Fagfolk retter nu skarp kritik at, at en overløbsbrønd til spildevand har fået lov til at ligge klos op ad en drikkevandsboring i Tune i 40 år. En kendsgerning, som regnes for at været årsagen til, at op mod 200 tuneborgere i juni blev syge af drikkevandet og flere så alvorligt, at de røg på hospitalet:

»Hvis der er boringer tæt ved spildevandsanlæg, så bør klokkerne ringe. Det bør ikke forekomme,« siger Erik Arvin, professor i vandforsyning ved DTU.

Modsat drikkevandsledningerne, hvor trykket holder forurening ude, så kan der løbe ting ind ved drikkevandsboringer. Og derfor må der ikke være spildevand i nærheden, forklarer han.

Af samme årsag er der skrappe regler for eksempelvis sivevandsbrønde, der skal ligge mindst 300 meter fra drikkevandsboringer. Og derfor er det helt uforståeligt, at der ligger en overløbsbrønd til spildevand bare 30 centimeter fra drikkevandsboringen i Tune.

Problemet bliver endnu mere kritisabelt af, at kommunens undersøgelse af spildevandsbrønden har afsløret, at der går rør fra brønden, som leder direkte i retning af vandboringen:

»Med forbehold for at jeg ikke kender den konkrete boring i Tune, lyder det meget problematisk. Tidligere undersøgelser viser nemlig, at mange er utætte. Og at vand, der løber hen til de boringer kan trænge ind,« siger Erik Arvin.

De nuværende normer siger, at kloakker skal være mindst 50 meter fra vandindvindingsanlæg, men selv sidst i 60'erne, hvor anlægget i Tune blev godkendt og hvor det var kommunernes egne sundhedsvedtægter, der gjaldt, var normalen en afstand på 5 til 15 meter. Derfor er det helt unormalt med kun 30 centimeters afstand, påpeger Jens Baumann, afdelingsleder ved rådgivervirksomheden Geo. Og det er der en meget god grund til, påpeger han:

»Det er almindeligt kendt, at boringer af den type, vi har med at gøre med her, kan have det, der hedder skorstenseffekt. At der kan ske forurening langs røret, som kommer ned i undergrunden og suges op,« siger han.

Jens Baumann har haft syn og skøn af flere lignende sager, men aldrig med så kort afstand. Derfor undrer han sig over, at der ikke er gjort noget ved det tidligere. For selvom forureningssager i drikkevandet heldigvis er forholdsvis sjældne, så rammer de mange, når det sker.

Tekniker øgede risikoen for forurening i 2003
Men ifølge beredskabschef Jan Funk Nielsen fra Greve Kommune, der også selv har undret sig over placeringen, blev anlægget godkendt af både kommune og embedslæge sidst i 60’erne. Og da man ændrede teknikken i vandboringen i 2003, var der heller ingen, der råbte vagt i gevær over den nærliggende brønd.

Ifølge professor i public health engineering ved DTU, Hans-Jørgen Albrechtesen, kan flytningen af pumpen op i røret have forværret problemet. Så længe pumpen ligger i bunden af boringen suges der i bunden af røret og skabes overtryk i den øverste del af røret, hvor vandet vil presses ud ad eventuelle utætheder.

Med flytningen af pumpen til toppen, kan der suges vand ind via eventuelle utætheder i den øvre del af boringen, og hvis det er tættere på forureningskilden, øges risikoen, påpeger han.

At utætte boringer er et problem viser en undersøgelse fra 2002, som bl.a. Hans-Jørgen Albrechtsen stod bag. Ud af knap 100 tilfælde af alvorlige drikkevandsforureninger, skyldtes 15 utætte boringer.

»Jeg synes, man bør revurderer de tilladelser, der er givet for 40 og 50 år siden, Man kunne godt frygte, at kommunerne i mange tilfælde slet ikke ved, at de har den slags bomber liggende, så i første omgang handler det om, at de får et overblik over deres anlæg,« siger han.