Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Rumfart  /  Venus har været fyldt med vulkaner og oceaner
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Venus har været fyldt med vulkaner og oceaner

Selvom planeten i dag har temperaturer omkring 442 grader, så viser nye målinger med ESAs rumsonde, at planeten gennem tiden er præget af have og vulkansk aktivitet.

Af Thomas A. E. Andersen ,  fredag 17. jul 2009 kl. 14:25

Billede
Dette første temperaturkort af Venus’ sydlige halvkugle er taget ved infrarøde bølgelængder. Temperaturen varierer fra 442°C (rødt) til 422°C (blåt). (Grafik: ESA/VIRTIS/INAF-IASF/Obs. de Paris-LESIA)

Venus, den i dag glohede planet, har ifølge nye målinger fra ESAs rumsonde haft områder dækket af oceaner. Forskere mener, at oceanerne er fordampet ud i rummet og har efterladt det bare landskab, som er kendetegnede for planeten i dag.

Rumsondens målinger har givet forskerne et helt nyt indblik i planeten. Ved brug af infrarøde bølgelængder og mere end tusind individuelle billeder er der blevet foretaget en kortlægning af Venus’ sydlige halvkugle.

Sammenholdes radarbillederne, som kan se igennem planetens tætte svovlholdige skydække, og kort af den kemiske sammensætning i klipperne på planeten, tyder det på, at højlandsområderne Pheobe og Alpha Regio er gamle kontinenter skabt af vulkansk aktivitet, der engang har været omgivet af have.

»Venus er en stor planet, der opvarmes fra radioaktive elementer i dens kerne. Den skulle have lige så meget vulkansk aktivitet som Jorden,« siger Nils Müller fra Münsters universitetet.

Ved hjælp af Venus Express’ Virtis-instrument, Visible and Infraref Thermal Imaging Spectrometer, er sammensætningen af forskellige klipper blevet identificeret. Instrumentet måler mængden af absorberet infrarød energi, der bliver strålet ud i rummet fra forskellige klippetyper under natpassager af den sydlige halbkugle.

»Beviserne er ikke skudsikre, men konsistente. Vi kan se, at klipperne i plateauet er forskellige fra andre steder,« siger Nils Müller.

Nogle af områderne på planeten består af mørke klipper, hvilket betyder relativt ’ny’ vulkansk aktivitet.

Klipper viser vand og lava

Både amerikanerne og russerne har haft sonder på Venus, der har fundet basaltklipper. Basalt dannes af nedkølet lava fra vulkaner eller fra revner under havet. Det nye kort af Venus afslører lysere og ældre klipper med egenskaber, der svarer til granit, som vi kender det på Jorden.

Granit skabes, når basaltklipper tvinges ned i Jordens varme indre. Vand blandes med basalt og er med til at danne granit, som slynges ud under vulkan udbrud.

»Hvis der er granit på Venus, må der have været have og pladetektonik tidligere,« siger Nils Müller. Resultaterne er offentliggjort i det sidste nummer af tidsskriftet Journal of Geophysical Research.

RSS Kommentarer (16)
avatar Af Steen Jensen, 17.07.2009 kl 18:29
Den dansk/grønlandske forsker Minik Rosing har en teori angående dannelsen af granit.
Han mener, at det er mikroorganismer, der har skabt den granit, som er på overfladen af jorden.
Kunne det tænkes, at det samme er sket engang for mange hundrede millioner af år siden på Venus ligeledes ?

Her er en side om dette:

http://ing.dk/artikel/75082
mænd er fra mars kvinder fra venus :)
- at ligge tættere på Solen gør klimaforholdene mere følsomme end på Jorden men, har man et godt bud på, hvad der gik galt på Venus og ødelagde klimaet..?

- og har man et bud på, om man kan genoprette tidligere klimatiske forhold..?
avatar Af John Johansen, 20.07.2009 kl 10:08
Den dansk/grønlandske forsker Minik Rosing har en teori angående dannelsen af granit.
Mere om Minik Rosings teori, om at ilt dannet af cyanobakterier, forvitrede basalten og dannede granit:
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/P.../28/

Programmet Viden Om med Anja Philip:
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/P....htm
avatar Af Per Erik Rønne, 20.07.2009 kl 15:56
- at ligge tættere på Solen gør klimaforholdene mere følsomme end på Jorden men, har man et godt bud på, hvad der gik galt på Venus og ødelagde klimaet..?

- og har man et bud på, om man kan genoprette tidligere klimatiske forhold..?


Noget kunne tyde på at Venus har været udsat for en kosmisk katstrofe. I hvert fald roterer planeten den »forkerte« vej, og rotationshastigheden er så lav at dagen er længere end året ... det må være milliarder af år siden det skete.
Solens volumen/styrke ændre sig over tid => den "bebolige zone" forskydes væk fra solen over tid (en dag bliver jorden også for varm analogt med Venus pga. denne forskydelse) => Kunne det da tænkes, at Venus har ligget i den bebolig på et tidspunkt, hvor liv har nået at opstå? => understøtter Minik Rosings teori, om at ilt dannet af cyanobakterier, forvitrede basalten og dannede granit, hvorfor man set tegn på det idag.
Solens volumen/styrke ændre sig over tid => den "bebolige zone" forskydes væk fra solen over tid (en dag bliver jorden også for varm analogt med Venus pga. denne forskydelse) => Kunne det da tænkes, at Venus har ligget i den bebolig på et tidspunkt, hvor liv har nået at opstå? => understøtter Minik Rosings teori, om at ilt dannet af cyanobakterier, forvitrede basalten og dannede granit, hvorfor man set tegn på det idag.


Både Venus og Mars ligger lige på grænsen til den beboelige zone. Men for Venus vedkommende er det nok lige meget; med så lille en rotation så dagen er længere end året, så må vejret altid være ekstremt, og derudover kommer at den lave rotation gør at der stort set ikke dannes noget magnetfelt omkring planeten - der altså er totalt ubeskyttet mod Solens stråler.

Solsystemet indeholder to andre markante abnormaliteter på planetniveau. Uranus vender nordpolen direkte mod Solen - og Jorden har en usædvanlig stor måne.

For Jordens vedkommende har man lavet computersimuleringer, der viste, at det kun kunne forklares ved at et stort himmellegeme stødte sammen med proto-Jorden. Masserne forenedes, men som følge af vinklen sprøjtede enorme mængder materiale op og lagde sig i en bane om Jorden. Efterhånden fortættedes dette materiale til Månen.

Jeg kunne godt forestille mig at noget tilsvarende er sket for Uranus og Venus; for den førstes vedkommende sådan at den »væltede«, for den andens vedkommende sådan at rotationsretningen ændredes. Hvornår det er sket har jeg så ingen anelse om.

Jeg har aldrig hørt om nærmere undersøgelser for de to planeters vedkommende, som dem man har gjort for Jordens.
Som jeg fornemmer på det skrevende kan Venus mulige periode med liv, som måske har forsagt granitdannelse, såfremt Rosnings teori passer, blive afbrudt ved en korrelation med et himmellegeme => den abnormale "retrograde" rotationsdrejning => langsom rotation => minimalt livsbeskyttende magnetfelt. Det giver rigtig god mening.

Supplerende tanke: Merkurs rotationshastighed, er ligesom Venus ligeledes, meget langsom og har næsten intet magnetfelt. Mars og jorden har relativt hurtig rotationshastighed. Kan det tænkes at jo større påvirkning en stjerne/sol har på en plante jo langsommere rotationshastighed. Her er det vel nærliggende at kigge på observerede exoplaneter for at bekræfte dette?
Vores Måne har "bunden" rotation - altså én omdr. pr. kredsløb om jorden.
Hvad forårsager dette monstro ?
Vores Måne har "bunden" rotation - altså én omdr. pr. kredsløb om jorden.
Hvad forårsager dette monstro ?


Månen har endnu ikke bunden rotation, og den skjulte bagside udgør ikke halvdelen af Månens overflade. Men efterhånden som tidevandskræfterne får flyttet Månen længere væk (det sker med 4 cm om året) så vil rotationen blive mere bunden, lige som jorddøgnet øges. Så på sigt vil den få en bunden rotation, men så skal vi tænke i mindst en milliard år.

Andreas: Merkur har bunden rotation i forhold til Solen, og det skyldes dens nærhed til netop Solen. Men den næsten-bundne rotation Venus har kan ikke skyldes det samme, alene fordi rotationen er den forkete vej. Og vi kan endnu ikke mulighed for at iagttage små exoplaneter, som du foreslåt.

Men din »fornemmelse af det skrevne« er korrekt.
Vores måne vender altid "ansigtet" imod jorden, så dette må være bunden rotation !
Vores måne vender altid "ansigtet" imod jorden, så dette må være bunden rotation !


»Ansigtet« er lidt forskelligt over tid, fordi der endnu ikke er tale om fuld bunden rotation. Man har derfor altid vidst hvordan Månens overflade så ud for /mere/ end 50% vedkommende.
Per Erik Rønne:
Merkur har bunden rotation i forhold til Solen
Nej Per!
- Merkur roterer tre gange i løbet af to af sine år!

Månen har endnu ikke bunden rotation
Når har du sidst set 'bagsiden' vende mod Jorden, Per?
Per Erik Rønne:
Merkur har bunden rotation i forhold til Solen
Nej Per!
- Merkur roterer tre gange i løbet af to af sine år!

Månen har endnu ikke bunden rotation
Når har du sidst set 'bagsiden' vende mod Jorden, Per?


Læg mærke til at man kan se 59% af Månen fra Jorden:

<http://en.wikipedia.org/wiki/M...>

Men det synes at skyldes variationer i banen omkring Jorden.

Ja, det er efterhånden 20 år siden jeg havde astronomi på Københavns Universitet.
Læg mærke til at man kan se 59% af Månen fra Jorden
Ja Månen 'rokker' lidt frem og tilbage i sin bane, men dét ændre ikke på den bundne rotation.
- Jeg formoder det hænger sammen med tidekræfter mellem Jorden og Månen!?

Det er fakstisk imponerende at se: http://en.wikipedia.org/wiki/F....gif
Som også findes på det link du lagde, Per.
Vores måne vender altid "ansigtet" imod jorden, så dette må være bunden rotation !


»Ansigtet« er lidt forskelligt over tid, fordi der endnu ikke er tale om fuld bunden rotation. Man har derfor altid vidst hvordan Månens overflade så ud for /mere/ end 50% vedkommende.


Librationen i den bundne rotation skyldes månebanens elliptiske form. Hvordan skulle baneformen ændres af tidevandskræfter?

/Kim

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »