3090 unge har her til morgen fået besked på, at de er optaget på ingeniøruddannelse. Det er knap 7 procent flere end sidste år, viser de netop offentliggjorte tal fra Den Koordinerede Tilmelding.

Tallene gemmer imidlertid på store forskelle mellem diplomingeniøruddannelserne og civilingeniøruddannelserne.

Mens optaget til sidstnævnte kun er stedet med 4,1 pct., er diplomuddannelsernes optagelsestal steget med hele 8,9 pct. i forhold til sidste år.

Især de to tilbageværende selvstændige ingeniørhøjskoler kan prale af store fremgange i år.

Ingeniørhøjskolen i København har en stigning på knap 20 pct. og Ingeniørhøjskolen i Århus optager hele 163 studerende mere i år end sidste år, svarende til en rekordstor stigning på 55 pct.

Uddannelseschef Jørgen Bundgaard Nielsen mener, at stigningen skyldes en større uddannelsesportefølje på ingeniørhøjskolen, som tiltrækker de unge:.

»De er efterhånden slået igennem, at vi samarbejder med Århus Universitet, så der er mulighed for at læse direkte videre til civilingeniør der. Samtidig har vi igennem de seneste år startet flere nye uddannelser, som nu er ved at blive konsolideret,« siger han.

Færre søger ind på SDU, DTU og AAU
Til gengæld går diplomingeniøruddannelserne tilbage hos både Syddansk Universitet, DTU og Aalborg Universitet.

På DTU opvejes tilbagegangen imidlertid af en fremgang på civilingeniøruddannelserne, så den samlede fremgang er på 4 pct.

Det forklarer dekan Martin Vigild med, at den nye opdelte civilingeniøruddannelse efter Bolognamodellen passer nutidens unge, der gerne vil kunne skifte spor og ikke ønsker at binde sig i fem år:

»Hos os kan vi mærke, at flere vil læse længere i forhold til sidste år. Et bud er måske, at civilingeniøruddannelsen ikke længere er en samlet femårig uddannelse, men en tre-årig bachelor plus en toårig kandidatuddannelse. Måske bliver det dermed mere overskuelig for nogle at springe på civilingeniøruddannelsen med det samme,« siger han

Nye ingeniøruniversiteter i fremgang
Syddansk Universitet står for den største stigning i optaget, når det gælder civilingeniørstudiet, og også den Århus Universitet klarer sig pænt.

Da universiteterne i Odense og Århus for nogle år siden proklamerede, at de ville til at uddanne ingeniør i stor stil, var beskeden til dem fra flere sider ellers, at der ikke var plads til mere end de to ingeniøruniversiteter, Danmark allerede havde i hhv. Lyngby og Aalborg.

Men især Syddansk Universitet klarer sig godt med en procentvis stigning på 13,68 pct. flere studerende i forhold til sidste år. Der er dog tale om relativt små tal, da det kun drejer sig om en stigning på 13 studerende. Tæller man hoveder, er det DTU, der står for den absolut største stigning på civilingeniøruddannelserne med 52 flere studerende i forhold til sidste år.

Danmarks anden store gamle ingeniørproducent Aalborg Universitet taber derimod terræn både på civilingeniørstudiet og diplomingeniørstudiet. Det undrer dekan Frede Blaabjerg, fordi søgningen til ingeniørstudierne var større i år:

»Der må jo så være flere, der ikke har opfyldt adgangsbetingelserne, og det skal vi have dykket ned i for fundet ud af, hvad det skyldes,« siger han.

Herudover mener han, at forklaringen også skal findes i den meget netgative omtale, der har været omkring den skrantende mobilindustri i Nordjylland, som Aalborg Universitets ingeniøruddannelser har meget samarbejde med.

IDA: Stort plus
IDA-formand Lars Bytoft er godt tilfreds med, at tilgangen til ingeniøruddannelserne er stigende. Og ser også stigningen i optaget på de naturvidenskabelige uddannelser på hele 22 pct. som et stort plus:

»Fornyelse og gode ideer genereres i høj grad af de unge, og derfor er det særdeles positivt, at så mange har interesse i forhold til de tekniske og naturvidenskabelige områder. Ikke mindst i en konjunktur hvor produktion flyttes ud af landet, er det glædeligt, at flere søger ind på de videnstunge uddannelser, og dermed kan bidrage til løsninger, som skal bringe os videre ud af krisen,« siger Lars Bytoft.