/energi

Biotekfirma: Gensplejsede organismer kan give brændstof til hele USA

Mikroorganismer kan gensplejses, så de kun behøver vand, kuldioxid og sollys til at producere store mængder biobrændstof, lyder det fra et amerikansk biotekfirma efter lovende forsøg.

Af Mie Stage, onsdag 29. jul 2009 kl. 07:15

Fotosyntesens magt bliver taget i brug, når den amerikanske Joule Biotechnologies om kort tid går på markedet med deres nye teknologi.

Ifølge virksomheden kan teknologien bidrage med over 180.000 liter biobrændstof per hektar. Tilmed skulle det kunne lade sig gøre at producere brændstoffet til priser, der kan konkurrere med fossile brændstoffer, skriver technologyreview.com.

Den nystartede virksomhed har netop offentliggjort de første detaljer om den proces, der skal gøre det muligt at producere brændstof nok til brug i biler - en målsætning, der ellers kan vise sig vanskelig at opfylde, da der i givet fald ville blive brug for majs og andre afgrøder, der dækkede et areal på størrelse med USA.

Organismer udskiller biobrændstof
Fremstillingsprocessen foregår ved at lave genetisk modificerede mikroorganismer i særlige fotobioreaktorer, hvor de cirkulerer for at fordele sollyset. Mikroorganismerne bruger solenergi til at lave kuldioxid og vand om til ethanol eller kulbrinte, og udskiller brændstoffet, som bliver opsamlet via konventionelle separationsteknologier.

Teknologien adskiller sig fra algebaseret biobrændstof ved at producere brændstoffet direkte, hvorimod alger først producerer olie, der skal raffineres. Desuden udskiller organismerne selv brændstoffet løbende, så det bliver nemmere at høste.

Et udsnit af Texas kan producere brændstof til hele USA
Foreløbig har teknologien vist sig anvendelig i virksomhedens laboratorium, og hvis den også klarer sig, når den bliver skaleret kraftigt op, forventer Joule Biotechnologies, at hele USA vil kunne blive forsynet med bilbrændstof fra et område, der blot svarer til den øverste top af Texas, den såkaldte 'panhandle'.

Derved kan teknologien vise sig mere effektiv end selv cellulosebaserede biobrændstoffer, baseret på halm og træflis, som ifølge undersøgelser kan erstatte en tredjedel af de fossile brændstoffer, der bliver brugt til transport i USA i dag.

Brændstof fra organismer er klar til næste år

Virksomheden bygger et pilotprojektområde i det sydvestlige USA næste år og satser på at få bioethanolen i handlen i slutningen af næste år. I 2011 er det planen at komme op i rigtig stor skala, og virksomheden påstår, at teknologien vil blive konkurrencedygtig med råolie til omkring 300 kroner per tønde.

Udfordringer bliver der imidlertid nok af under skaleringen, for ikke alene er konkurrencen på biobrændstoffer benhård - konkurrenter, der arbejder med lignende teknologier, har også haft problemer med at holde omkostningerne til reaktorerne nede og at få produktionen til at levere et stabilt output.



29. jul 2009 kl 07:31

Thomas Hansen

Sluppet løs i en sø

Hvad ville der sker hvis den lille fætter bliver sluppet løs i en sø? Kunne godt lyde farligt.


29. jul 2009 kl 08:02

Benny Olsen

Re: Sluppet løs i en sø

Hvad ville der sker hvis den lille fætter bliver sluppet løs i en sø? Kunne godt lyde farligt.

De andre mikroorganismer ville dels forsøge selv at få dens egenskaber, og dels forsøge at udkonkurrere den.


29. jul 2009 kl 08:18

Benny Olsen

Re: Re: Sluppet løs i en sø

Var der ikke en artikel hvor organismerne blev filtreret ud, deres celler blev slået i stykker med kraftig ultralyd, hvor massen lagdelte sig efter centrifugering, og laget med brændstof var lige til at hælde på motoren.

Handler det her i virkeligheden om at det er mere energieffektivt at separere bestandelene i en centrifuge, end det er at raffinere?


29. jul 2009 kl 08:21

Erik Kristiansen

Og så..

Og så er det CO2 neutralt :)


29. jul 2009 kl 09:56

Jack Hansen

Re: Re: Re: Sluppet løs i en sø



Handler det her i virkeligheden om at det er mere energieffektivt at separere bestandelene i en centrifuge, end det er at raffinere?

Formeneligt er der en lille besparrelse, men jeg har svært ved at forestille mig at væsken ikke skal filtereres mere, efterfølgene... Desuden skal der bruges et hav af centrifuger/dekanter til sådan en opgave. Vi bruger utrolig meget bezin...

Jeg synes det spændende er fotosyntesen... det skal nok blive en succes, med gmo der kan klare den slags! :)


29. jul 2009 kl 10:55

avatar

Michael Schade

Re: Og så..

Men ikke partikel neutralt, hvilket betyder at partikel-forureningen stadig vil være der.


29. jul 2009 kl 14:32

Benny Olsen

Jævn produktion...

Jeg synes det spændende er fotosyntesen...
fotosyntesen har de tilfælles med nuværende anlæg med store algebassenger.

Det spændende må være hvordan de har designet nye gennemsigtige bioreaktorer, og hvordan de vil styre processen så der aldrig bliver for varmt/koldt, og alle mikrober altid får den mængde lys og næringsstoffer de har behov for.


29. jul 2009 kl 15:06

Benny Olsen

Loft over olieprisen...

Men ikke partikel neutralt, hvilket betyder at partikel-forureningen stadig vil være der.
Kraftværkerne og skibene må kunne brænde etanol mindst lige så godt som dagens kul og olie, resten må filtreres væk, landbaseret transport skal vel over på el og gas.

Hvis prisen kan holdes på 50$ tønden, så er kan den nuværende råoliepris på 60-70$ jo ikke holde i længden.


29. jul 2009 kl 15:24

Erik Andresen Møller

Re: Loft over olieprisen...

I artiklen er der vist faldet et lille ord ud "nutrients" næringsstoffer! det er nok ret væsentligt, hvis vi nu tager lidt sukker, gær og varme hvad får vi så?
Men det koster en hel del energi at producere sukker, men det behøver jo ikke at indgå beregningerne for den omtale proces.
Ligesom produktionen af el til elbiler.


29. jul 2009 kl 15:28

Erik Andresen Møller

Re: Re: Loft over olieprisen...

Lige et link
http://kortlink.dk/xconomy/6tu...6tup
Technology Review har ikke hele historien, og derfor er det heller ikke gengivet i i den oversatte artikel her på siden


29. jul 2009 kl 17:08

Claus Madsen

Re: Re: Loft over olieprisen...

I artiklen er der vist faldet et lille ord ud "nutrients" næringsstoffer!

Når der er tale om fotosyntetiske organismer er det med stor sansynlighed de gængse plantenæringstoffer der tales om. NPK og mikronæringstofferne. Samt selvfølgelig carbondioxid.

Det vil næppe være en større omkostning og man vil sikkert kunne genbruge stofferne hvis det ønskes/hvis det er rentabelt.

Mht. sikkerheden dyrkes der jo allerede et stort antal genetisk modificerede mikroorganismer i lukkede anlæg. Disse har ikke givet anledning særlige problemer, men derimod store gevinster for miljø og sundhed.
Generelt er sådanne organismer dårlige til at klare konkurrencen i naturen, fordi de bruger mange resourcer på at producere et eller flere stoffer som ikke gavner dem selv.


30. jul 2009 kl 00:21

kristian søgaard

bioethanol af hamp..

Derved kan teknologien vise sig mere effektiv end selv cellulosebaserede biobrændstoffer, baseret på halm og træflis, som ifølge undersøgelser kan erstatte en tredjedel af de fossile brændstoffer, der bliver brugt til transport i USA i dag
-----------
hvad med cellulose baseret biobrændsel fra hamp? ingen anden plante indeholder lige så stor procentdel cellulose som hamp (op til 80% mener jeg det er) -og der kan høstes flere gange pr. år.

Henry Ford lavede en hamp-bil i 1908 der kørte på ethanol, desværre kom H.J. Anslinger i vejen med noget lovgivning...


30. jul 2009 kl 10:32

Claus Madsen

Re: bioethanol af hamp..

-og der kan høstes flere gange pr. år.

Det gælder vist kun ved indendørs dyrkning under kunstlys ;)
Ihvertfald på vores bredegrader.
Men hamp er skam ikke uinteressant som energiafgrøde. Der er jo også olie i frøene. Jeg skal dog ikke kunne sige om olien er brændstof egnet.


30. jul 2009 kl 13:28

Jens Madsen

Effektivitet i forhold til solceller?

Hvor mange watt per kvadratmeter sø, menes teknikken at kunne give? Hvor meget er det, i forhold til solceller?


30. jul 2009 kl 17:07

Benny Olsen

Re: Effektivitet i forhold til solceller?

Hvor mange watt per kvadratmeter sø, menes teknikken at kunne give?
Det eneste sø der har været fremme, er diskussionen om hvad der sker hvis de hjemmelavede mikroorganismer ved et uheld havner i en sø.

Det er bio-reaktorer som skal opstilles på land, på samme måde som solpaneler, udbyttet er energi bundet i olie eller ethanol, som er langt lettere at gemme, end el og varme.

180.000 liter biobrændstof pr hektar pr år.


30. jul 2009 kl 17:54

Benny Olsen

Re: Re: Effektivitet i forhold til solceller?

Den originale artikel siger 2000 gallon pr acre.

På 4047 kvadratmeter får vi 2000*3,785 som svarer til 1,87 liter pr kvadratmeter pr år, vi kunne så regne energiindhold ud, men skulle så trække energiindholdet i råstofferne fra, det giver ikke mening.

Det som giver mening er at bio-ethanolen kan produceres for 50$ pr barrol, altså 0,43$ pr liter.


30. jul 2009 kl 18:11

Benny Olsen

1 liter bio-ethanol for 0,31$

ups jeg kom til at bruge øl-tønder på 117,34 liter,
en olie-tønde indeholder 159 liter, så vores bio-ethanol koster kun 0,31$ pr liter.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk