/elektronik

Uidentificeret kabelfejl lægger Vestafrika i internetmørke

Fire afrikanske lande oplever store problemer med adgangen til internettet efter skade på kabel. Der kan gå op mod 14 dage før skaden er identificeret.

Af Jakob Møllerhøj , fredag 31. jul 2009 kl. 09:02

De fire vestafrikanske lande Benin, Togo, Niger og Nigeria har mere eller mindre mistet forbindelsen til internettet. Det skyldes en skade på det 15.000 kilometer lange, undersøiske SAT-3 kabel, der løber fra Portugal og Spanien, langs Vestafrikas kyst, til Sydafrika.

Telkom South Africa, der er medejer af SAT-3 forbindelsen, har endnu ikke fortalt, hvad der har udløst kabelproblemerne. Men selskabet oplyser ifølge BBC News, at man er opmærksom på en fejl i Benin-forgreningen, som er ved at blive undersøgt.

Skaden i Benin betyder, at Nigeria har mistet en stor del af landets båndbredde, fordi 70 procent af Nigerias internettraffik bliver routet via Benin. Og det giver store netproblemer for blandt andet den nigerianske banksektor og mobilnet, skriver BBC News.

»SAT-3 er på nuværende tidspunkt det eneste fiberoptiske kabel, der leverer til Vestafrika,« siger Ladi Okuneye, der er marketingschef i Suburban Telecoms i Nigeria til BBC og tilføjer:

»Så hele Vestafrika bliver nødt til at bruge det.«

Internetproblemerne har fået flere selskaber til at finde alternativer som satellitopkoblinger for at bevare forbindelsen til omverdenen.

14 dages ventetid
SAT-3 konsortiet er ved at sende et skib fra Cape Town i Sydafrika til det skadesramte område for at undersøge fejlen nærmere. Men det kan dog tage op til 14 dage før skibet er på stedet, fordi det relevante papirarbejde først skal være på plads, vurderer Okuneye.

Benin har genskabet en del af internetkontakten ved at omdirigere datatrafikken via dets nabolande. I Nigeria satser Suburban Telecoms på at kunne gøre det samme, men processen vil tage længere tid, fordi Nigerias båndbreddebehov er væsentligt større end Benins.

Togo og Niger er ikke en del af SAT-3 konsortiet, og landene er stadig helt uden internet.



31. jul 2009 kl 09:19

avatar

Steen Jensen

Svindel

Ja, dette kan måske stoppe noget af det svindel på internettet, som udgår fra Nigeria !


31. jul 2009 kl 09:20

Karsten Bo Andersen

Kan man håbe det vare længe inden det bliver ordnet ?

Så er Nigerianerene da ude så længe, de er en pest for internettet, jeg vil tro at 90% af al trafik derfra er forsøg på plat og svindel !


31. jul 2009 kl 09:30

avatar

Ruben Hansen

Re: Svindel

Men så er der bare begyndt en ny strøm fra Kina. Det vælter jo ind med "forretningstilbud".


31. jul 2009 kl 09:46

Karsten Bo Andersen

Re: Re: Svindel

Ja, men det er jo forretnings tilbud !! Det er det sgu ikke fra Nigeria !


31. jul 2009 kl 10:28

Malte Christensen

Re: Svindel

Ved selvsyn konstateret, at en stor gruppe nigerianere sidder i Ho Chi Minh byen og driver 'forretninger' derfra. Det har siddet der i mindst 4 år.


31. jul 2009 kl 10:34

John Tvingsholm

Re: Re: Svindel

Hvor ligger kablet til Kina, og hvem "fixer" det?
;-)


31. jul 2009 kl 14:15

Henrik Carlsen

Re: Re: Re: Svindel

Hvor ligger kablet til Kina, og hvem "fixer" det?

Det klarer Kineserne nok selv. Det er tydeligt de synes åbenheden er et stort problem når de skal undertrykke (undskyld, manipulere) befolkningen.


31. jul 2009 kl 15:45

Leif Petersen

Re: Re: Re: Re: Svindel

Henrik. Det hedder vejlede befolkningen. Og hvis det er meget, de skal vejledes, hedder det genopdrage. ^_^


31. jul 2009 kl 18:52

John Johansen

Underligt

at ikke ét eneste indlæg handler om afrikanernes manglende muligheder for, at få objektive informationer fra andre steder i Verden!

- Landene har jo ikke ligefrem "oplyste demokratier"!

(Svindlerne fra Nigeria må virkelig have "bragt Jeres pis i kog"!?)


31. jul 2009 kl 19:25

John Tvingsholm

Re: Underligt

- Landene har jo ikke ligefrem "oplyste demokratier"!

Nøh.. og det var de heller ikke inden. Spørgsmålet er om 14dages internetmangel ændrer det store på det.

Imellemtiden kan vi jo så glæde os over at de har fået en fin fiber på østkysten. Så må vi se om de bliver oplyste demokratier af det...


31. jul 2009 kl 20:26

Benny Olsen

Re: Underligt

(Svindlerne fra Nigeria må virkelig have "bragt Jeres pis i kog"!?)
Det er nogle banditstater, og selv om det er synd for de mange lovlydige borgere, så gør magthaverne alt for lidt for at fange banditterne.

Nej, det er ikke underligt, alle er trætte af deres tilbud om at forære os formuer, og i det hele taget er vi trætte af at slette deres uopfordrede mails, vi gider heller ikke høre på deres historie om at vi har vundet en gratis rejse, så kun godt at VoIP også er dødt.

Som altid, de få ødelægger det for de mange, der er ikke mere goodwill tilbage.


31. jul 2009 kl 21:07

John Johansen

Re: Underligt

Benny Olsen:

selv om det er synd for de mange lovlydige borgere, så gør magthaverne alt for lidt for at fange banditterne.

Dét er jo netop problemet, som afrikanernes adgang til internettet skal ændre!


01. aug 2009 kl 06:11

Karsten Bo Andersen

Re: Re: Underligt

Som internettet forstærker TAK !!!!!!!!!!
Med min. 10 mail fra de sataner hver dag er det en fornøjelse at de er cuttet off !!
Ingen medlidenhed fra min side !


09. aug 2009 kl 15:03

John Johansen

Re: Underligt

Karsten Bo Andersen:

Som internettet forstærker TAK !!!!!!!!!!
Med min. 10 mail fra de sataner hver dag er det en fornøjelse at de er cuttet off !!
Ingen medlidenhed fra min side !
Vælg en anden udbyder!
- Min fravælger alt det lort, ret effektivt!.

Det sidste ½ års tid har jeg vel (højt sat) modtaget ialt omkring 5 spammails!


09. aug 2009 kl 15:15

Karsten Bo Andersen

Re: Re: Underligt

Jeg har som et meget fint filter hos min udbyder, men jeg får dog en liste på 100+ om dagen som deres filter har stoppet !
Men der kommer altid et par stykker om ugen alligevel !
Hvis al spam blev stoppet ville der være meget mere kapacitet på nettet, de bruger vel min. 10% af den samlede kapacitet !


09. aug 2009 kl 15:33

John Johansen

Re: Underligt

Karsten Bo Andersen:

Jeg har som et meget fint filter hos min udbyder, men jeg får dog en liste på 100+ om dagen som deres filter har stoppet !
Men der kommer altid et par stykker om ugen alligevel !
Nååååe! Ja, jeg kan sagtens se det må være et altoverskyggende problem for dig!
- Slet ikke at sammenligne med alle de afrikanere som helt må undvære adgang til internettet!
- Din adgangsret er jo meget vigtigere!



JJ

P.S.: Din udbyders filter stinker!


09. aug 2009 kl 16:14

Karsten Bo Andersen

Re: Re: Underligt

Så er det 2 udbyders filter det er galt med, for jeg rerouter alle mine mails over en anden konto for at få flest mulig filteret !
Men nu får jeg også 75-150 mails fra mange lande hver dag, så min mail mængde er ret kraftig !
Jeg er ikke racist, men når du har så mange fra et bestemt område i verdenen som misbruger alt og alle og ikke skyer nogle metoder, så er det sgu svært ikke at være lidt diskriminerende !
Men har man bare en hygge mail konto så er det jo ingen problem, da din mail jo ikke cirkulere balndt ret mange mennesker ! Du kan jo prøve at google din mail adresse, så kan du se hvor mange steder den dukker op !! Min er mange steder ! for mange desværre !


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.