Har I en hjertestarter på jobbet?

Af Erik Herse,  mandag 20. jul 2009 kl. 16:27

Hjertestop er en meget uhyggelig oplevelse. For nogen tid siden oplevede jeg en bekendt fik hjertestop. Hendes søn, der er lægestuderende, var heldigvis til stede. Han gik straks i gang med hjertemassage og instruerede sin far i kunstigt åndedræt. Der blev omgående ringet 112, og efter 9 minutter kom en paramediciner, kort tid efter en lægeambulance og yderligere en ambulance. Efter 45 minutters intensivt samarbejde blev patienten overført til Gentofte Hospital. Hun overlevede og har det i dag efter omstændighederne godt. Det er der kun 5 procent af dem som får hjertestop uden for hospitalerne, der gør!
 

Men dobbelt så mange, altså 10 procent, kan reddes, hvis der er rigeligt med hjertestartere. Ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren få et hjerte, som er holdt op med at pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen. Hjertestarteren er en transportabel, batteridrevet maskine, som skal betjenes manuelt. Den benævnes også en defibrillator. Hjertestarteren kan ikke fejlbetjenes og er let at bruge, hedder det.
 

På min arbejdsplads, Center for Elteknologi ved DTU Elektro, hvor vi har både højspændingslaboratorier, elektromekaniske værksteder og flere andre laboratorier med elektrisk udstyr, vil vi nu opsætte hjertestartere.  Vi føler det er en god investering eller om man vil forsikringspræmie for de omkring 150 ansatte og studerende, der har deres daglige gang i centrets bygninger.
 

Spørgsmålet er nu, hvilken hjertestarter skal vi købe? Har I en hjertestarter, hvor du arbejder. Ved du hvor den hænger? Har der været brug for den? Er den let at bruge? Osv. Osv. Der er rigtig mange spørgsmål som bør besvares.


Og hvis I ikke har en hjertestarter i din virksomhed, kunne spørgsmålet lyder - Hvorfor ikke?
 

På hjemmesiden www.hjertestarter.dk kan man læse mere om hjertestartere, hvordan de fungerer og hvor de er opsat.
 



20. jul 2009 kl 18:47

avatar

Peter Blazejewicz

Næhh...

Er ansat på Odense Staalskibsværft (Lindø). Mig bekendt har vi ikke nogen hjertestarter, hvilket jeg egentlig finder underligt!
På trods af den seneste tids nedskæringer og fyringer, er vi vel stadig noget over to tusind ansatte der har vores daglige gang derude, foruden underleverandører. Heraf mange beskæftiget med, eller nær, svejsetransformere, elektriske kraner, etc.
Der er fokus på sikkerhed i så mange andre sammenhænge, og vi har f.eks. eget brandkorps, egen ambulance og egen sygeplejerske. Sygeplejersken er der selvfølgelig ikke 168 timer om ugen, men det er til gengæld vagt-mandskabet fra G4S, der også formidler alle alarmeringer.
Det burde være oplagt, at de havde en hjertestarter "i porten" og/eller i deres vagtbil.


20. jul 2009 kl 19:00

Lars Kuur

Førstehjælps kurser og AAU

Jeg var på førstehjælps kursus for snart 2 år siden, og der fik vi instruktion i at bruge dem, og det er mit indtryk at de fleste kurser viser dem idag.

Men selv uden kurset vil jeg anbefale at alle som kan have behov for at bruge dem, til bare at anvende den. Man kan ikke gøre det galt. Når man åbner låget kommer en sød damestemme ud af en højtaler og forklarer hvad man skal gøre, samt der er billeder osv. Man skal ikke selv tænke over hvornår der skal trykkes, elektroderne monteres og en microprocesser regner selv ud hvad strøm der skal gives, og om den overhovedet skal gives. På et tidspunkt siger den at man skal holde sig væk og trykke på en knap, og det er egentlig det.

Der er sat en del af dem op rundt omkring her på AAU, men må nok indrømme at jeg lige i dette øjeblik kun kan huske den nøjagtige placering på 2. Og det er nok det største problem ved dem, de er nemmelig dyre, over 15000 kr stykket.

Så det er ikke nogen som bare bliver smidt op ved alle indgange i alle bygninger fra den ene dag til den anden. Og man skal nok os overveje om de mange penge ikke var bedre givet ud på at forbedre sikkerheden ved det udstyr man bruger, frem for en hjertestarter til når uheldet er sket...


20. jul 2009 kl 19:58

jesper thusgaard

Jo det har vi da

JN data, Silkeborg, 240 medarbejder. Vi har en hjertestarter og ved siden af den hænger en mobiltelefon så man altid kan ringe efter hjælp.


20. jul 2009 kl 20:22

Uffe Merrild

Tjek

Vestas - vi har masser af hjertestartere rundt omkring. Sikkerheden betyder meget for Vestas, så derfor har vi nogle rundt omkring, selv i vores nye kontorbygning.


20. jul 2009 kl 21:27

Leif Petersen

Re: Tjek

Vi er 6 ansatte, har ingen hjertestarter, og har ikke planer om at anskaffe en.


20. jul 2009 kl 23:38

avatar

Morten Eghøj

Det har vi da

Arbejder i DONG Energy og har været kursus i brug af hjertestarter. Ved hvor at den er og det er utroligt rart at havde været på hjerte-lunge redning kursus.

Studere også på DTU og det er rart at vide der findes en hos DTU Elektro.

P.s: Tror også at en Cost-Benefit analyse vil vise at de 15.000kr er givet godt ud. Overvejer da at få købt en i vores ejerforeningen


20. jul 2009 kl 23:59

avatar

Jon Linde

Lobbyisme virker..

Leif Hansen Engineering A/S:
Det tog lidt tid og lidt lobbyarbejde. Men efter at havde påpeget virksomhedens gennemsnitlige alder og helbredstilstand overfor vores daværende HR Direktør, blev der for et års tid siden anskaffet et styk hjertestarter til hver bygning/kontor/lokation (som rummer op til 130 personer).
Ydermere blev alle medarbejdere tilbudt førstehjælpskursus.
Et stort point til HR direktøren fra mig!

Det bliver spændende at se om der så fremover bliver fulgt op på det - specielt i lyset af nedskæringer og opkøb:
- bliver hjertestarterne efterset og vedligeholdt (sammen med førstehjælpskasserne)?
- får medarbejderne genopfrisket kurset?
- bliver nye medarbejdere tilbudt kurset?

Det er i øvrigt min holdning at hjertestarter og løbende førstehjælpskurser burde være lovpligtigt i alle virksomheder over en vis størrelse.
Det burde vel også presse prisen ned på hjertestartere så mindre virksomheder og private kan være med (eller er jeg for naiv?)


21. jul 2009 kl 09:11

avatar

Per Holm

Ja, vi har en defibrilator!

Og kigger man på www.hjertestarter.dk så er vi de eneste i miles omkreds: http://www.mosbaek.dk/


21. jul 2009 kl 09:49

Carl-Erik Ravn

Re: Ja, vi har en defibrilator!

Er ansat på Odense Staalskibsværft (Lindø). Mig bekendt har vi ikke nogen hjertestarter, hvilket jeg egentlig finder underligt!

Peter: Jeg er osse på Lindø - og jo, jeg mener at huske der rent faktisk er hele tre på Værftet. Een i dokområdet, een i halområdet og een hos sygeplejesken. Desuden har Værftet afholdt en hel række førstehjælpskurser med jævnlige opfølgningskurser i hjertemassage.

Jeg ved desværre ikke hvad det er for startere vi har eller om de har gjort en forskel.


21. jul 2009 kl 12:55

avatar

Morten Fordsmand

Ja da også hos IBM

Og vi har også haft brug for den, så det er rigtigt godt, patienten har det efter sigende godt.
Denne hændelse øgede selvfølgelig også opmærksomheden omkring disse fine apparater.

/Morten


21. jul 2009 kl 12:56

avatar

Michael Deichmann

IBM har

I alle receptionerne og nogle andre steder. Og jeg har en kollega, som stadig er iblandt os på grund af at disse var der og kendskabet til dem på plads.
Han faldt om på pladsen foran hovedsædet og i løbet af 0,5 var hjertestrateren hentet mens receptioonisten kladte 112.
Han havde efterfølgende nogle uger på helt lavt aktivitetsniveau men er nu tilbage på pinden.


21. jul 2009 kl 13:55

avatar

Peter Blazejewicz

Re: Re: Ja, vi har en defibrilator!

Er ansat på Odense Staalskibsværft (Lindø). Mig bekendt har vi ikke nogen hjertestarter, hvilket jeg egentlig finder underligt!

Peter: Jeg er osse på Lindø - og jo, jeg mener at huske der rent faktisk er hele tre på Værftet. Een i dokområdet, een i halområdet og een hos sygeplejesken. Desuden har Værftet afholdt en hel række førstehjælpskurser med jævnlige opfølgningskurser i hjertemassage.

Jeg ved desværre ikke hvad det er for startere vi har eller om de har gjort en forskel.

Jeg har ingen grund til at tvivle på dig, men kan kun ærgre mig over at det så ikke er kommunikeret bedre ud.


21. jul 2009 kl 14:26

Carl-Erik Ravn

Re: Re: Re: Ja, vi har en defibrilator!

Jeg har ingen grund til at tvivle på dig, men kan kun ærgre mig over at det så ikke er kommunikeret bedre ud.

Nemlig. Det tager vi op ASAP - skal lige tilbage fra sommerferie.


21. jul 2009 kl 14:40

Jan Høgh

Re: Tjek

@Uffe Merrild:

Super, så smutter jeg bare over til jer og låner den.... Og ellers er Skejby Sygehus jo bare et (entusiastisk) stenkast herfra :)


21. jul 2009 kl 14:50

Emil Petersen

Tjek

Ansat på retsmedicinsk institut og vi har hjertestarter til brug på personalet :)


21. jul 2009 kl 15:00

avatar

Martin Zacho

APC by Schneider har også :)

Hænger i receptionen og vi er omkring 200 personer på adressen (når der altså ikke lige er ferie). Har ikke meldt os på www.hjertestarter.dk .

Så vidt jeg ved er alle, der er med på "førstehjælperholdet" instrueret i brugen.

Martin.


23. jul 2009 kl 15:35

avatar

Kristian Lund Jepsen

Rambøll Oil&Gas, Esbjerg - har også en

Og vi lærer faktisk jævnligt at bruge dem - når offshore sikkerhedscertifikat skal fornyes.
Fantastisk simpel og selvforklarende at anvende!

venlig hilsen
Kristian Lund Jepsen


26. jul 2009 kl 12:41

avatar

Steffen Frøkjær

Jeps.

pt. kun 10, (værksted, kontor, salgs kontor) men har 40mere i bestilling til hver tog hvis ellers vi kan få nogen der kan holde til at rejse så meget.
men ikke til brug på personalet, da vi ofter er aflene med kunder :-)

--
Steffen


26. jul 2009 kl 12:56

avatar

Henning Sørensen

Birns Jernstøberi

Ja, vi har en. Den hænger lige ved siden af telefonboxen i gangen hen til kantinen, så alle har set den. Vi havde desværre ikke en for en del år siden, da en medarbejder faldt død om, men da var de knap nok kommet frem.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.