/energi

Tyske vinduer er langt dårligere end sit rygte

Velfac angriber tyske vinduesproducenter for at påstå, at deres vinduer er mere energibesparende end danske. Ekspert fra DTU er enig i, at det er vildledning af kunderne.

Af Anne Lykke, fredag 17. jul 2009 kl. 08:13

Danske Velfac får opbakning fra ekspert på DTU i et angrebet på tyske vinduesproducenter, der påstår, at deres lavenergiruder er mere energieffektive end danske.

»Misforståelserne om den dansk-tyske energirigtighed er opstået, fordi tyskerne har haft held med ensidigt at fokusere på vinduers isoleringsevne, mens både myndigheder og producenter i Danmark fokuserer på vinduets samlede egenskaber: isoleringsevne plus energitilskud fra passiv solvarme,« skriver Velfac i en pressemeddelelse.

Toke Rammer Nielsen, lektor ved institut for Byggeri og Anlæg på DTU er enig i Velfacs betragtning om, at både varmetab og mængden af solenergi, altså passiv solvarme, skal tages med i regnskabet.

»Hvis man ikke tager med, at der kommer solvarme ind igennem ruderne, som jo er med til at opvarme bygningen, så får man et forkert billede af, hvordan vinduet er med til at opvarme bygningen,« siger Toke Rammer Nielsen, lektor ved institut for Byggeri og Anlæg på DTU.

Danske vinduer er mere energirigtige
Velfac skriver samtidig, at de kan dokumentere, at danske vinduer er langt mere energirigtige end de tyske - uanset om man bruger den ene eller den anden målestok.

»Sammenligner man et typisk tysk passivhusvindue med et tilsvarende fra Velfac, så er det tyske vindues energibalance negativ, mens Velfac-vinduets energibalance er positiv og altså bidrager til opvarmning af huset,« skriver direktør Jens Winther fra Velfac.

»Et typisk tysk passivhusvindue med 3-lagsrude og krypton fyldning har en energibalance (Eref-værdi) på minus 6kWh/m2, mens et Velfac 200i vindue med tilsvarende egenskaber har en energibalance (Eref-værdi) på plus 14,5 kWh/m2,« skriver den danske vinduesproducent.

Toke Rammer Nielsen mener dog, at man skal tage sammenligningen med et gran salt, da nogle tyske vinduer formentligt har en bedre energibalance, end dét eksempel Velfac bruger.

Men generelt har de tyske vinduer en tykkere karm, som gør glasarealet mindre, og derved giver mindre solenergi.

De store rammer kommer sig af, at tyskerne igennem en årrække primært har fokuseret på at lave vinduer med et lavt varmetab, og ikke fokuseret på, at vinduet skulle have en god energibalance, som hænger sammen med en god solindstrømning, forklarer Toke Rammer Nielsen.

Velfac er utilfredse med at mange forbrugere og eksperter lokkes til at tro, at tyske vinduer er mere energibesparende end de danske, og opfordrer til at revidere måden, man sammenligner lavenergivinduer på.

Igen giver lektoren Velfac ret i deres betragtninger.

»Når folk skal skifter deres vinduer ud, ser de måske kun på U-værdien (isoleringsevnen, red.). Men det kan betyde, at de ikke nødvendigvis vælger et vindue med god energibalance,« siger Toke Rammer Nielsen.

Velfac: Krypton er miljømæssig uforsvarligt
De tyske vinduer er også fremstillet på en måde, som vil få de fleste miljøorganisationer til at krumme tæer, mener den danske vinduesproducent.

De tyske vinduer indeholder gassen krypton, og Velfac mener, at krypton-vinduer, bør fjernes fra markedet og ikke bør sammenlignes med deres argon-vinduer.

At sammenligne argongas-fyldte vinduer med kryptongas-fyldte lavenergivinduer er nemlig misvisende, fordi krypton er «vanvittig dyr og miljømæssigt uforsvarlig at fremstille,” skriver Velfac.

»Kryptongas er et restprodukt fra produktionen af argon, som er den normale gasfyldning i vinduer. Man skal producere næsten 1000 liter argon for at producere en liter krypton. Det kræver enormt meget energi, og derfor dumper miljøregnskabet allerede i fremstillingsprocessen, « forklarer Jens Winther.

Toke Rammer Nielsen har dog svært ved at vurdere, om livscyklus-analysen fra Velfac er fornuftig. Han siger, at krypton-vinduer er dyrere og oftere har et lavere varmetab end argon-vinduer, men har svært ved at vurdere, om det er miljømæssigt forsvarligt at producere krypton-vinduer eller ej.



17. jul 2009 kl 08:31

john jørgensen

Forældet teknologi?

Velfac har muligvis ret, men er stadig meget ringere end det såkaldte russervindue. Energibalance 300kwh mod velfacs 15kwh.
http://www.horn-aps.dk/00009/0...023/


17. jul 2009 kl 09:47

Jens Ulrik Jensen

Han tog sin hat og gik hans vej??

Jeg troede at de var værre end deres rygte...?


17. jul 2009 kl 10:28

Peter Knudsen

Sydvendte vinduer - nordvendte.

Hvis vinduerne vender mod nord , så er der ikke noget lysindfald. Her må de tyske være bedre end de danske. Og omvendt - er de mod syd så er de danske være bedre.


17. jul 2009 kl 10:33

John Johansen

Re: Sydvendte vinduer - nordvendte.

danske vinduer er langt mere energirigtige end de tyske - uanset om man bruger den ene eller den anden målestok.
Desuden er der lysindfald fra nord, og om sommeren også solindfald, morgen og aften.


17. jul 2009 kl 11:02

Søren Andersson

Re: Re: Sydvendte vinduer - nordvendte.

Det afhænger vel også af om opvarmning fra solenergi er ønskelig???? Hvis man skal køle huset ned bagefter er det vel ikke ønskeligt (jeg ved godt det ikke er så aktuelt i DK).


17. jul 2009 kl 12:18

Brian Jensen

Når krybben er tom...

For nogle år siden var der en lignende diskussion i Sverige, hvor de Svenske producenter beskyldte de Danske for fusk.

De danske reklamerede for rudernes U værdi, mens de Svenske opgjorde hele vinduets U-værdi, dvs inklusive rammen.

Det er klart at man vil have alle til at regne på den måde som tilgodeser ens egne produkter...

Det her med hvormeget effektindfald man får, lyder lidt som elastik i metermål. Det er jo bare noget støj, man vil indføre for at forvirre. Vil man lave en beregning på det skal man selvfølgelig gøre det, men varedeklarationen bliver rent gummi hvis det kommer an på hvor meget producenten tror at solen vil skinne gennem vinduet.


17. jul 2009 kl 13:18

avatar

Jan Møgelbjerg

For mange variable

Det synes at være et ret håbløst regnestykke man der har gang i fordi der simpelthen er for mange knapper at skrue på:
Hvis de tyske vinduer har tykkere karme må det jo også betyde at man skal have et større hul i muren for at få den samme mængde lys i huset. Det giver så yderligere en variabel der skal med i regnestykket.


17. jul 2009 kl 13:23

Ulrik Wentzel

Som at vælge mellem pest eller kolera.

Målet må vel være at få et fornuftigt indeklima.

Vælger man Velux vinduer i rum med Syd og Vest vendte vinduer får man det ulidelig varmt i sommerhalvåret, hvis man ikke samtidig investerer i effektive persienner, solgardiner eller markiser. De løsninger er dyre, men tilbydes heldigvis bl.a. af Velux ;-)
Alternativt kan man naturligvis installere aircondition for at få et fornuftigt indeklima :-(

Vælger man de tysk vinduer skal man regne med et ekstra varmebidrag forår og efterår. Som f.eks kan klares med en ekstra pind i brændeovnen.
Alternativt skulle være, at man via en investering i solcellepaneler, om sommeren kunne sende El til el-selskaberne, og få den tilbage til opvarmning efterår, vinter og forår.

Ideen med at få opvarmet huset med solenergi er rigtig god om forår og efterår, men ulemperne om sommeren, samt det ringe bidrag om vinteren vejer tungt den modsatte retning. Set i lyset af at vi formodentlig går mod et varmere klima er det økonomisk billigst nok, at fokusere på den løsning der reducere solenergien i vores boliger.

Det er lidt ligesom at bruge solceller uden akkumulator til belysning. Det virker jo ikke rigtig om natten ;-)


17. jul 2009 kl 13:37

Frederik Winther

Det er heldigvis ikke så enkelt endda

Velfac har ret i sine beregninger, men det hænger alt sammen sammen med om man ønsker energitilskudet på det tidspunkt hvor solen skinner.

Set med de store briller så skal beregningen af energibehov / produktion som funktion af vinduet gøres op med bygningsmassen, orienteringen (ja sjovt nok så kommer der mest solenergi ind ved et sydvendt vindue) og mange andre parametre.

Det som jo er skægt er at når varmegiverne skal dimensioneres, så er det kun U-værdien som spiller en rolle, med mindre man kan lagre varmen i bygningsmassen eller en vandbeholder således at den overskudsvarme der kommer fra solen kan benyttes når solen ikke skinner.

Det er rigtig at hvis der ses på energibehovet over året så ville det være rart hvis der var en form for varmetilskud medregnet i beregningen, men det holder bare ikke hvis det er at grundet vinduets orientering så varmer det huset op til 35 C om sommeren mens det grundet et højere transmissionstab om vinteren gør at der kun er 15 C om vinteren. Dette giver jo en gennemsnitlig temperatur på 25 C hvilket jo er dejlig varmt... men denne beregning kan heldigvis ikke bruges til noget som helst da den er meningsløs.

Derfor er det også meningsløst at begynde at tænke på komfort og indetemperatur når man snakker om energibehov. Det vigtige er at man ved at lade solvarme trænge ind i huset, kan lagre den og ikke bare køle den væk. Ellers giver det ikke nogen mening at snakke om U_ref.


17. jul 2009 kl 19:39

Svend Ferdinandsen

Re: Det er heldigvis ikke så enkelt endda

Det er desværre et tegn i tiden, at sådanne ting vurderes helt generelt og ofte med ret uoverskuelige formler og sammenhænge. Ud kommer så et tal som kan bruges til gennemsnitsbetragtninger, men ikke har meget relevans for den enkelte bruger.
Jeg har selv fået nye energiruder for nogle år siden, og de skulle have et positivt bidrag, men jeg vil gerne undvære solvarmen om sommeren, og til gengæld have god isolering om vinteren, men de tal er meget svære at finde. Hvorfor ikke nævne disse værdier også, så de som kan bruge dem, har noget at forholde sig til.
Ligeså med nye gasfyr. BE06 data er opgivet men hvordan får jeg et egentligt tomgangstab for fyret alene? Jeg har ikke BE06 programmet.
Det er meget godt med generelle klassificeringer, men det ville være rart at vide hvordan de fremkommer og hvordan der er blevet vægtet.


17. jul 2009 kl 21:36

Morten Vendelboe

Re: Re: Det er heldigvis ikke så enkelt endda

Eref beregnes for en gennemsnitlig fordeling af vinduer på nord/syd/øst/vest, og medregner kun solindfaldet inden for opvarmningssæsonen, dvs. der hvor man i hvert fald i boliger normalt har brug for den. Jeg vil dog tro at tallet ikke nødvendigvis er meningsfuldt at anvende ved boliger med unormalt store glasarealer da man så kan komme i situationer hvor man slet ikke kan udnytte solindfaldet i hele opvarmningssæsonen også. Samtidig kan man diskutere hvor lang opvarmningssæsonen egentlig er da man i forbindelse de fremtidige stramninger af bygningsreglementet (inkl krav om bedre vinduer) nok også flytter grænsen for hvornår opvarmningssæsonen starter og slutter.

Overordnet er ordningen dog sikkert fin til langt de fleste boliger.

Til f.eks. kontorbyggeri giver Eref dog ingen mening da man ikke nødvendigvis gerne vil have et meget stort soltilskud i sådanne bygninger da dette ofte bare giver et større kølebehov.

Alt i alt mener jeg godt at man kan anvende Eref, forudsat at vi primært snakker boliger og med nogenlunde moderate glasarealer.

Til mere komplekst byggeri mener jeg sådan set bare at man skal oplyse de konkrete data for varmetab (U-værdi), solvarmetransmittans (g-værdi) og dagslystransmittans (LT) og så håbe at man har kompetente folk der kan finde ud af hvad man har brug for i det givne tilfælde.

Morten


17. jul 2009 kl 21:49

Morten Vendelboe

Re: Re: Re: Det er heldigvis ikke så enkelt endda

I øvrigt mener jeg ikke at ekstra superisolerende 3-lagsruder generelt vil give større problemer med overophedning om sommeren da de også lukker ca. 15-20% mindre solvarme ind end typiske 2-lagsruder. I øvrigt er vinduernes U-værdi ikke den væsentligste faktor for om der bliver for varmt om sommeren men nærmere mængden af udluftning og solafskærmning i øvrigt.


18. jul 2009 kl 11:43

avatar

Kristian Lund Jepsen

Standarder for energi-rigtige vinduer

Næsten alt er da efterhånden båndlagt i standarder - netop så man undgår at sammenligne pærer og æbler.
Findes der ikke fælles-europæiske standarder for hvordan man beregner og vægter / måler energi-rigtigheden?
Ellers må der da så sandelig være et område for netop vinduesfabrikanterne at tage fat på i f.eks. CEN regi.
mvh
Kristian Lund Jepsen


19. jul 2009 kl 10:21

avatar

Kristian Lund Jepsen

Vinduer, EU's Byggevaredirektiv og harmoniserede standarder

I fortsættelse af ovennævnte indlæg fra mig selv i går kl. 11:43: Sådan noget som vinduer må jo være underlagt EU's Byggevaredirektiv, direktiv 89/106/EEC, Construction Product Directive.

I tilknytning til det direktiv findes en lang række af harmoniserede standarder, dvs. standarder hvis opfyldelse giver formodet overensstemmelse med direktivet.

Der findes rent faktisk en enkelt CPD harmoniseret standard indenfor vinduer, nemlig EN 14351-1, Windows & Doors, Product Performance Characteristics, Part 1.

Uden at kende denne standard, vil jeg formode at den også omhandler "energi-rigtighed" men jo ellers generelt giver basis for CE-mærkningen af vinduer.

Måske det er nøglen til at afgøre om det er tyskerne eller VELFAC, der har ret!! (?)

mvh Kristian Lund Jepsen


19. jul 2009 kl 11:11

avatar

Henning Sørensen

Byg med tagudhæng

Til nybygninger kan jeg anbefale at bygge med tagudhæng. Om sommeren, når solen står højt, skærmer de for varmeindstråling, og om vinteren, når solen står lavt, får man det fulde udbytte af varmeindstrålingen.


19. jul 2009 kl 11:29

Ivan Højlund

Re: Når krybben er tom...

Brian Jensen,

En stadig kørende, men ikke desto mindre interessant diskussion, vi nok ikke bliver foruden i lang tid. Der er mange gode indlæg, herunder Brians "gummi-kommentar" *SS*, men alt andet lige er der ikke meget nyt under solen for dem der arbejder med eller kender lidt til området. -Sandsynligvis fordi der endnu ikke er dukket nye fysiske love op, der kan give en helt anden indfaldsvinkel end hidtil *S*.
Jeg kan dog stadig bliver irriteret over mange vinduesleverandørers forsøg på helt utroligt subjektive, ja jeg kan fristes til at sige uvederhæftige, kommentarer og indlæg,når de skal forsvare egne produkter! I mange tilfælde kan man måske ikke direkte sige at de lyver, men det kommer ihvertfald meget tæt på. -Det bliver sandsynligvis et definitionsspørgsmål. Er en lille flig af information om et vindue, vi kan tage fx Protecs eller en anden leverandørs temperaturprofil, der står alene uden anden form for data - er det at lyve? Efter min overbevisning er det som minimum manipulering. Hvis man ber en leverandør om energidata og spørger specifikt om linietab og minimumstemperaturer ved fx 0 gr. C. Er det så at lyve, når de udleverer temperaturprofilen med en kommentar om, at her kan man selv finde de data man ønsker? Fakta er ihvertfald at tjekker man faktiske data in situ, kan jeg fremvise data som afviger ganske betydeligt fra det der er stillet i udsigt fra leverandørens side. Hvor stiller det rådgivere, hvis man end ikke kan stole på opgivne data?
Summa Summarum, muligvis et alderdomstegn hos undertegnede?, jeg synes vi i stærkt stigende omfang er vidne til, at firmaer strækker sig ganske langt herunder "sandheden" for på enhver tænkelig måde at sælge deres produkter. Det må vel efterhånden snart give anledning til et nyt fag på campus - paranoid-træning, for den lidt gammeldags ? holdning til at man kan stole på sine medmennesker virker til at være lidt på retur.........


19. jul 2009 kl 11:52

john jørgensen

Re: Byg med tagudhæng

Til nybygninger kan jeg anbefale at bygge med tagudhæng. Om sommeren, når solen står højt, skærmer de for varmeindstråling, og om vinteren, når solen står lavt, får man det fulde udbytte af varmeindstrålingen.

Desuden er tagudhæng med til at give et bedre energiregnskab i BE beregningen, som skal følge din byggeansøgning.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk