eller måske gider de ikke fordi ikke syntes om arrangementet.
Helt konkret, kan jeg tage det det sociale liv på DTU som eksempel. Her er der en lille skare af trofaste folk der sørger for at alt løber rundt, på bekostning af deres studietid. Hvad får de ud af det? Jo, de får alt det ud af det som i andre også skriver om - erfaring og indsigt. Men hvor er det dog ærgerligt at det er de samme mennesker der laver alt. Det er helt tydeligt at dem der ikke siger nej til alle opfordringerne, får fingrene godt ned i kompetence-kagedåsen (og det er positivt!) - det er bare trist at der ikke er flere der vil være med...
Jeg er selvfølgelig ofte blevet mødt med undskyldning om manglende tid osv. Men efterhånden er jeg begyndt at formulere mine opfordringer anderledes: Spørg om hjælp til noget konkret og overskueligt!
Hvis du spørger en "ikke-frivillig" om ikke de har lyst til at engagere sig i din forening, så er det alt for abstrakt og vedkommende aner ikke hvad han/hun går ind til.
Spørg i stedet om han/hun ikke har lyst til at hjælpe én bestemt opgave til et arrangement. Det kræver kun en enkelt aften i kalenderen og tilmed kan du love gratis entré, en bunke fadbamser og endeligt en hjælperfest, når arrangementet er overstået.
Næste gang kan du spørge samme person, om han/hun vil påtage sig lidt mere ansvar, for nu er det ikke længere så fremmed.
Til sidst har du en ny formand for foreningen :)
2
