Minianlæg med urin-brændselsceller til salg om et halvt år
For 26.000 kroner er det om seks måneder muligt at købe et brændselscelle-anlæg på 1 kilowatt på størrelse med et køleskab, anslår forskere. Brændstoffet er urin.
Ko-urin kan vise sig at blive meget nyttigt for os mennesker, hvis vi hælder det i en urin-forgasser og varmer vores huse op med det.
I fremtiden kan det blive en fordel at gemme ’vandet’, når du hælder det fra kartoflerne. Urin kan nemlig om bare seks måneder levere energi til bilen, blenderen og den elektriske barbermaskine.
Ifølge forskere fra Ohio University kommer mindre anlæg formentlig på markedet om et halvt års tid. I øjeblikket finde der en prototypen på urin-forgasseren, der måler syv en halv centimeter i bredden og højden og to en halv centimeter i dybden, og kan producere op til 500 milliwatt.
Ved at bruge en nikkel-baseret elektrode, har forskere fra Ohio University produceret store mængder billig brint fra urin, og gassen kan enten brændes eller bruges i brændselsceller, skriver discovery.com.
»En ko kan give energi til lave varmt vand til 19 huse,« siger professor Gerardine Botte fra Ohio University, som har udviklet teknologien.
Han mener, at der er mange smarte anvendelsesmuligheder i urin-brændselsceller, blandt andet for soldater i felten, som helt naturligt kan bære deres eget brændstof.
»Affaldet fra en kyllingefarm kunne også bruges til at producere alt den energi, som man skal bruge, for at drive farmen,« siger John Stickney, kemiker og professor på University of Georgia.
Landmænd med dyr vil med fordel kunne bruge urinen fra dyrene i store brændselscelle-anlæg, for på den måde at omdanne urinen til strøm i løbet af seks måneder.
En brændselscelle/urin-dreven bil vil kunne køre 38 kilometer på en liter urin, og et anlæg på størrelse med et køleskab kunne i teorien producere en kilowatt, og vil kunne sælges for cirka 5000 US Dollars, altså cirka 26.000 danske kroner, mener Gerardine Bott.
Urin er bedre end vand
Urin-energien er baseret på brint, som dog indtil videre har vist sig enormt svær at producere, opbevare, transportere og bruge på en fornuftig måde.
At opbevare brint kræver stort tryk og lave temperaturer, og derfor har man ofte forsøgt at binde brint til andre molekyler, som for eksempel oxygen, fordi gassen så kan transporteres som vand.
Men det kræver meget energi og en relativt stor spænding, nemlig 1,23 Volt, at frigive brintatomerne fra vandet igen, og det er ikke rentabelt.
Men hvis hydrogenet er bundet til nitrogen i stedet for oxygen, kan hydrogenatomerne frigives med langt lavere spænding, nemlig kun 0,037 Volt.
Et urea-molekyle, som urin indeholder store mængder af, består af fire brintatomer bundet til to nitrogen-atomer. Hvis man stikker en speciel nikkelelektrode ned i et kar med urin og sætter strøm til, vil der bliver frigives brint.
