/forskning

Nyt togt på vej for at gøre Nordpolen grønlandsk

Det andet store dataindsamlingstogt nord for Grønland tager af sted fredag med håb om at kunne indsamle nok data til at afgøre, hvor meget af Arktis der kan erklæres Grønlandsk. Store udfordringer med is og udstyr venter dog.

Af Mette Buck Jensen, torsdag 30. jul 2009 kl. 09:46

Fredag står den svenske isbryder Oden ud fra Svalbard på togtet Lomrog II. Målet er at indsamle ny data om kontinentalsoklen, der skal hjælpe Grønland nærmere en afgørelse om, hvor meget havbund, der kan erklæres Grønlandsk

Ingeniøren fangede togtleder Christian Marcussen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), inden han rejser til Svalbard i dag.

Han fortæller, at de primært skal indsamle data om havdybder og seismiske data om sedimenttykkelser i havbunden.

Dette er nemlig de primære oplysninger, der skal bruges i forbindelse med en kontinentalsokkeludvidelse, der muligvis kommer til at gøre selve Nordpolen grønlandsk.

Men hvor meget de danske forskere på dette togt får indsamlet af de ønskede data, ved ingen før om seks uger, når togtet er overstået.

»Vi har lagt en plan for, hvor vi gerne vil hen og hvad vi skal indsamle, men den holder ikke. Det viser al erfaring i de arktiske egne – man har en plan A til man har en plan B og så fremdeles. Det bliver ad hoc planlægning deroppe alt efter forholdene,« siger Christian Marcussen.

Den største udfordring er is. Især fordi de ikke har en russisk atomdrevet isbryder med denne gang, som de havde på Lomrog I-togtet i 2007.

»Vi håber, at vi kan komme derop uden større problemer. Der er nogle indikationer af, at der måske er en korridor med førsteårsis, hvor vi kan komme igennem, men det er meget usikkert, så vi må se, når vi kommer derop,« fortæller han.

Uden den russiske atomisbryder vil Oden kun være i stand til at operere i området med lettere isforhold end under Lomrog I-togtet. Skulle isforholdene i det Arktiske Ocean alligevel være for vanskelige, vil Østgrønlandsryggen ud for Nordøstgrønland være et alternativt arbejdsområde.

Måske et togt mere
Der mangler dog stadig at blive en indsamlet en del data ud over de 200 sømil, og det håber forskerne at kunne komme et stort stykke videre med, men det hele er meget usikkert, så ingen tør spå om, hvor meget af det de når.

»Vi mangler muligvis et togt mere, men det må vi finde ud af, når vi kommer hjem og får vurderet det, vi har fået indsamlet,« siger han.

En af udfordringerne ved at arbejde i is er risikoen for at miste udstyr. For eksempel består det seismiske udstyr af luftkanoner og hydrofoner, der trækkes efter skibet, og som der er stor risiko for at miste til isen.

»Vi mistede en del udstyr, sidst vi var deroppe, men vi har ca. fire gange af alt det udstyr, der skal i vandet, så vi er forberedt på at miste noget,« siger Christian Marcussen.

Masser af teknologi
Togtets hovedopgave i forbindelse med det danske kontinentalsokkelprojekt er at indsamle forskellige datatyper, der er nødvendige for at dokumentere et eventuelt grønlandsk krav om en udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil.

Der skal blandt andet indsamles bathymetriske data (havdybdedata) med Odens nye flerstråle ekkolod (multibeam) langs flankerne af Lomonosov-ryggen til bestemmelse af foden af kontinentalskråningen og 2500 meter dybdekurven samt refleksions- og refraktionsseismiske data i Amundsen bassinet. Sidstnævnte for at kunne kortlægge aflejringernes tykkelse under havbunden.

Herudover skal der hentes supplerende bathymetriske data ved hjælp af skibets helikopter, gravimetriske data (tyngdefeltsdata) fra skib og på isen, geologiske prøver med kernetagningsudstyr eller bundskrab samt CTD data for at kunne processere multibeam data.

DTU er med om bord
Togtet er planlagt til at vare i seks uger fra begyndelsen af august til 10. september, hvor Oden skal være retur i Longyearbyen på Svalbard.

18 personer fra det danske kontinentalsokkelprojekt vil deltage i togtet. De kommer fra Danmarks Meteorologiske Institut, DTU Space, Farvandsvæsenet, Aarhus Universitet og GEUS.

Togtet er en fortsættelse af dataindsamlingsaktiviteter i foråret 2006, sommeren 2007 og foråret 2009.

Russerne, canadierne, amerikanerne og nordmændene arbejder ligeledes på at indsamle sådanne data i Arktis, så de også kan gøre krav på større dele af området.

Togtet kan løbende følges på Kontinentalsokkelprojektets hjemmeside www.a76.dk



30. jul 2009 kl 14:21

Allan Astrup Jensen

Isproblemer overrasker

Nu har vi gentagne gange blevet belært om at isen stort set er forsvundet fra arktis/Nordpolen om sommeren pga. drivhuseffekten. Hvordan kan der så opstå isproblemer??


31. jul 2009 kl 09:31

avatar

Steen Jensen

Re: Isproblemer overrasker

Ja, der har nu været to år med kraftig frost deroppe og det skulle gerne give større problemer.
Det skal nok blive endnu koldere de næste år, og den "globale opvarmning" bliver lagt på is !


06. aug 2009 kl 20:48

avatar

Michael Rygaard

Re: Isproblemer overrasker

Nu betyder globalopvarmning jo ikke at ALLE steder bliver varmere, og at der ALLE steder bliver mindre is/sne, faktisk vil der falde mere nedbør som sne, på midten af indlandsisen i Grønland, mens kanten smelter af, og det vil i de første par år give en større volume is, men på et mindre areal, og at der så ikke er is til at reflektere solens varme giver så opvarmning der smelter mere af kanten, osv.


07. aug 2009 kl 09:09

Allan Astrup Jensen

Re: Re: Isproblemer overrasker

Jeg er enig i det du skriver, men det er ikke budskabet i medierne, som også viser satellit billeder af en skrumpende nordpolis. At de arktiske områder forventes at blive lettere tilgængelige for skibe og olieudvinding er jo også forklaringen på hvorfor landene nu slås om retten til sokkelområderne.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.