/produktion

Militærrobot æder skrald og træstumper på slagmarken for at skaffe energi

Rettet: EATR-robotten, der er under udvikling til det amerikanske militær, er udstyret med en særlig forbrændingsmotor, der kan køre på alt fra træstumper til døde dyr. Robotten kan klare sig selv i flere år, hævder firmaet bag.

Klik for at se billedet i stort

En kædesav og en griber for enden af robottens arm kan være en måde at findele træstykker, så de kan forbrændes i Cyclone-motoren. (Foto: Robotic Technology)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas Djursing, Anne Marie Primdal, fredag 17. jul 2009 kl. 07:17

Græs, møbler og endda ådsler kan skæres i småstykker og fortæres af en helt ny slags militærrobot, som er under udvikling hos det amerikanske firma Robotic Technology.

Robotten Energetically Autonomous Tactical Robot (EATR) skal nemlig bygges med en såkaldt ekstern forbrændingsmotor fra firmaet Cyclone, der overordnet minder om en slags dampmaskine eller stirlingmotor.

Cyclone-motoren findes allerede i flere både og plæneklippere og kan køre på al slags brændbart materiale, der kan hjælpe til at holde gang i en forbrænding.

I selve motoren er varmeudvikling nemlig nøglen til at drive stemplerne. Motoren består af to dele, hvor den ene del er et forbrændingskammer til biomasse eller andet brændbart, og varmen får så en separat væske, ion-byttet vand, til at udvide sig og dermed sætte gang i stemplerne.

Dermed fungerer motoren nærmere som en varmeveksler, og ifølge producenten er effektiviteten helt op på over 30 procent. Det giver militærrobotten en rækkevidde på 160 kilometer, når den har ædt 70 kilogram vegetation.

Robotten skal selv skære maden i småstykker

Firmaet bag robotten beskriver selv EATR og dens formål som udvikling og demonstration af en selvstyrende robotteknisk platform, der kan gennemføre langtrækkende og udholdenhedskrævende missioner uden almindelig påfyldning af brændstof.

Derfor bliver robotten også udstyret med kameraer og software, der gør den i stand til at finde egnet brændstof. Samtidig bliver robotten udstyret med sakse og andet udstyr til at findele det indsamlede materiale.

Ifølge robotudviklerne kan robotten udstyres med våben eller blot bruges som kommunikationscenter eller hospitalstransport. Efter deres skøn kan robotten fungerer uden brændstofpåfyldning eller service i flere år.

Udviklingen af robotten bliver støttet af det amerikanske forsvars forskningsagentur Darpa.

Rettelse: Robotic Technology efterlader i deres pressemeddelelse ingen tvivl om, at deres robot bliver designet til at kunne "spise" biologisk materiale, herunder ådsler. Spørgsmålet er så, om robotten også bliver programmeret til at gøre det. Overfor Fox News og andre medier har Robotic Technology oplyst, at robotten vil være i stand til det. Men efterfølgende har Robotic Technology udsendt en pressemeddelelse, hvor de understreger at deres robot udelukkende bliver vegetar - http://www.robotictechnologyin...lone Power Press Release EATR Rumors Final 16 July 09.pdf



17. jul 2009 kl 07:26

avatar

Casper Madsen

Second Variety

Er jeg den eneste der kommer til at tænke på Philip K. Dick's novelle: "Second Variety" når jeg læser om denne robot?


17. jul 2009 kl 07:33

Karsten Bo Andersen

Kan køre på lig !

Samtidigt skriver de at den kan være hospitals transporter !
Man må da håbe den er udstyret med en censor som kan sige helt god for om man er helt død eller ej !
Transporten lykkedes ! Patienten blev fortæret !


17. jul 2009 kl 08:44

avatar

Thomas Nielsen

Re: Second Variety

Er jeg den eneste der kommer til at tænke på Philip K. Dick's novelle: "Second Variety" når jeg læser om denne robot?
Nope! Jeg fik nøjagtig samme tanke. Så kan vi jo passende parre artiklen med gårsdagens nyt...

http://ing.dk/artikel/100109-h...gens

Jeg tror der er nogen som forsøger at kompensere for, at Dicks død var med til at sætte punktum for en sci-fi tradition som ingen rigtig har ført videre. Men de ku' da ha' skrevet en bog i stedet.


17. jul 2009 kl 09:49

Jørgen Hess

Re: Second Variety

Jeg kunne nok bruge en hukommelseschip, men Peter Fonda og Jane Fonda? gjorde en film om en tidsmaskine. Maskinen kunne transportere frem og tilbage i tiden på det samme punkt, og i det samme tidsspand. Problemet var kun at de tidsrejsende blev sterile. I fortiden er der flere der vil erobre og ødelægge maskinen. De sidste tidsrejsende kan derfor ikke komme tilbage da fortidspunktet er ødelagt. De strandede dør eller bliver slået ihjel og filmen slutter med at en bil kommer og henter et lig der skal være bilens drivmiddel.
Hilsen Jørgen


17. jul 2009 kl 10:10

avatar

Martin Bøgelund

Dræbersnegle

Militært isenkram til at passe på haven, hvem skulle have troet det?


17. jul 2009 kl 11:02

Karsten Bo Andersen

Re: Dræbersnegle

Ja også gratis i brændsel !!


17. jul 2009 kl 11:05

avatar

Claus Wøbbe

Bare synd..

og skam at overskriften er så UANSTÆNDIG Ekstrablads-agtig. Skidt.


17. jul 2009 kl 11:41

avatar

Steen Jensen

Re: Re: Dræbersnegle

Ja, og smørelse til hjul-lejer !


17. jul 2009 kl 11:45

avatar

Steen Jensen

Køretøjer

Den har fået følgende navn: Kadaver-kampvogn


17. jul 2009 kl 13:04

Mogens Eilsø

Censor eller sensor

Karsten Bo Andersen.

Ja, det er ikke let at være i undervisningsbranchen hvis man nu også skal tage stilling til liv eller død.


17. jul 2009 kl 13:57

Rasmus Aaen

Dræber robot vs. Ren energi

Typisk amerikansk at tage, hvad der lyder til at være, en udmærket teknologi til anvendelse af alternative brændsler (svarende til en Sterling motor) og anvende den til, at konstruerer en selvforsynende dræber (ja ok, det ved vi ikke om den kommer til) robot til militæret, frem for at fokuserer på applikationer i energi infrastrukturen .)


17. jul 2009 kl 14:05

B. Nielsen

Sultegrænsen

Hvis den er ved at dø af sult, udsender den en lokketone, som får folk til at undersøge sagen nærmere - og så er der kød på bordet igen :)


17. jul 2009 kl 14:08

Erik Thaysen

Re: Re: Second Variety

"Idaho Transfer" (1973)


17. jul 2009 kl 17:44

Birgit Holme

Fox News

Mon forfatterene har deres "sensationsoverskrift" fra FOX news, i så fald var det nok en rigtig god ide også at have andre kilder.

---
The Web site has now eaten its words and offered a correction for its previous story:

But, contrary to reports, including one that appeared on FOXNews.com, the EATR will not eat animal or human remains.

Resten kan læses her http://www.fastcompany.com/blo...obot


17. jul 2009 kl 22:41

avatar

Thomas Djursing

Fra journalisten

Robotic Technology efterlader i deres pressemeddelelse ingen tvivl om, at deres robot bliver designet til at kunne "spise" biologisk materiale, herunder ådsler. Spørgsmålet er så om robotten også bliver programmeret til at gøre det. Overfor Fox News og andre medier har Robotic Technology oplyst, at robotten vil være i stand til det. Men efterfølgende har Robotic Technology udsendt en pressemeddelelse, hvor de understreger at deres robot udelukkende bliver vegetar - http://www.robotictechnologyin...lone Power Press Release EATR Rumors Final 16 July 09.pdf

Mvh Thomas Djursing, styrmand på ing.dk


19. jul 2009 kl 17:52

Jarnis Bertelsen

Græsslåmaskine

Lyder som den perfeket teknologi til en selvkørende græsslåmaskine. Klipper ikke bare græsset men spiser det også. Alternativt kunne man jo anskaffe et får; ikke bare klipper/spiser det græsset, man kan også selv spise det... eller fodre sin militærrobot med det :)


20. jul 2009 kl 16:43

avatar

Michael Schade

Re: Fra journalisten

Lol...sød udtalelse for at sikre deres røv.

Patentet er vist opfundet af en flok avekatte og pr-folk og ikke ingeniører eller andre teknikere, men lad os se patent beskrivelsen når den bliver frigivet, den bliver vel bragt i ingeniøren så?


20. jul 2009 kl 18:14

avatar

Thomas Brodersen


20. jul 2009 kl 18:52

Karsten Bo Andersen

Re: Græsslåmaskine

Køb en g (Fynsk fro ged) så får du en selvgående plæneklipper der samtidigt gøder plænen !


20. jul 2009 kl 18:56

avatar

Ruben Hansen

Put en

Tiger i tanken ;)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.