Hver dansker er blandt verdens største udledere af drivhusgasser

Hvorfor er Norge med i top?

Jeg undrer mig over at Norge, som er næsten 100% vedvarende i el-produktionen, ikke klarer sig bedre end os.
Kan nogen forklare?

24. jul 2009 kl 15:16

Useriøs regnemetode

I Bangladesh bor der ca. 163 mio. indbyggere. Hvor meget CO2 udleder 163 mio. bangladesere i forhold til 5 mio. danskere ?. Hvis formålet er at sammenligne landenes CO2 udledning, så skal man sammenligne den totale CO2 udledning for det enkelte land, ikke for den enkelte indbygger !.

CO2-udledningen hænger ikke kun sammen med velstand men også med befolkningstallet.

24. jul 2009 kl 15:29

Rasmus Møller

Drop befolkningstals-sammenligninger

Medmindre man er nationalist eller racist, er det netop udledningen per person, som er interessant.

Der er flere kinesere/indere m.m. end danskere, men det er totalt irrelevant.

Jeg er godt klar over, at Danmarks udslip er en dråbe i havet sammenlignet med f.eks. Kinas, men der er også et motivations/retfærdighedselement i spil.

Ellers kunne man lige så godt sige at der er for mange fattige og de skal skære ned på CO2, mens de rige ikke behøver skære ned, eftersom der jo alligevel ikke er så mange af dem, at det batter.

24. jul 2009 kl 15:42

Re: Drop befolkningstals-sammenligninger

Medmindre man er nationalist eller racist, er det netop udledningen per person, som er interessant.

Der er flere kinesere/indere m.m. end danskere, men det er totalt irrelevant.

Jeg synes nu, at det er meget rimeligt hvis de lande der har bremset befolkningtilvæksten anerkendes for dette.
Det er jo også en måde at begrænse CO2 udledningen og resourceforbruget i det hele taget.

Overordnet vil jeg da fortrække en verden hvor "få" lever godt end en hvor mange lever fattigt.

24. jul 2009 kl 15:53

Re: Drop befolkningstals-sammenligninger

Medmindre man er nationalist eller racist, er det netop udledningen per person, som er interessant.

Medmindre man er racist, så lægger man hele skylden på den hvide mand. Verden har altid haft brug for en syndebuk, i går var det jøderne, i dag er det den hvide mand.
Det er dybt utroværdigt at afvise befolkningstallets betydning for CO2 udledningen. Verdens befolkning vokser med omkring 77 millioner om året !. Hvordan pokker vil du løse noget som helst overhovedet, når verdens befolkning vokser så kraftigt ?.
Men hvis du virkelig synes at det hele er vores skyld, så kan du starte med at tage livet af dig selv, i stedet for at anklage andre !.

24. jul 2009 kl 15:53

Rigdom

Danmark 15, USA 29, passer meget godt med tommelfingerreglen - at en amerikaner er dobbelt så rig som en dansker.
Hvis vi var lige så fattige som i Uganda ville vi sikker udlede 1 ton per dansker.
Hvad vælger du?

24. jul 2009 kl 16:05

Re: Re: Drop befolkningstals-sammenligninger

Medmindre man er nationalist eller racist, er det netop udledningen per person, som er interessant.

Der er flere kinesere/indere m.m. end danskere, men det er totalt irrelevant.

Jeg synes nu, at det er meget rimeligt hvis de lande der har bremset befolkningtilvæksten anerkendes for dette.
Det er jo også en måde at begrænse CO2 udledningen og resourceforbruget i det hele taget.

Ja, men det gør man ikke ved at se på et helt lands CO2 udslip. Foreslå noget andet, f.eks. at hver indbygger tillægges halvdelen afderes børns udslip eller noget andet. Hvis man sammenligner landes totale udslip, så kan USA jo rimeligt nemt reducere deres andel betydeligt ved at opgøre det for hver af deres valgdistrikter.

Det her ser ud til at være et godt forsøg på at lave en mere ærlig opgørelse at CO2 udslippet per person. Det er jo ALENE fordi at nationale selskabers CO2-udslip fra skibs- og flytrafik plus vores "outsourcing" af vores fremstillingsvirksomhed at vi har kunne opretholde de forholdsvist fine tal de sidste 20-30 år.

24. jul 2009 kl 16:12

Re: Rigdom

Danmark 15, USA 29, passer meget godt med tommelfingerreglen - at en amerikaner er dobbelt så rig som en dansker.

???

Giver ingen mening. Amerikanerne har 25% større (PPP) eller 25% mindre (nominel) GDP end danskerne.

24. jul 2009 kl 16:19

Thomas Markussen

Re: Rigdom

Danmark 15, USA 29, passer meget godt med tommelfingerreglen - at en amerikaner er dobbelt så rig som en dansker.

Den passer bare ikke så godt med virkeligheden. Forskellen er ca 30% i USA's favør og det har den været i et stykke tid.

http://en.wikipedia.org/wiki/L...pita

24. jul 2009 kl 17:03

Peter Madsen

Befolkningstilvækst - opgørelsesmetode

Det er da fint, at give lande, der har styr på befolkningstilvæksten et + i karakterbogen, men det er blot ikke så let.
Det eneste rigtige, jeg har hørt Lomborg sige, er: "befolkningstilfæksten i det store og hele IKKE skyldes at vi yngler som kaniner, men at vi er holdt op med at dø som fluer" - så kuren må være at holde levealderen nede - hele raden rundt, hvis moralen kan holde til det.
NB mht. Mærsks forbrug: Jeg forstår undersøgelsn således, at en vares CO2-belastning tæller der hvor den forbruges - altså tæller min kinesiske skjorte i DK - logikken er, at Mærsks olieforbrug tæller i losningslandet - men kan ikke se det specifikt af artiklen.

24. jul 2009 kl 17:31

Benny Olsen

Ren samvittighed...

Fint at opgøre CO2 belastningen som gennemsnit af befolkningens forbrug, så kan de rige i de fattige lande pudse glorien, og forbruge med ren samvittighed.

24. jul 2009 kl 17:34

Re: Befolkningstilvækst - opgørelsesmetode

Det eneste rigtige, jeg har hørt Lomborg sige, er: "befolkningstilfæksten i det store og hele IKKE skyldes at vi yngler som kaniner, men at vi er holdt op med at dø som fluer"

Det er skrup forkert, ellers ville verdens befolkningen ikke blive ved med at vokse med 200.000 om dagen.
Her er fødselsraten i de forskellige lande:

http://en.wikipedia.org/wiki/L...rate

24. jul 2009 kl 18:46

Jesper Ørsted

Re: Hvorfor er Norge med i top?

Jeg undrer mig over at Norge, som er næsten 100% vedvarende i el-produktionen, ikke klarer sig bedre end os.
Kan nogen forklare?

Hvad med udledning til transport og opvarming?

24. jul 2009 kl 19:43

Re: Re: Rigdom

Giver ingen mening. Amerikanerne har 25% større (PPP) eller 25% mindre (nominel) GDP end danskerne.
Sammenligning af GDP giver ingen mening, 'crap in ==> crap out'.

24. jul 2009 kl 19:58

Re: Hvorfor er Norge med i top?

Claus,

Jeg undrer mig over at Norge, som er næsten 100% vedvarende i el-produktionen, ikke klarer sig bedre end os.
Kan nogen forklare?

elenergi udgør kun en mindre del af det samlede energiforbrug. I Norge har man dels en stor industriel produktion, dels skal der nok mere varmeenergi til at holde boligerne opvarmede, end her i landet.
I Norge bruges enorme energimængder til at udvinde olie, de har nogle af klodens største boreplatforme. De tæller godt med i regnskabet.

Mvh
Per A. Hansen

24. jul 2009 kl 20:08

Re: Re: Re: Rigdom

"Giver ingen mening. Amerikanerne har 25% større (PPP) eller 25% mindre (nominel) GDP end danskerne."

Sammenligning af GDP giver ingen mening, 'crap in ==> crap out'.

Hvad pokker mener du så med at amerikanerne er dobbelt så rige? På fedt? På religiøse fanatikere? Åndelig rigdom? Store kunstnere? Rigdom plejer man per konvertion at måle i penge på den ene eller den anden måde.

24. jul 2009 kl 20:10

Re: Rigdom

Danmark 15, USA 29, passer meget godt med tommelfingerreglen - at en amerikaner er dobbelt så rig som en dansker.
Hvis vi var lige så fattige som i Uganda ville vi sikker udlede 1 ton per dansker.

Det hele går efterhånden op i CO2-gymnastik.
Både USA og Danmark er aktive indenfor u-landshjælp i bl.a. Afrika, da man p.g.a. en højt udviklet teknologi er i stand til at hjælpe på forskellig måde - penge, medicin, lægehjælp, landbrugsbistand etc.
Teknologisk udvikling kan i dag ikke foregå uden et vist stort forbrug af fossil energi. Uden teknologi måtte verden leve uden olie og gas.
De, der mener det er løsningen, kunne yde et fint bidrag ved at emigrere til de nævnte lande med lavt CO2-udslip.
Hvem rejser først?

Mvh
Per A. Hansen

24. jul 2009 kl 21:18

Peter Madsen

Re: Re: Befolkningstilvækst - opgørelsesmetode

Joh - hvis levealderen i Dk steg med ½ år om året, ville vi - med en fødselsrate på 1,8 alligevel have en befolkningstilvækst på ca. 30.000 pr. år.
2,2 er den fertilitet, der skal til for at vedligeholde en befolkning i et land med vestlig sundhedstilstand. De 20 - 30 lande på listen med en meget høj fertilitet er hovedsagelig mindre lande og lande med stor børn/unge dødelighed. Og din tabel viser næsten uden undtagelse fald i fødselsraten.
Verdens fertilitet er 2,55. Jeg påstår stadig, at den væsentligste årsag til befolkningstilvækst i dag er stigende levealder - men i den faktor er der også et meget stort potentiale for vækst.

24. jul 2009 kl 22:37

Re: Re: Re: Befolkningstilvækst - opgørelsesmetode

De 20 - 30 lande på listen med en meget høj fertilitet er hovedsagelig mindre lande og lande med stor børn/unge dødelighed

Ja, men alligevel kan den høje dødelighed og den relativt lave levealder ikke få befolkningstilvæksten ned.
Det er netop de lande med den højeste fødselsrate som har den højeste befolkningstilvækst i verden.

http://en.wikipedia.org/wiki/P...owth

25. jul 2009 kl 05:51

Peter Madsen

Re: Re: Re: Re: Befolkningstilvækst - opgørelsesmetode

Ja, det er i hvert fald rigtigt for en del lande. Men for klodens befolkningstilvækst betyder det mere, at store lande har stor vækst i levealder - selv om de har styr på fertiliteten.
Kina et godt eksempel - Indien med fødselsrate under 3 er på rette spor - Pakistan er det største land, der trækker den gale vej - i forhold til min argumentation.

25. jul 2009 kl 08:04

Lars Hastrup

Den eneste løsning

Igen - igen - igen :

Der er kun en løsning på alle disse problemer = "1 familie = 1 barn" i mange generationer indtil jordens befolkning forbruger hvad vores ene planet kan yde os og vi kan byde den og kommende generationer( eller gerne lidt mindre) !

Befolkningstilvækst :
http://www.glemsom.dk/hjemmet/....htm

Udregn hvormange planeter du selv forbruger :
http://earthday.net/footprint/...html

25. jul 2009 kl 08:20

Uffe Kousgaard

Re: Den eneste løsning

Der er kun en løsning på alle disse problemer....

Man kunne også forbyde læger. Det ville hjælpe meget hurtigere.

25. jul 2009 kl 10:06

Rigdom

Man kan til nød sammenligne samme lands GDP fr år til år og få en ide om det går frem eller tilbage. At sammenligne USA og DKs GDP fortæller intet om forholdet mellem de to landes rigdom og borgernes velstand, her et det mere på sin plads at bruge Big Mac index(et).

25. jul 2009 kl 10:21

Re: Re: Den eneste løsning

Der er kun en løsning på alle disse problemer....

Man kunne også forbyde læger. Det ville hjælpe meget hurtigere.

Eller snuppe en rask lille verdenskrig...
Kunsten er, at finde humane løsninger.
Min fornemmelse er at løsningerne skal findes indefor samf'ernes område. Jeg håber de prioriterer det og finder på noget.
For fredens skyld ville det også være rart at få de religiøse fanatikkeres fødselstal bragt ned.

25. jul 2009 kl 11:42

Lars Hastrup

Re: Re: Den eneste løsning

Jeg skriver ikke at det er forbudt at have mere end 1 barn pr. familie, nogle har intet og andre har flere - men at tilstræbe at vi over en meget lang periode pr. familie i snit har mindre end 2 er den eneste løsning.

25. jul 2009 kl 14:14

Re: Rigdom

"Man kan til nød sammenligne samme lands GDP fr år til år og få en ide om det går frem eller tilbage."

Ja, og? Det var ikke fremgang eller tilbagegang du skrev om, men en sammenligning imellem Danmarks og USAs GDP og CO2 udledning. Det er så forresten anden gang du flytter målstængerne.

"At sammenligne USA og DKs GDP fortæller intet om forholdet mellem de to landes rigdom og borgernes velstand, her et det mere på sin plads at bruge Big Mac index(et)."

Du er tydeligvis på udebane, så læs op på emnet.

PPP korigeret GDP opgørelser tager hensyn til valutaernes købekraft. Det er BigMac indexet, gjort seriøst. Med den detalje at den undervurdere købekraften i økonomier med et større element af kollektivt betalte velfærdsgoder. Nominelle GDP opgørelser overvurderer hvad Danmarks GDP er værd for den enkelte forbruger i forhold til USA. PPP korigeret GDP ligger tættere på sandheden, men vil i de fleste tilfælde undervurdere det.

Ingen respektabel økonom vil bruge BigMac indexet til andet end at forklare PRINCIPPERNE bag købekraftskorrektion. Du vile heller ikke bruge målinger af vandtemperaturerne i dit fuglebad til at sige at global opvarmning finder sted eller ej.

25. jul 2009 kl 18:33

Re: Re: Re: Re: Re: Befolkningstilvækst - opgørelsesmetode

Ja, det er i hvert fald rigtigt for en del lande. Men for klodens befolkningstilvækst betyder det mere, at store lande har stor vækst i levealder - selv om de har styr på fertiliteten.
Kina et godt eksempel - Indien med fødselsrate under 3 er på rette spor - Pakistan er det største land, der trækker den gale vej - i forhold til min argumentation.

Tyskland som er det største land i europa, oplever ligefrem en negativ befolkningstilvækst

http://en.wikipedia.org/wiki/L...rate

De største lande er ikke nødvendigvis de mest befolkede. Bangladesh har den højeste befolkningstæthed i verden, samtidig er det også et af verdens mest fattige lande.

http://en.wikipedia.org/wiki/L...ries

Her står der bla. "However, if the People's Republic of China and India were to consume as much resources per capita as United States together they would require two planet Earths just to sustain their two economies. The Worldwatch Institute said the booming economies of the People's Republic of China and India are planetary powers that are shaping the global biosphere. The State of the World 2006 report said the two countries' high economic growth hid a reality of severe pollution. The report states: The world's ecological capacity is simply insufficient to satisfy the ambitions of the People's republic of China, India, Japan, Europe and the United States as well as the aspirations of the rest of the world in a sustainable way".

Så hvem kommer til at betale prisen for vores udviklingsbistand og vores ulandshjælp ?, for vi har selv været med til at skabe udviklingen i ulandene.
Bliver man straffet af naturen for at hjælpe andre ?.

25. jul 2009 kl 20:21

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Befolkningstilvækst - opgørelsesmetode

CO2 udslip kan regnes på mange måder. Har man husket at medtage, alle de udåndende mennesker - eller, har man kun medtaget de udåndende svin? Er kun medtaget svin, og køer, så er ingen tvivl om, at danmark er i top. Hvis der regnes på drivhusgasser, skal metan, fra de danske landmænd (køer), vel også tages med?

Er det "kun" drivhusgasser, udledt på baggrund af forbrænding, som er taget med?

25. jul 2009 kl 20:28

http://www.carbonfootprintofna.../81/

http://pubs.acs.org/doi/abs/10...496a

Re: Befolkningstilvækst - opgørelsesmetode

Jens Madsen:

CO2 udslip kan regnes på mange måder. Har man husket at medtage, alle de udåndende mennesker - eller, har man kun medtaget de udåndende svin? Er kun medtaget svin, og køer, så er ingen tvivl om, at danmark er i top. Hvis der regnes på drivhusgasser, skal metan, fra de danske landmænd (køer), vel også tages med?

Er det "kun" drivhusgasser, udledt på baggrund af forbrænding, som er taget med?

26. jul 2009 kl 10:06

Tine Andersen

Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Hele diskussionen er idiotisk, for de reserver der er bliver futtet af. Om det er af en amerikaner eller en kinøjser er vel ligegyldigt.
Der er bare alt alt for mange kinøjsere og indere, og cirkusset med kvoter og afgifter er spild af penge.

Der er faktisk for mange danskere (5 x for mange) og 20 mio svin. Måske vi skulle gribe i egen barm- før vi nedladende mener, der er for "mange" (i forhold til hvad?!) i andre lande langt væk.

Hvis vi kan brødføde 20 mio svin og <5mio danskere så skulle vi måske overveje- om vi kan brødføde flere mennesker og færre svin.

Ja ja Sten Gade pukkede allerede i 90-erne på, at hvis hver kineser skulle have et køleskab- så ville dommedag komme. Dengang pga freon- men de kan få gaskøleskabe. Biogas.

Det er SÅ arrogant og imperialistisk, at vi nægter resten af Verden, hvad vi selv har tiltaget os med magt.

Jeg faldt over dette citat: >>

Asien er menneskenes vugge, dens første spisekammer, ikke sandt? I måske fire tusind år blev der her arbejdet, jorden blev frugtbargjort, der produceredes, indtil de nøgne sten lagde sig dér, hvor på Homers tid en gylden høst skød op; så forlod dets børn det udtømte og indtørrede moderbryst. Vi har set, hvordan de kastede sig over det dengang unge og magtfulde Europa, som nu har givet dem føden gennem to tusinde år. Men dets frodighed er på retur, dets produktive kraft formindskes dag for dag. Tænk bare på alle de ny sygdomme, der hvert år ødelægger jordens frembringelser, på mangen en fejlslagen høst, de utilstrækkelige subsitensmidler, det er alt sammen sikre tegn på, at ressurserne er ved at være udtømt og livskraften svindende. Derfor oplever vi allerede nu, at folkende søger til Amerikas svulmende barm som til en ganske vist ikke uudtømmelig, men endnu ikke udtømt kilde. Men også dette nye kontinent vil engang blive gammelt; dets urskove vil falde for industriens økse, dets jord miste kraft som følge af rovdrift; der, hvor årlig produceres dobbelt høst, vil den udpinte jord næppe kunne klare en enkelt. Da vil Afrika være rede til at tilbyde nye generationer de skatte, som gennem århundrer har hobet sig op i dets jord. De klimatiske forhold kan være farlige for fremmede, vil blive forbedret gennem dræning af jorden; der indføres vekseldrift, og de mange spredte vandløb samles i en fælles vandvej, så sejlads bliver muligt. De egne, vi nu passerer hen over, og som er frodigere, rigere og mere livskraftige end andre, vil udvikle sig til et kæmperige, hvor der vil blive gjort store opfindelser- endnu mere epokegørende end opdagelsen af dampkraften og elektriciteten"

Ja udover han tog fejl, så så gamle Jules Verne også ret- hans udnyttende natursyn, der afgjort er ikke-økologisk- kan man skræmmende nemt genfinde i dag. Det og så det, at naturen kan rettes og bøjes.

Jeg læste citat tilfældigt i forgårs- og bogmærkede det (det er en bog).

Jules Verne: "5 uger i ballon" dansk udgave fra 1979 Hernovs forlag.

Mvh
Tine

26. jul 2009 kl 12:22

Tyge Vind

Forureningsudviklingen

Kære Tine og I andre tænksomme debattører.

Tina citerer Jules Verne og skriver:
” De egne, vi nu passerer hen over, og som er frodigere, rigere og mere livskraftige end andre, vil udvikle sig til et kæmperige, hvor der vil blive gjort store opfindelser- endnu mere epokegørende end opdagelsen af dampkraften og elektriciteten".
Tine skriver selv:
” Ja udover han tog fejl, så så gamle Jules Verne også ret”

Så længe vi ikke sætter tidsperspektiv på Jules Vernes profetier, tror jeg vi skal være forsiktige med at bedømme dem. Jeg har i hvert fald ikke svært ved at følge og forstå ovenfor stående J.V. citat.

Der findes også seriøse arbejder i gang udenfor ing. deb og IPCC.

At mange mennesker lige nu er bange for mere CO2 i atmosfæren er en del af den naturlige udvikling, som også i fremtiden vil gå frem og tilbage med stormskridt.
Dengang den store forurening med 21% livsfarlig O2 opstod, var der nok ingen, der kunne være ængstelige, men det liv, der overlevede, var måske en lille smule glade.
Det kan vel være en opmuntring for dagens CO2 ængstelige.

Mvh Tyge

26. jul 2009 kl 12:35

Søren Fosberg

Re: Forureningsudviklingen

Det kan vel være en opmuntring for dagens CO2 ængstelige.

Dine nedladende floskler er ikke til nogen opmuntring Tyge men pinagtigt.

mvh Søren

26. jul 2009 kl 13:08

Bjarke Mønnike

Hvad menes der....

.....Når Tine skriver således:

"Det er SÅ arrogant og imperialistisk, at vi nægter resten af Verden, hvad vi selv har tiltaget os med magt."

Fordi mig bekendt er naturen indrettet således at livets vigigste "lov" er:" Æd eller bliv ædt".

Naturen har kalkuleret således at de væsener der ikke kan skaffe sig føden under de givne omstændigheder forgår.....Jeg tror at den menneskelige intilligens er et fejlskud fra naturens side, da vi netop evner at sætte os ud over mange af de grænser som naturen har sat for liv.

Men vi kan ikke sætte os udover at denne jord som vi lever på har begrænsede resoucer og vi defor fremover bliver nødt til at begrænse en rækkeformer for menneskelig aktiviteter.

Vi er nødt til at begrænse antallet af fødsler, herunder den helt sindsyge kunstige befrugtning af barnløse.

Vi er også nødt til at anvende CO2 frie energifrembringere, hvis man ønsker en reducering af CO2 mængden.

Problemet er. at selv for vor miljø minister er valget for hende som pest og kolera. Hun ville helst som molboerne sejle kirkeklokken ud på havet og smide den overbord og hvor det skete, skære et kryds i rælingen. Hun prøver at få reduceret CO2 udslippet uden at ville sætte noget effektivt istedet.

Reduceret CO2 udslip vil give os en ringere tilværelse på hendes præmisser da der så vil blive koldere i danske hjem, hvis vi stadig skulle kunne holde liv i den prodution vi trods alt lever af.

26. jul 2009 kl 13:08

Bjarke Mønnike

Hvad menes der....

.....Når Tine skriver således:

"Det er SÅ arrogant og imperialistisk, at vi nægter resten af Verden, hvad vi selv har tiltaget os med magt."

Fordi mig bekendt er naturen indrettet således at livets vigigste "lov" er:" Æd eller bliv ædt".

Naturen har kalkuleret således at de væsener der ikke kan skaffe sig føden under de givne omstændigheder forgår.....Jeg tror at den menneskelige intilligens er et fejlskud fra naturens side, da vi netop evner at sætte os ud over mange af de grænser som naturen har sat for liv.

Men vi kan ikke sætte os udover at denne jord som vi lever på har begrænsede resoucer og vi defor fremover bliver nødt til at begrænse en rækkeformer for menneskelig aktiviteter.

Vi er nødt til at begrænse antallet af fødsler, herunder den helt sindsyge kunstige befrugtning af barnløse.

Vi er også nødt til at anvende CO2 frie energifrembringere, hvis man ønsker en reducering af CO2 mængden.

Problemet er. at selv for vor miljø minister er valget for hende som pest og kolera. Hun ville helst som molboerne sejle kirkeklokken ud på havet og smide den overbord og hvor det skete, skære et kryds i rælingen. Hun prøver at få reduceret CO2 udslippet uden at ville sætte noget effektivt istedet.

Reduceret CO2 udslip vil give os en ringere tilværelse på hendes præmisser da der så vil blive koldere i danske hjem, hvis vi stadig skulle kunne holde liv i den prodution vi trods alt lever af.

26. jul 2009 kl 13:10

Re: Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Der er faktisk for mange danskere (5 x for mange) og 20 mio svin. Måske vi skulle gribe i egen barm- før vi nedladende mener, der er for "mange" (i forhold til hvad?!) i andre lande langt væk.

Hvordan kommer du frem til at vi er 5 gange for mange?
Vi er nr. 83 på listen over befolkningstæthed. Pakistan f.eks. har 1.5 gange så høj befolkningstæthed.
Sammenholdt med at vi har meget et frugtbart land og befolkningstilvæksten er stabiliseret, ja så synes jeg faktisk vi ligger pænt i sammenligning med andre.
Jeg mener da også at huske, at dansk landbrug brødføder ca. 20 mio mennesker. Svinene til trods.

26. jul 2009 kl 13:23

Re: Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Hvis vi kan brødføde 20 mio svin og <5mio danskere så skulle vi måske overveje- om vi kan brødføde flere mennesker og færre svin.

Øh..., jeg tror ikke at de får det samme foder :-)

26. jul 2009 kl 13:34

Tyge Vind

Floskler

Hej Søren

Du må meget gerne forklare, hvad du opfatter som "nedladende floskler".

Min tanke var, at helt alvorligt trøste de ængstelige, på lignende måde som man trøster kristne med bøn, bibel, lys og aflal.
Vil du tillade dig at kalde religiøse overbevisninger for nedladende floskler, fordi du ikke selv tror?

Vi er vel flere her på ing.deb., som tror på Darwins udviklingslære for det biologiske liv både før, nu og i fremtiden?
Mener du at udviklingslæren kan opfattes som "nedladende floskler"?

Eller mener du, at der ikke er noget muntert i at tænke på vores eventuelle efterkommere?

For mig har det været og er en opmuntring og et arbejde, at udviklingen går frem og tilbage med stormskridt.

Det ser jeg også for børn og børnebørn, hilser Tyge

26. jul 2009 kl 14:04

Re: Floskler

Min tanke var, at helt alvorligt trøste de ængstelige, på lignende måde som man trøster kristne med bøn, bibel, lys og aflal.

Mistro bringer angst. En sand troende har ikke brug for trøst, selv i de værste situationer.

26. jul 2009 kl 18:17

Re: hvad skal vi bruge det til?

Hvis vi kan brødføde 20 mio svin og <5mio danskere så skulle vi måske overveje- om vi kan brødføde flere mennesker og færre svin.

Øh..., jeg tror ikke at de får det samme foder :-)

Jo! Det gør de (vi) faktisk, i princippet!

Køer spiser græs, hø, kløver, roer og andre, for mennesker, ufordøjelige afgrøder (der desuden er nødvendige i et sundt sædskifte!) Hvorimod svin overvejende æder korn, og andre sorter for menneskeføde!

- Måske derfor svinet anses for urent i nogle af de store monoteistiske religioner!?

(Vi spiser måske ikke lige netop mange sojaskrå, men)
Det er nærmest umuligt at købe et færdigprodukt, i et supermarked, uden der er soja i, under en eller anden form! :-/

26. jul 2009 kl 18:28

Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Herhjemme fodres køer nu i høj grad med majs...

Men den diskussion er uinteressant. Ligesom det er uinteressant om vi laver biobrændsler af korn eller pil.
Det interessante er hvordan vi bruger de arealer og resourcer som kunne have været brugt til fødevare produktion.
I den forbindelse er det indlysende at dansk landbrug kunne producere mere mad (målt i KJ) uden husdyrene.
Spørsmålet er velstand vs. befolkningstal i en lidt anden forklædning end den der allerede har været oppe at vende.

26. jul 2009 kl 18:58

Re: hvad skal vi bruge det til?

Claus Madsen:

Herhjemme fodres køer nu i høj grad med majs...

Køer spiser græs, hø, kløver, roer, majsensilage og andre, for mennesker, ufordøjelige afgrøder!

Men den diskussion er uinteressant. Ligesom det er uinteressant om vi laver biobrændsler af korn eller pil.

Forkert!
Det er netop, ikke mindst i en energimæssig sammenhæng, yderst interessant hvorledes de lokale ressourcer forvaltes og udnyttes.

Da min bedstefar (96 og pens. landmand) var ung, måtte man benytte de lokale ressourcer. Der kom ikke sojaskrå, majskage eller andre foderstoffer ind fra udlandet. Ej heller store mængder kunstgødning eller sprøjtemidler.
Dét bør vi vende tilbage til!
- Det er virkelig tåbeligt at vi, i Danmark, 'skal' brødføde store dele af verden (set i forhold til landets størrelse) for at importere enorme mængder foderstoffer og gødningsmidler, når det ressourcemæssigt er langt det mest formuftige at producere føde- og fodermidler lokalt.

Har du, Claus Madsen, nogle tal for reel nettoindtægten fra dansk landbrug?
- Altså minus import af maskiner, energi, foderstoffer, kunstgødning og andre hjælpestoffer!

26. jul 2009 kl 19:02

Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Men den diskussion er uinteressant. Ligesom det er uinteressant om vi laver biobrændsler af korn eller pil.

Forkert!
Det er netop, ikke mindst i en energimæssig sammenhæng, yderst interessant hvorledes de lokale ressourcer forvaltes og udnyttes.

Du må have glemt at læse resten af indlægget.

26. jul 2009 kl 19:08

Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Har du, Claus Madsen, nogle tal for reel nettoindtægten fra dansk landbrug?
- Altså minus import af maskiner, energi, foderstoffer, kunstgødning og andre hjælpestoffer!

Nej. Jeg har forlængst opgivet at hitte rede i landbrugets økonomi.
Det kræver vist at man er økonomisk uddannet, med alle de offentlige penge der ryger ind og ud af systemet.
Andre har måske en reference, men jeg interesserer mig primært for landbrugets bæredygtighed.

26. jul 2009 kl 19:25

Re: hvad skal vi bruge det til?

Claus Madsen:

Andre har måske en reference, men jeg interesserer mig primært for landbrugets bæredygtighed.

Mener du da, Claus, at det danske landbrug, som det ser ud nu, er bæredygtigt?

26. jul 2009 kl 19:50

Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Nej, bestemt ikke.
Men jeg mener at forbedringer af landbrugets bæredygtighed skal baseres på videnskablige fakta fremfor romantik og jeg mener at høj produktivitet/areal på god agerjord er en forudsætning for bæredygtighed.
Derfor når jeg ofte andre konklusioner end andre som også er optaget af landbrugets bæredygtighed.

26. jul 2009 kl 20:38

Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Det er virkelig tåbeligt at vi, i Danmark, 'skal' brødføde store dele af verden (set i forhold til landets størrelse) for at importere enorme mængder foderstoffer og gødningsmidler, når det ressourcemæssigt er langt det mest formuftige at producere føde- og fodermidler lokalt.

Lige så tåbeligt er det at transportere danske grise til Tyskland for at få dem slagtet.

26. jul 2009 kl 20:53

Re: hvad skal vi bruge det til?

Claus Madsen:

jeg mener at forbedringer af landbrugets bæredygtighed skal baseres på videnskablige fakta fremfor romantik

Hvordan mener du selv dét er gået de sidste 50-60 år?

og jeg mener at høj produktivitet/areal på god agerjord er en forudsætning for bæredygtighed.

Hvorfor det?

26. jul 2009 kl 20:58

Re: Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Men jeg mener at forbedringer af landbrugets bæredygtighed skal baseres på videnskablige fakta fremfor romantik og jeg mener at høj produktivitet/areal på god agerjord er en forudsætning for bæredygtighed.
Derfor når jeg ofte andre konklusioner end andre som også er optaget af landbrugets bæredygtighed.

Tjae.
Nogle mener, at økologisk landbrug er bæredygtigt, på trods af at der skal tages 30 - 50% mere jord fra naturen for at dyrke det samme!

26. jul 2009 kl 21:12

Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Claus Madsen:
jeg mener at forbedringer af landbrugets bæredygtighed skal baseres på videnskablige fakta fremfor romantik
Hvordan mener du selv dét er gået de sidste 50-60 år?

De første mange år af den periode var det slet ikke på dagsordnen. Efter at det kom på dagsordnen for ca. 30 år siden er der gjort store fremskridt, f.eks. omkring udledningen af kvælstof, farligheden af de anvendte plantebeskyttelsesmidler osv.

og jeg mener at høj produktivitet/areal på god agerjord er en forudsætning for bæredygtighed.
Hvorfor det?

Lidt forenklet; Hvis vi skal producere X ton korn for at imødkomme efterspørgslen, betyder høj arealproduktivitet at større arealer kan afsættes til varig natur.
Varige naturområder er efter min opfattelse af største vigtighed for at bevare biodiversitet og er desuden velegnede til at beskytte vandmiljøet og binde kulstof.

Højt areal udbytte er også vigtigt for at få mest muligt ud af de resourcer der bruges til driften.
Hvis vi f.eks. bruger X L diesel på at pløje og høste en kornmark, så er det jo ikke lige meget om der kommer 1 eller 2 ton korn ud af det. I først nævnte tilfælde vil der jo være brugt dobbelt så meget brændstof til den samme mængde korn.

26. jul 2009 kl 21:20

Re: hvad skal vi bruge det til?

Henning Sørensen:

Nogle mener, at økologisk landbrug er bæredygtigt, på trods af at der skal tages 30 - 50% mere jord fra naturen for at dyrke det samme!

For det første: Dét passer jo ikke, Det er en gammel skrøne!
Udbyttet falder marginalt ved overgang til økologisk drift, men det falder dog.
- Måske er det netop det faldende udbytte, og den faldende, intensive udnyttelse af jorden som skaber bæredygtigheden?! Dét er da langt fra usansynligt!
- Du kan jo heller ikke køre 100% indsats på dit arbejde, hele livet! Vel?
- Sikkert end ikke hele dagen!

26. jul 2009 kl 21:27

Re: hvad skal vi bruge det til?

Claus Madsen:

Hvis vi skal producere X ton korn for at imødkomme efterspørgslen, betyder høj arealproduktivitet at større arealer kan afsættes til varig natur.

Dét tror du jo ikke engang på selv!
Der er aldrig blevet dyrket så intensivt, og så tæt på vandløbene som nu!
- Nogle steder er pløjejorden sgu ved at falde ned i åer og bække, så der end ikke er en brink tilbage!
Siden sidste år er al den magre, ellers braklagte jord jo også taget ind i avl igen.

Varige naturområder er efter min opfattelse af største vigtighed for at bevare biodiversitet og er desuden velegnede til at beskytte vandmiljøet og binde kulstof.

Læs ovenfor!

Hvis vi f.eks. bruger X L diesel på at pløje og høste en kornmark, så er det jo ikke lige meget om der kommer 1 eller 2 ton korn ud af det. I først nævnte tilfælde vil der jo være brugt dobbelt så meget brændstof til den samme mængde korn.

Dét kan nås på anden vis! Nabomarken er lige blevet harvet, to gange, istedet for at køre én gang med en traktor, med en harve monteret foran, såvel som bagpå!

26. jul 2009 kl 22:21

Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Claus Madsen:
Hvis vi skal producere X ton korn for at imødkomme efterspørgslen, betyder høj arealproduktivitet at større arealer kan afsættes til varig natur.
Dét tror du jo ikke engang på selv!!

Øh. Jo. Jeg synes faktisk det er logik for perlehøns.

Der er aldrig blevet dyrket så intensivt, og så tæt på vandløbene som nu!
- Nogle steder er pløjejorden sgu ved at falde ned i åer og bække, så der end ikke er en brink tilbage!
Siden sidste år er al den magre, ellers braklagte jord jo også taget ind i avl igen.

Jeg mener du tager fejl mht. vandløbene. Men overordnet set er det rigtigt at vi ikke har udnyttet den høje produktivet fuldt ud til naturgenopretning.
Der er rejst mere skov og genoprettet lidt hist og her, men ikke så meget som man kunne.
Nogle vil mene at vores imput til verdensmarkedet reder natur andre steder, men det hjælper selvfølglig ikke her.
Det jeg prøver at sige er, at disse varige naturområder selvfølgelig ikke kommer af sig selv blot fordi landmanden er effektiv.
Effektiviteten gør det muligt, men beslutningen er politisk.

Varige naturområder er efter min opfattelse af største vigtighed for at bevare biodiversitet og er desuden velegnede til at beskytte vandmiljøet og binde kulstof.
Læs ovenfor!

Prøv lige at finde en civiliseret tone, mester.

Hvis vi f.eks. bruger X L diesel på at pløje og høste en kornmark, så er det jo ikke lige meget om der kommer 1 eller 2 ton korn ud af det. I først nævnte tilfælde vil der jo være brugt dobbelt så meget brændstof til den samme mængde korn.
Dét kan nås på anden vis! Nabomarken er lige blevet harvet, to gange, istedet for at køre én gang med en traktor, med en harve monteret foran, såvel som bagpå!

Igen prøver du at argumentere mod simpel logik.
Selv hvis vi tror på at man kan spare brændstof som du forslår er regnestykket jo det samme. Man vil stadig kun bruge den halve mængde brændstof pr. kg korn hvis arealudbyttet er det dobbelte.

Henning Sørensen:
Nogle mener, at økologisk landbrug er bæredygtigt, på trods af at der skal tages 30 - 50% mere jord fra naturen for at dyrke det samme!
For det første: Dét passer jo ikke, Det er en gammel skrøne!
Udbyttet falder marginalt ved overgang til økologisk drift, men det falder dog.

Er det noget du har nogle tal og kilder på?
Der er forskel fra afgrøde til afgrøde, men mig bekendt er generel nedgang på 30-40% noget selv de mest øko-positive eksperter anerkender.
Enkelte mener/påstår ligefrem at det skulle være en fordel.

27. jul 2009 kl 01:41

Re: Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Dét passer jo ikke, Det er en gammel skrøne!
Udbyttet falder marginalt ved overgang til økologisk drift, men det falder dog

Rigtig meget af den husdyrgødning de økologiske marker gødes med, stammer fra ikke økologisk svineavl. De får kalium og fosfor fra handelsgødede marker og via importeret foder. Hvis du forestiller dig et 100% økologisk landbrug, vil du ikke få dette tilskud, og udbyttet vil falde drastisk. Kvælstof kan man få via bælgplanter, men sidste års rødder fra bælgplanter nedbrydes over lang tid, og ikke i kun i de ca. 6 uger hvor afgrøderne virkelig kan tage fra. Det bevirker at kvælstofudledningen pr. hektar er ca. den samme som fra kunstgødede marker, og da udbyttet er mindre, er udledningen pr. foderenhed større fra det økologiske landbrug. Et 100% drevet økologisk landbrug vil få et udbytte ca. som i 1950. Lidt højere i starten via nye plantesorter og forbedrede dyrkningsmetoder, men jorden vil langsomt blive udpint, da der hele tiden fjernes flere næringsstoffer, end der bliver tilbageført, og noget af den tilbageførte gødning udvaskes. Kunstgødede marker får gødningen lige så snart rodsystemet er klar til at tage fra, med mindre udvaskning til følge. Hvis du kan sansynliggøre at ovenstående ikke passer, er jeg meget lydhør!!!

Svampegifte som f. eks. den kræftfremkaldende aflatoxin er i gennemsnit 3 gange højere i økologisk korn end på sprøjtede marker.

Dødeligheden for økologiske høns er 3 gange højere end for burhøns, da man ikke tillader næbtrimning. http://www.orgprints.org/1559/....doc Jeg bryder mig dog ikke om burhøns eller at 70% af køerne står på stald hele året.
Vi kan godt lære noget af økologerne, og så kombinere det bedste fra begge verdener

27. jul 2009 kl 01:43

Appropos

Jeg så lige tilfældigt at arealudbytte problematikken er oppe og vende i de svenske medier pga. ny forskning.
Måske ing.dk, som jo dækker landbruget flittigt, vil følge historien op?

"Ekologisk mat säljer som aldrig förr. Men forskare på Sveriges Lantbruksuniversitet menar att ekologisk odling är mer skadlig för miljön än konventionellt jordbruk."

http://svt.se/2.22620/1.163525...noll

27. jul 2009 kl 07:42

Re: hvad skal vi bruge det til?

Henning Sørensen:

Dødeligheden for økologiske høns er 3 gange højere end for burhøns, da man ikke tillader næbtrimning. http://www.orgprints.org/1559/....doc

Henning!
Du burde virkelig selv læse den rapport du linker til.
- Hvis du havde gjort dét, ville du se, at årsagen skal findes i det ensidige avlsarbejde som er foretaget gennem de seneste 20+ generationer.

27. jul 2009 kl 08:46

Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Du burde virkelig selv læse den rapport du linker til.
- Hvis du havde gjort dét, ville du se, at årsagen skal findes i det ensidige avlsarbejde som er foretaget gennem de seneste 20+ generationer.

Det er jeg nu klar over, men jeg vil bare påpege at økologi ikke er lutter Morten Korch. Jeg er så gammel, at jeg også kan huske, at i gamle dage løb hønsene nederst i hakkeordenen også rundt med bare rumper, selv i mindre hønsehold som på de husmandssteder der var almindelig dengang. Jeg er selv vokset op på landet,og går selvfølgelig ind for at dyrene skal have det godt, derfor nævnte jeg næbtrimning, som jeg anser for en forbedring for disse høns.

27. jul 2009 kl 10:12

Re: Re: Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Et 100% drevet økologisk landbrug vil få et udbytte ca. som i 1950

Det er ikke seriøs debat.

Det organiske affald fra husholdning og industri er en del af nøglen. Det SKAL tilbage til jorden.
Hvis ikke folk og virksomheder vil kildesortere skal der klækkelige afgifter til.

27. jul 2009 kl 10:15

Re: Re: Rigdom

Min pointe er at PPP og/eller GDP ikke kan bruges til at sammenligne den relative forhold af rigdom i to (så forskellige) samfund som USA og Danmark.
For at vende tilbage til artiklen, så kan vi måske blive enige om at bruge CO2 udledningen per capita som mål for rigdom?

27. jul 2009 kl 10:29

Re: Re: Re: hvad skal vi bruge...

Det organiske affald fra husholdning og industri er en del af nøglen. Det SKAL tilbage til jorden.
Hvis ikke folk og virksomheder vil kildesortere skal der klækkelige afgifter til.

Det er meget få landmændder vil modtage slam fra rensningsanlæg, og økologiske landbrug må slet ikke!!! Hvis du har kendskab til noget, der minder om det, så fortæl endelig!!!

27. jul 2009 kl 10:56

Re: Re: Re: Rigdom

Min pointe er at PPP og/eller GDP ikke kan bruges til at sammenligne den relative forhold af rigdom i to (så forskellige) samfund som USA og Danmark.
For at vende tilbage til artiklen, så kan vi måske blive enige om at bruge CO2 udledningen per capita som mål for rigdom?

Jeg tror stadig ikke du har forstået hvad PPP er. Købekraftsparitet (som det hedder på dansk, KKP) gør det NETOP tilnærmeligt muligt at sammenligne værdien af bruttonationalindkomsten (BNI, dansk for GDP) i forskellige lande. Og så forskellige er Danmark og USA trods alt ikke, det er nogenlunde de samme vare vi finder i butikkerne.

Og nu kan jeg snart ikke holde styr på hvor mange udsagn du er kommet med omkring forskelle imellem USA og Danmark mht "rigdom" (som også er et temmeligt upræcist ord at bruge her. Mener du opsparede midler eller løbende indtægter? Jeg går ud fra at du mener det sidste)

-Amerikanerne er dobbelt så rige som danskerne...
-...men BNI per indbygger, hverken nominel eller KKP reguleret, kan ikke bruges til at sige noget om rigdom...
-...men BigMac-indexet kan...
-...men USA og DK er for forskellige til at sammenligne rigdom...
-...men vi kan alligevel bruge CO2 udslip til at sige noget om rigdom.

Ud over at dit sidste mål for rigdom er tautologisk, så er det også temmeligt pusserløjerligt. For eksempelvis ville det medføre temmeligt større rigdom for Danmark, hvis vi halverede de danske kulkraftværkers effektivitet. Det ville også medføre at indbyggerne i Schweiz er halvt så rige som danskerne, tjekkerne 20% rigere og indbyggerne i Trinidad og Tobago dobbelt så rige.

27. jul 2009 kl 11:02

Thomas Markussen

Re: Re: Re: Rigdom

Min pointe er at PPP og/eller GDP ikke kan bruges til at sammenligne den relative forhold af rigdom i to (så forskellige) samfund som USA og Danmark.
For at vende tilbage til artiklen, så kan vi måske blive enige om at bruge CO2 udledningen per capita som mål for rigdom?

Nej det kan vi ikke blive enige om! Til gengæld vil CO2 udledning per capita divideret med PPP et udemærket mål for et lands energieffektivitet.

27. jul 2009 kl 11:23

Re: Re: Re: Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Et 100% drevet økologisk landbrug vil få et udbytte ca. som i 1950

Det er ikke seriøs debat.

Det organiske affald fra husholdning og industri er en del af nøglen. Det SKAL tilbage til jorden.
Hvis ikke folk og virksomheder vil kildesortere skal der klækkelige afgifter til.

Hvorfor er Henning Sørensen useriøs? Hans påstand svarer vel omtrent til svenskernes forskningsresultater.
Nå. Til sagen.
Vi skal ikke ret meget længere tilbage end 1950 før det meste organiske affald faktisk kom tilbage på markerne. Folk gik jo på wc bag køerne og smed husholdningaffaldet på møddingen.
Selvom der næppe lå store overvejelser bag, var det forudsætningen for at man overhovedet kunne
drive landbrug uden handelsgødning.
Det gav dog slet ikke udbytter som vi ser i dag.

Men jo. Det er klart at vi i langt højre grad skal recirkulere næringstofferne.
Jeg må bare sige. Det sker ikke i økologisk landbrug i dag og jeg ser ikke økologierne som ivrige frontkæmpere for den sag.
Tværtimod spænder reglerne ben for spildevandsslam eller biogasslam baseret på husholdningaffald.
Økologerne synes at satse på at levere varer med størst mulig sikkehed mod forbrugernes yndlingsaversioner. De satser ikke på ægte bæredygtighed og de taler ikke højt om de store problemer de har på den front.

Jeg håber den svenske forskning jeg linkede til vil få folk til vågne lidt op.

27. jul 2009 kl 13:02

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Befolkningstilvækst - opgørelsesmetode

@Jens,

Hvis der regnes på drivhusgasser, skal metan, fra de danske landmænd (køer), vel også tages med?
Er det "kun" drivhusgasser, udledt på baggrund af forbrænding, som er taget med?

Metan fra husdyr er blevet et modeemne at skrive om - og forskningsmidlerne sidder løst.
Uden husdyr ville vi måske være isdækket?
Det eneste interessante ved husdyrene er imidlertid, om bestanden er steget eller ikke. På global plan er der ikke den store forskel, flere husdyr et sted modsvares af færre vilde dyr.
Metanindholdet i atmosfæren faldt forresten nogle år efter 2000-tallet, men er på vej opad igen. Nogle mener det skyldes fældning af regnskov.

@ohn,

Du burde virkelig selv læse den rapport du linker til.
- Hvis du havde gjort dét, ville du se, at årsagen skal findes i det ensidige avlsarbejde som er foretaget gennem de seneste 20+ generationer.

Prøv at læse rapporten en gang til, der står 3 punkter nævnt som en mulig årsag.
1.Det er ikke tilladt at næbtrimme økologiske høner.
2.I den økologiske produktion er forebyggende sygdomsbehandling der gør brug af syntetiske midler ikke tilladt.
3. Sammensætningen af foder til økologisk produktion sker med et langt snævrere antal ingredienser, hvilket gør det vanskeligere at sammensætte et balanceret foder.
Disse punkter fik du vist ikke med, de stor faktisk øverst.
Man kan desuden ikke avle sig ud af problemet med, at høns hakker hinanden ihjel, det er deres natur. Man kan trimme næbbet og man kan ændre på bestandens størrelse, i familiestørrelser er problemet størst.

John, kender du noget til landbrug? Dine bemærkninger om pløjning tæt ved vandløb tyder ikke på det, for man har forlængst indført zoner (uden landmanden fik erstatning i øvrigt).

Lige så tåbeligt er det at transportere danske grise til Tyskland for at få dem slagtet

Nej - det er fornuftigt set fra landmandens synspunkt, hvis han da skal have en indkomst så kan kan betale renter og afdrag på sine lån. Desværre mener mange her i debatten, at landmanden ikke skal have løn for sit arbejde (12-16 timer/dgl uden ferie).

Problemet er lønforskellen mellem en dansk og tysk slagteriarbejder efter sidste lønfest. I Tyskland er prisen for et svin lidt højere end her i landet.
Dansk landbrug solgte varer for ca. 65.000.000.000 kr. sidste år. Hvis du trækker udgifterne fra til brændstof, foder etc, så har du nettovalutaindtjeningen.
Uden den indtjening havde vi ikke valuta til at købe råstoffer til f.eks. vindindustrien! Det kunne være interessant, hvis du eller andre kunne fortælle, hvordan vi ellers skulle kunne skatte valuta til andet?

@ Tyge, du formulerede dig fint, tag dig ikke af Sørens brokkerier sålænge han ikke selv bidrager med noget positivt.

Mvh
Per A. Hansen

27. jul 2009 kl 19:43

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Befolkningstilvækst - opgørelsesmetode

Nej - det er fornuftigt set fra landmandens synspunkt, hvis han da skal have en indkomst så kan kan betale renter og afdrag på sine lån.

Fornuftigt ud fra et økonomisk perspektiv, men ikke ud fra et miljømæssigt synspunkt.

Bæredygtig transportpolitik, er integreret med en erhvervspolitik og en overordnet planlægning, der favoriserer lokal produktion efter en form for økonomisk nærhedsprincip. Det politiske nærhedsprincip, som er den fremherskende ide i EU i dag, betyder: "at politiske beslutninger skal træffes på lavest mulige administrative niveau. Bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence, skal EU kun handle på områder, hvor den påtænkte handling bedre kan gennemføres på EU-plan end på nationalt plan" (Kilde: EU-oplysningen)

Men på det økonomiske område gælder næsten det modsatte princip i dag: produktionen af varer og tjenesteydelser kommer i dag paradoksalt nok til at foregå efter et princip, der kunne kaldes "billighedsprincippet", nemlig der hvor det er billigst i kroner og øre for den enkelte producent og indkøber af varer og tjenesteydelser. Det sker uanset omkostningerne for samfundet i form af vejudgifter, forurening, udgifter til hospitalsbehandlinger og sociale udgifter affødt af trafikulykker. Sidst men ikke mindst afspejler prisen ikke de menneskelige tragedier og belastninger, som trafikulykker betyder. I denne sammenhæng tales der meget i EU om, at der skal indføres "fair pricing", men i betragtning af de store interesser, der er i at udvide transportsektoren, er der stor risiko for, at de nævnte belastninger ikke vil blive takseret til særlig stor værdi for ikke at hæmme varernes fri bevægelighed. Varernes fri bevægelighed er jo selve grundlaget for det indre marked. Den direkte omkostning til transport af varer udgør stadig så lille del af de fleste varers pris, at det ikke begrænser transporterne. Selv midt i den danske tomatsæson om sommeren kan man f.eks. købe tomater fra Sicilien billigere end danske tomater.

Derfor kommer den bæredygtige transportpolitik i konflikt både med stærke interesser i transportsektoren og med hele filosofien i det indre marked om varernes frie bevægelighed.

27. jul 2009 kl 22:14

Re: Re: Re: Re: Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Et 100% drevet økologisk landbrug vil få et udbytte ca. som i 1950

Det er ikke seriøs debat.

Det organiske affald fra husholdning og industri er en del af nøglen. Det SKAL tilbage til jorden.
Hvis ikke folk og virksomheder vil kildesortere skal der klækkelige afgifter til.

Hvorfor er Henning Sørensen useriøs?.....

recirkulere næringstofferne.
Jeg må bare sige. Det sker ikke i økologisk landbrug i dag og jeg ser ikke økologierne som ivrige frontkæmpere for den sag.

Claus, der blir forsket i at forbedre metoder, afgrøder og maskiner, som du ved, altså er der ikke megen lighed med 50'erne.

Og så mener da ikke at økologerne skal lastes for at vi andre ikke vil/kan kildesortere?

27. jul 2009 kl 22:45

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Claus, der blir forsket i at forbedre metoder, afgrøder og maskiner, som du ved, altså er der ikke megen lighed med 50'erne.

Nej, økologerne bruger selvfølgelig dele ar den viden som er opnået siden. Men udbytterne halter stadig langt bagefter. Som de svenske forskere kom frem til, betyder det at der ikke er en reel miljøgivinst ved økologisk drift.
Du får lige linket igen:

http://svt.se/2.22620/1.163525...noll

Og så mener da ikke at økologerne skal lastes for at vi andre ikke vil/kan kildesortere?

Jeg vil da gerne kildesortere, men der er jo ikke system at aflevere det sortede affald til.
Hvad gør økologisk landsforening for at presse på politisk for at etablere sådanne systemer?

Jeg synes de er meget stille, men det vil jo også betyde at de skulle snakke om mangler ved økologien som den praktiseres i dag. Det gør man vist nødigt offentligt.

Hvis vi så får kildesorteret, vil de så overhovedet have det?
De vil jo ikke have spildevandsslammet selvom alle grænseværdier er overholdt.
De vil så vidt jeg har forstået også kun have biogas slam hvis det er lavet på økologisk råvarer.

Betyder det at jeg skal sortere mit affald i økologisk/ikke økologisk foruden plastic, glas osv.?

Nej. Jeg tror økologerne har det helt fint med få næringstofferne listet ind fra det konventionelle landbrug. Det er meget nemmere end at kæmpe for en reorganisering af hele vores renovationsvæsen og forbrugerne stejler ikke over det. Næsten ingen udenfor landbrugsfaglige kredse ved det.

Det troværdighedsparadoks der opstår ved at være afhængig af noget man forgiver at ville erstatte... Forties overfor forbrugerne.

27. jul 2009 kl 22:53

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Nej. Jeg tror økologerne har det helt fint med få næringstofferne listet ind fra det konventionelle landbrug. Det er meget nemmere end at kæmpe for en reorganisering af hele vores renovationsvæsen og forbrugerne stejler ikke over det. Næsten ingen udenfor landbrugsfaglige kredse ved det.

Det troværdighedsparadoks der opstår ved at være afhængig af noget man forgiver at ville erstatte... Forties overfor forbrugerne.

Økologerne, de statsautoriserede har det ikke bedre end de ikke-økologiske kolleger.
Det er et slid at være landmand, og utaknemligt.
Jeg mener det er samfundets ansvar at bevare de værdier der bliver til miljøproblemer når de hældes i forbrændingen.

27. jul 2009 kl 23:32

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: hvad skal vi bruge det til?

Jeg er langt hen ad vejen enig John, men økologernes forening er overordentlig dygtig til at kommunikere og påvirke holdningen hos forbrugere/vælgere og politikkere.

Disse evner bruges udelukkende til at male et skønmaleri. Ikke til at f.eks. at presse på for kildesortering eller til reel oplysning om fordele og ...udfordringer for økologien.

Kig forbi: http://www.okologi.dk/

Jeg tror enhver med en lille smule kritisk sans kan se hvad jeg mener.

27. jul 2009 kl 23:38

15 tons CO2

Økologidebatten hár vi haft!

28. jul 2009 kl 07:24

Re: 15 tons CO2

Økologidebatten hár vi haft!

Men du skal stadig producere mad, derfor dukker det op igen og igen.
Vi der ikke er landmænd må indse at en stor del af miljøproblemerne, herunder drivhusgasser, kun kan løses ved en ændret adfærd hos os.
Det simple ville være at efterspørge mindre, men efterspørge kvalitet.
På alle niveauer. Less is more

29. jul 2009 kl 15:49

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Befolkningstilvækst - opgørelsesmetode

@Jon,

Fornuftigt ud fra et økonomisk perspektiv, men ikke ud fra et miljømæssigt synspunkt.

kan du forklare det lidt nærmere, resten af dine i øvrigt udmærkede synspunkter underbygger faktisk ikke klippet ovenfor!
Det har intet med miljø at gøre, at landmanden får en ordentlig pris for sine varer - tværtimod.
Hvad er det fo0r miljømæssige konsekvenser, du tænker på?

Mvh
Per A. Hansen

29. jul 2009 kl 18:55

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Befolkningstilvækst - opgørelsesmetode

Hvad er det fo0r miljømæssige konsekvenser, du tænker på?

Du ved vel at transportsektoren forurener. Den udleder sundhedsskadelige partikler og står for op mod en tredjedel af CO2-udledningen. Transportsektoren er faktisk det område, hvor der ikke er sket en reduktion i CO2-udledningen. Tværtimod !.

29. jul 2009 kl 21:18

Gunnar Littmarck

Enklast är att

Ta bort alla vansinniga subventioner till Europeiska bönder och ta bort alla tullar på mat.

Då kan Uganda pojken snart bli så rik att han släpper ut lika mycket CO2 som en bortskämd dansk.

Tur att våra CO2-utsläpp inte kan påverka det globala klimatet mätbart, har vi inte kunnat uppmäta ett spår hittils så lär vi inte få något sen då CO2 har en starkt avtagande effekt.

Det som är intressant med CO2-hotdebatten är hur många dumskallar det finns i regeringar, myndigheter och klimatforskare (jag vet bara om Jim Hansen som har tillräcklig kunskap i strålningsfysik, men ändå uppmålar allt starkare katastrofscenarios).

IPCC (som är politiskt tillsatta för att visa människans påverkan på klimatet, finner det ingen som går att beskatta, är det utan jobb) hävdar att 40% av våra CO2-utsläpp kommer från fattiga länders svedjebruk.

Kina ska dubbla sin kolkraft de kommande 10 åren liksom Indien.

Om inte molekylen återstålat det mesta av sin effekt vid halter långt under där liv förekommer, skulle planeten ligga illa till.

Mycket märkligt med så många så dumma????????

30. jul 2009 kl 04:30