Norsk-britisk studie: Nordsøen har plads til hele Europas CO2-udledning
Udledningerne fra samtlige europæiske kraftværker de næste 600 år kan rummes i Nordsøens havbund, lyder det fra en international arbejdsgruppe med lagringseksperten Norge i spidsen.
Læs også
-
Energigigant fastholder: CO2 ligger helt sikkert i undergrunden
-
S og V kæmper for CO2-fangst trods øget kulforbrug på 25 procent
-
CO2 fra kraftværker sejles på skibe ud til Nordsøens oliefelter
Læs mere om
Dokumentation
Lagring af drivhusgasser under jorden bliver kaldt nordmændenes »månelanding« af statsminister Jens Stoltenberg, der vil give lidt over en milliard kroner til udvikling af CO2-lagring i EU.
I havet ud for Norge er potentialet for CO2-lagring så stort, at al udledning fra samtlige europæiske kraftværker de næste 600 år kan rummes i den såkaldte Utsira-formation i Nordsøen.
Udregningen er lavet af den såkaldte North Sea Basin Task Force, der er dannet i 2005 af den britiske energiminister Malcom Wicks og den norske minister for olie og energi Odd Roger Enoksen.
I dag omfatter arbejdsgruppen også myndighedspersoner og private fra lande som Tyskland og Holland, og et nyt studie skal udpege de nærmere områder, hvor det er mest oplagt at bore huller ind til det underjordiske lagerrum for CO2, skriver Cscmonitor.
Nordsøen bliver allerede pumpet fuld af CO2
Greenpeace har tidligere udgivet en kritisk rapport om netop Utsira-formationens potentiale for CO2-lagring og peger blandt andet på, at der opstod en olielækage i Tordis-feltet, da Statoil tidligere pumpede vand ned i Utsira-formationen for at øge gasudbyttet.
Men CO2-lagring er under hastig udvikling i Norge, hvor Statoil allerede begyndte at sende CO2 ned i Sleipner-oliefeltet for 13 år siden og siden har pumpet 11 millioner tons CO2 ned i netop Utsira-formationen.
Et hårdt slag for udviklingen af CO2-lagring er dog problemerne på Kårstå, hvor planen er at rense naturgassen for CO2 og lagre det i undergrunden. Men den norske energistyrelse har endnu ikke givet projektet grønt lys. Energien bliver slet ikke udnyttet godt nok, og omkostningerne tårner sig op.






