Der har været lidt debat om isoleringsmaterialet Airflex fra tid til anden og jeg har tidligere dokumenteret, at brugt under fornuftige forhold kan det virke efter hensigten.
Lad os lige rekapitulere hvad "fornuftige forhold" er:
Varmetransport kan ske ved varmestråling og varmeledning.
Airflex består af mindre end 1cm bobleplastic, med en blank alubelægning på begge sider.
I forhold til varmeledning virker Airflex som mindre end 1cm bobleplastic. Der er en isolerende effekt, men den er ikke ret stor.
I forhold til varmestråling virker Airflex i henhold til Stefan-Bolzmanns lov: Den forhindrede energitransport er proportional med forskellen på de to temperaturer (i Kelvin) opløftet til 4 potens.
Airflex skal derfor bruges hvor varmestråling er den dominerende varmetransport = hvor temperaturforskellen er numerisk stor.
F.eks imellem tagkonstruktionen og tagbelægningen, der i sommersol ofte bliver 60-80 grader varm, ifølge mit termokamera.
Som sagt så gjort: Hytten ved mit sommerhus har fået et flot tag af safirblå stålplader, isoleret med Airflex.
Vi skruede først lister på pappet, fra tagfod til rykning. Listerne var nogle all-round 40x20mm lister der fulgte med hytten i frøers tal.
Ovenpå listerne fastgjorde vi Airflex med nogle få skud af hæftepistolen, det passede med to baner Airflex i højden, som vi på forhånd havde tapet sammen nede på jorden.
Ovenpå Airflex kom der taglægter på tværs, 25x50mm trykimprægnerede og derpå LP20 stålplader fra Lindab.
Jeg kan konstatere at trods mine bedste anstrengelser, var det ikke muligt at forhindre Airflexen i at berøre tagpappet, trods det at der kun var 50cm imellem listerne.
Problemet er at Airflex er lavet af tre lag, et tyndt grønt lag skumpast i midten og to lag hvid/alu bobleplast på hver side. Disse tre lag er "punktsvejset" sammen på langs af banen, med det resultat at det samlede produkt ikke er plant.
Hele ideen i Airflex, er at den resulterende konstruktion bliver tyndere end hvis man bruger mineraluld i multipla af decimeter.
Så vidt jeg kan se, skulle der bruges mindst 5cm luft under Airflex'en i mit tilfælde, for at forhindre berøring og så kunne jeg sådan set lige så godt have brugt 50mm mineraluld, der også havde hjulpet til at holde varmen inde i hytten om vinteren.
Imidlertid bekymrer det mig ikke synderligt at isolationen imod indersiden er kompromiteret, vores problem er kun at holde sommersolen ude af hytten, vi bruger den ikke om vinteren.
Målinger:
Med det midlertidige tag, tagpap direkte på loftsbrædderne, blev pappet 70-75°C varmt på overfladen og undersiden af loftsbrædderne var 50°C.
Med Stålplader og Airflex på plads, er loftsbrædderne samme temperatur som luften i hytten: 25-30°C.
Konklusion:
Vi har brugt en del energi på at debattere Airflex her på ing.dk, undervejs er det kommet frem at selv ikke importøren forstår den fysik der ligger til grund for produktets funktion.
Heller ikke den medfølgende installationsvejledning gør noget forsøg på at forklare temperaturforskellens altoverskyggende betydning for resultatet.
Firkantet sagt, kræver det mindst en studentereksamen med fysik på højt niveau, hvor man hørte ordentligt efter i termodynamik, at bruge Airflex rigtigt.
Jeg synes produktet er svært at arbejde med i praksis: det er ikke plant når man får det på rullen og det bliver ikke plant af at man monterer det, uanset hvor meget man hiver i det.
Hvis jeg skulle lave en tagkonstruktion som denne igen, ville jeg foretrække at droppe de få millimeter bobleplastik og bruge en simpel metaliseret plastfolie, der er til at stramme ordentligt op.
Så vidt jeg lige kan gennemskue koster metaliseret Mylar folie det samme som Airflex per kvadratmeter og det er mere formstabilt, har bedre egenskaber under høje temperaturer og med hensyn til brand.
Jeg kan stadig kun se to anvendelser for AirFlex under danske forhold: under tagbelægning for at holde sommersolens varme ude og bag radiatorer for at undgå varmetab igennem dårligt isolerede ydermure.
Taget i betragtning at alle "rigtige" bygninger idag får en fod mineraluldsisolering på loftet, er der i realiteten kun radiatorene tilbage[1].
Til radiatorene har man ikke brug for en rulle på 15m^2 Airflex, istedet kan man nøjes med at købe et "isomat" liggeunderlag hos spejderbutikken 55°C Nord, det består af nogle få mm skumplast med alubelægning på begge sider og det koster kun 45 Kr.
Jeg vil derfor anbefale Bilka, at ophøre med forhandlingen af AirFlex: det kan i praksis kun gå galt for kunderne, hvis de forsøger at bruge det.
phk
[1] Vi har tidligere talt om Airflex kunne bruges bag brændeovne.
Den fra fransk dårligt oversatte "installationsvejledning" indeholder følgende uklare advarsel:
Citat:
Montere aldrig Airflex® tæt på en varmeflade med højere temperatur end 80°C og hold afstand til varmefladen på min. 200mm. Det er derfor, Airflex® ikke kan bruges til at beklæde skorstene eller varmevekslere med.
20. jul 2009 kl 10:24
Kanon analyse og erfaringsudveksling phk, måske du kan få en tjans hos forbrugerrådet :-D
Nu slipper jeg for de samme prøvelser.
Mine overvejelser var om man rent faktisk havde fundet ud af en kontruktion, hvor indmaden havde en meget lav varmeledning og overfladen tog strålingen. Hvilken u værdi har airflexen egentlig ?
/Claus
Hvilken u værdi har airflexen egentlig ?
20. jul 2009 kl 10:31
Ja, det kan jeg læse mig til, men hvormange cm rockwool er det cirka ?
20. jul 2009 kl 10:47
"""I forhold til varmestråling virker Airflex i henhold til Stefan-Bolzmanns lov: Den forhindrede energitransport er proportional med forskellen på de to temperaturer (i Kelvin) opløftet til 4 potens."""
Hvordan kommer du frem til det resultat?
Hvis man antager at folien blokker al varmestraaling fra taget maa man have:
Effekt modtaget uden folie: P= a*(T1^4 - T2^4)
Effekt med folie: P=-a*T2^4
Dvs. aendringen i varmetransport er proportional med tagdaekningens temperatur i fjerde potens.
20. jul 2009 kl 12:01
Hvis jeg skulle lave en tagkonstruktion som denne igen, ville jeg foretrække at droppe de få millimeter bobleplastik og bruge en simpel metaliseret plastfolie, der er til at stramme ordentligt op.Alukraft?
Hvis jeg skulle lave en tagkonstruktion som denne igen, ville jeg foretrække at droppe de få millimeter bobleplastik og bruge en simpel metaliseret plastfolie, der er til at stramme ordentligt op.Alukraft?
20. jul 2009 kl 13:42
Claus
der findes sandwichpaneler som består af variabel tykkelse PUR eller PIR skum - opskummet mellem en for og bagside af metalbelægning. Der findes mange valgfrie overflader og panelerne har meget lav varmeledningsevne....det bruges til at bygge med i industri og landbrug....er endnu ikke opdaget af boligbyggeriet, overvejer selv at udnytte varmen mellem sandwichpaneler (isoleringen) og et metaltag. Dermed bliver boligen kølet om sommeren og noget genveks får forvarmet luft fra dobbelttaget af året - er det sådan noget du også tænker i?
Hvis man antager at folien blokker al varmestraaling fra taget maa man have:
Alukraft?
Hvad mon det ville koste at bruge almindelig staniol?
Ja, det kan jeg læse mig til, men hvormange cm rockwool er det cirka ?
20. jul 2009 kl 22:30
Kan du/man ikke spraylime det på, enten undertaget direkte eller, en prisbillig plade, af en eller anden type?Alukraft?
Hvad mon det ville koste at bruge almindelig staniol?
Alukraft må så vidt jeg ved ikke blive fugtigt og staniol kan overhovedet ikke holde.
Poul-Henning
kan ud fra teksten tyde at du er gået glip af diverse byggemesser, eks. de som er blevet afholdt i herning! :O)
21. jul 2009 kl 10:05
Folien blokerer ikke, den reflekterer.
I det idelle tilfælde opdeler Airflex'en mellemrummet hvori den monteres, i to uafhængige mellemrum, der uafhængigt af hinanden finder deres termiske ligevægt.
21. jul 2009 kl 10:52
Med det midlertidige tag, tagpap direkte på loftsbrædderne, blev pappet 70-75°C varmt på overfladen og undersiden af loftsbrædderne var 50°C.
Med Stålplader og Airflex på plads, er loftsbrædderne samme temperatur som luften i hytten: 25-30°C.
Din ideelle model er dårlig, da folien jo selv vil udsende sortlegemestråling, [...]
21. jul 2009 kl 11:45
Den idelle model er god, for Airflex kan aldrig gøre det bedre end som så.
Den idelle model er god, for Airflex kan aldrig gøre det bedre end som så.
Forkert. Som i det ovenstående eksempel hvor folien er i termisk kontakt med loftet[...]
21. jul 2009 kl 15:41
1. jeg regnede på Airflex ikke i kontakt.
2. Sådan kan du ikke regne, du er nødt til at tage hensyn til alu-foliens høje refleksivitet.
21. jul 2009 kl 19:53
Når jeg ser producentens vejledning for montering får jeg den tanke, at konvektion må have bidraget til den målte temperaturreduktion. Det er jo fint nok om sommeren, men om vinteren er det da uhensigtsmæssigt at lade luften på begge sider af Airflexen bevæge sig frit.
Det var dog et underligt produkt.
Nogen der kan hjælpe med hvor jeg kan få det i DK, eller EU? Har det et andet handelsnavn? Skal bruge det til at beklæde en parabol til et projekt med sol energi, hvor jeg også kunne bruge lidt hjælp med at finde en mini turbine/generator.
21. jul 2009 kl 23:57
Kunne man tænke sig at bliktag - airflexreflektoren der nettop virker fordi den ventileres så varmen bortledes ved den gennemstrømmende luft, ved den omvendte proces isolerede..... Med andre ord hvis man i stedet for at ventilere med et hulrum med gennemstrømmende luft, kunne holde på den reflekterede varme ved at lægge et lag isolering klods op af airflex reflektoren.
Så kunne fidusen være at man på oversiden udfører bliktag reflektor løsningen for at bortlede varmen og på undersiden laver en isolering/reflektor der holder på varmen når det er koldt....
Det eneste umiddelbare problem der opstår er placeringen af dampspærren i konstruktionen fordi airlex ikke er diffusionsåben. Hvis dampspærren anbringes under inderbeklædningen er isoleringen lukket inde imellem reflektor og dampspærre.
Eigil Temte Struve
Struve Entreprenør Firma/ Struve Development
22. jul 2009 kl 09:16
Det er netop den udbredte løsning i Italien. En solid sandwich struktur under tegledække med et frirum på ca 50mm. Energitransport ved stråling er irrelevant, da der vil være en volsom konveksion under teglstenene om sommeren. Hvis overfladen af undertagets isolation bliver opvarmet ved stråling fra teglen, så bidrager det ikke væsentligt til en varmetransport ind i huset på grund af den isolerende sandwich. Desuden er tegl mere behagelige end bliktag, når det regner. Vi kan have en regnflux på op mod 100mm/h, så et bliktag ville være særdeles larmende.
22. jul 2009 kl 12:19
hvis du isolerer et -30°C frosthus fra dansk sommervarme på +25°C kan airflex konkurrere med 20-30cm mineraluld.Hvad så Hvis du isolerer en 21°C stue fra en -12°C udetemperatur?
Hvis du isolerer en 21°C stue fra en 12°C udetemperatur er airflex så god som et par centimeter mineraluld.
Hvad så Hvis du isolerer en 21°C stue fra en -12°C udetemperatur?
22. jul 2009 kl 15:38
Dét vil sige, at vi ikke slipper for en masse spildplads, i vore byggerier, til isolering.
- Det er jo alligevel meget at skulle bruge helt op mod ½ meter af huset volumen, på alle ydervægge, og gulv og loft.
22. jul 2009 kl 15:45
Sjovt nok er det her som i mange af livets andre forhold :
man får intet for intet.
Der findes dog faktisk isoleringsmaterialer med en bedre isoleringsevne end mineraluld.
Typisk har mineraluld en lamda-værdi på ca. 37.
Men skumisolering kan nå ned omkring en lamda-værdi på 21. Det bruges normalt dog kun til isolering af tekniske installationer som f.eks. rør
Dét vil sige, at vi ikke slipper for en masse spildplads, i vore byggerier, til isolering.
- Det er jo alligevel meget at skulle bruge helt op mod ½ meter af huset volumen, på alle ydervægge, og gulv og loft.
03. aug 2009 kl 13:58
Så har du 33K temperaturforskel, og Airflex svarer nok til omkring 10-15 cm mineraluld
88
