Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Energi & miljø  /  EU til Danmark: Nu stopper I jeres partikelsvineri

JOBFINDER

 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

EU til Danmark: Nu stopper I jeres partikelsvineri

Regeringen har fået klart nej af EU-kommissionen til at overskride grænseværdierne for partikelforurening. Miljøorganisationer jubler, og Det Økologiske Råd mener, at Danmark med vilje har undgået at opfylde kravene.

Af Anne Lykke,  onsdag 15. jul 2009 kl. 10:27

Billede
Vejtrafikken udleder langt størstedelen af de ultrafine partikler, som kan føre til luftvejsproblemer, hjerte-kar-sygdomme og kræft.

EU-kommissionen har fundet det røde kort frem og smidt det i hovedet på Danmark, fordi vi bliver ved med at svine for meget med ultrafine partikler.

Danmark har gjort for lidt for at bekæmpe de sundhedsskadelige småpartikler, der hovedsageligt kommer fra bilerne, og derfor har EU-Kommissionen besluttet at give afslag på regeringens anmodning om dispensation til at overskride grænseværdierne for partikler frem til 2011, skriver Berlingske Tidende.

Begrundelsen er, at »de danske myndigheder ikke fuldt ud har påvist, at grænseværdierne vil kunne overholdes inden udløbet af fritagelsesperioden (indtil 2011 red.),« skriver EUs miljøkommissær, grækeren Stavros Dimas, i sin beslutning.

Efter direktivet skulle Danmark og de andre medlemslande have overholdt grænseværdierne allerede fra 2005. Men blandt andet Danmark har haft meget svært ved at leve op til kravene, og derfor har regeringen altså søgt om udsættelse.

EU: Jeres krav om mindre bilos er slet ikke nok
De danske myndigheder lever dog ikke op til vilkårene for at få en dispensation, fastslår Kommissionen, fordi myndighederne ikke har leveret en plan, der overbeviser Kommissionen om, at vi kan overholde grænseværdierne inden 2011.

Regeringen har skrevet til Kommissionen, at skærpede miljøkrav til udstødningen fra ældre varebiler og persondieselbiler betyder, at Danmark vil kunne overholde direktivets grænseværdier i 2011.

Men Kommissionen mener altså ikke, at de planlagte foranstaltninger vil være tilstrækkelige.

Partikler koster 5000 dødsfald årligt
De grænseværdier, som Danmark ikke kan få udsættelse med at overholde, gælder luftforureningspartikler, der er mindre end 0,01 millimeter i diameter, de såkaldte PM 10 partikler.

De små partikler menes at være den alvorligste luftforureningstrussel mod helbredet, og danske forskere gav i 2002 i Ugeskrift for Læger et groft skøn over de årlige helbredseffekter fra PM 10 partikler, hvoraf en tredjedel forekommer naturligt.

Disse helbredseffekter estimeres til 5.000 dødsfald, 5.000 hospitalsindlæggelser, 5.000 tilfælde af kronisk bronkitis hos voksne, 17.000 tilfælde af akut bronkitis hos børn, 200.000 astmaanfald og tre millioner sygedage.

Grønne organisationer jubler
Kommissionens beslutning modtages med begejstring i en række miljøorganisationer, der har frarådet Kommissionen at give Danmark den ønskede dispensation.

»Danmark har gjort for lidt og vil blive ved med at gøre for lidt. Det er ikke nok med krav om partikelfiltre på varebiler og persondieselbiler, vejtrafikken skal også begrænses, så der skal kørselsrestriktioner på bordet. Det kan ske i form af bompenge eller afgifter som dem, man eksempelvis har i Oslo og London,« siger civilingeniør Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd til Berlingske Tidende.

Sammen med Dansk Cyklist Forbund, Danmarks Naturfredningsforening og miljøorganisationen Noah har rådet skrevet til Kommissionen, at Danmarks indsats efter deres opfattelse har været utilstrækkelig.

»Danmark har ikke bare gjort for lidt. Folketinget har oven i købet aktivt undladt at vedtage forslag, der kunne lede til overholdelse af grænseværdierne,« siger Kåre Press-Kristensen.

Han vurderer, at beslutningen fra Kommissionen kan få betydning for, om Danmark også vil forsøge at få dispensation fra et andet luftforureningskrav, som gælder de såkaldte kvælstofdioxider.

Også her har Danmark store problemer med at overholde grænseværdierne og er indehaver af det næsthøjeste udslip i EU. Derfor vil Danmark have fristen for overholdelse udsat til 2015.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra den ferierende miljøminister Troels Lund Poulsen (V), skriver Berlingske Tidende, men myndighederne har oplyst til EU-kommisionen, at luftkvalitetsplanen vil blive færdig i løbet af 2009.

RSS Kommentarer (30)
avatar Af Jesper Søgaard, 15.07.2009 kl 10:45
Ja der findes to måder at tackle dette problem på. Enten ved lovgivning at nu skal alle biler der forurener mere end tilladt have partikelfilter eller også kan man sætte registreringsafgiften ned på de mere miljøvenlige biler så udskiftningen sker af sig selv. Mon ikke man vælger den første måde? Af en eller anden grund så er vi jo helt tosset med at have en dybt forældet bilpark. Det skal aldrig kunne betale sig at købe en Golf diesel fra '86. For så længe det kan det så får bliver de ved med at blive synet og bliver ved med at tøffe rundt på vejene.
1/2 år inden politikkerne kommer fra sommerferie.
1/2 år med forberedende snak
1/2 år med nye udvalg og "hvordan har du det med det" ævl
1/2 år med betænkninger
1/2 år med mere snak
osv.
osv.

Tja, vi er jo efterhånden vant til at sådan skal det være.
avatar Af Rolf Petersen, 15.07.2009 kl 10:58
Jeg skrev lidt om disse ultrafine partikler i et indlæg under artiklen http://ing.dk/artikel/100094-b...kler
1 time før denne artikel blev lagt ud på ing.dk
mvh
Rolf
avatar Af Jens Madsen, 15.07.2009 kl 10:59
Det skal aldrig kunne betale sig at købe en Golf diesel fra '86.
Jeg tror ikke der kører mange Golf diesel'er fra 86 rundt på vejene. De fleste biler er fra 90'erne og senere.

Grunden til, at der er mange partikler, kan også skyldes, at der ikke er nok luftventilation. Måske er der høje huse på begge sider af vejen, og luften ligger mellem husene, uden mulighed for udskiftning.

En måde at løse problemet, er at forsøge at dirigere trafikken udenom byerne, eller lave brede veje, hvor der er mulighed for luftudskiftning. Måske kan laves motorveje over husene, hvor luften udskiftes nemt, og samtiigt giver bilerne bedre mulighed for at komme fra/til bycentrum. Idag holder mange biler stille for rødt, meddens de forurener.

Hvis der måles for høj koncentration nogle få steder, kan det måske løses ved at nedsætte trafikken de pågældende steder. Den kan søges at ledes uden om, ved restriktioner, bump, osv.

At nedsætte partikkelforureningen, er et spørgsmål om at fordele den optimalt.
avatar Af Jesper Utoft, 15.07.2009 kl 11:01
Helt enig.
Jeg går og kigger på bil for tiden.
Hvis de små biler blev sat bare 10 - 20% ned kunne vi købe sådan en i stedet for en golf 2 eller 3
avatar Af Peter Kann, 15.07.2009 kl 11:05
Man kan jo bare måle et andet sted, eller andet tidspunkt, -så er det problem løst.

Eller få Lomborg til at regne ud at det bedre kan betale sig at inst. Wonderbaum i alle gamle D biler.

Flyt nu bare afgiften fra bilen til brændstoffet, så løser det sig selv.

mvh
avatar Af Jens Madsen, 15.07.2009 kl 11:08
Kan en årsag til, at forureningen er større i Danmark, på motorveje, end i andre lande, være den danske måde at lave motorvejene på? Ofte, så "nedgaver" vi motorvejene, så de ligger lavt, for at undgå støjforurening til omkringliggende byer, eller der anbringes bjerge af jord på begge sider, for at skærme mod støj. Dette skærmer naturligvis også for udskiftning af luften.

Hvis partikkelforureningen er omkring den samme for motorveje, og på HC-Ørstedsvej i København, er motorveje måske netop løsningen. Lav en bred motorvej ind over københavn, ovenover husene så luften udskiftes hurtigt. En motorvej, har langt større transportmængde end HC-ørstedsvej, og det vil forureningsmæssigt betale sig.
avatar Af Benny Olsen, 15.07.2009 kl 11:27
Ja der findes to måder at tackle dette problem på.
Der findes rigtig mange løsninger!

Bompenge, kilometerafgifter, bilfrie søndage, miljøzoner, hastighedsbegrænsninger, ny teknologi m.m.

Den mest vidtgående og klogeste løsning må være at fortsætte i samme spor og køre vores bilpark endnu længere ned, og så fritage næste generations hybridbiler for registreringsafgift, det ville så gå rigtigt hurtigt den rigtige vej fra år 2014-15.

Indtil de nye biler får en tilstrækkelig andel af kilometerforbruget vil vi være nødsaget til at overholde skrappe hastighedsbegrænsninger, f.eks 70km/t i en afstand af 25 kilometer fra de 5 største byer, og 90km/t i resten af landet.

Det er ikke så voldsomt som det lyder, de fleste kører jo primært i myldretiden og kan uanset den nuværende hastighedsbegrænsning kun komme over de 70km/t på korte delstrækninger.
avatar Af Steffen Frøkjær, 15.07.2009 kl 12:01
Så er der endnu en grund til at få noget fart på Eltog i danmark. :-)
avatar Af Jon Loldrup, 15.07.2009 kl 12:13
Jeg forstår vitterligt ikke hvilket motiv der ligger bag regeringens manglende handling på dette punkt. De menneskelige omkostninger taget i betragtning forstår jeg det slet ikke.
Men det er nok ikke her jeg skal spørge efter en god forklaring da svaret nok bare er de er nogle dovne hunde / egoister.

Der må være noget galt i dynamikken på Christiansborg.
Dynamik skal her forstås som handlemønstre der opstår i kraft af både systemets eksplicitte, men i særdeleshed også implicitte egenskaber.

Har vi en systemteoretiker til stede?

Eller også har magthavere bare pr. natur en tendens til egoisme, og demokratiets struktur har fejlet i at kompensere tilstrækkeligt for dette.

Men en tragedie det er det.
avatar Af Niels Hansen, 15.07.2009 kl 12:29
Åhh Niels-jørgen Hvidberg - jeg kunne ikke ha' sagt det bedre :)
Jeg forstår vitterligt ikke hvilket motiv der ligger bag regeringens manglende handling på dette punkt.


Havde det været i Italien ville man have tænkt på korruption/sammenspisthed/magtfordrejning. Men det har vi jo ikke her (???).

Mvh Søren
Det er skam simpelt nok - hvad politikerne siger og hvad de mener er ikke nødvendigvis det samme. Den nuværende regerings fokus ligger så vidt jeg kan se, ud over at holde på magten naturligvis, på økonomisk vækst, lavere skat og mere privatisering.

Økonomisk vækst og lavere skat er selvfølgelig gode måder at holde høje vælgertal på via deres meget umiddelbare og direkte indflydelse på vælgernes hverdag. Luftforurening derimod er en mere abstrakt ting for hr. og fru Danmark, og er ikke så afgørende når krydset skal sættes.

Pålægning af afgifter af den ene eller anden slags til regulering af parikelforurening harmonerer desværre på kort sigt dårligt med både økonomisk vækst og lavere skat. Det er naturligvis politisk ukorrekt at nedprioritere miljøet, så man vælger i stedet at lyve/bedrage om sagen (mange insisterer på at kalde det spin).
Læs indlæg på:
http://ing.dk/debat/115669

Hilsen fra
Louis Nielsen
De menneskelige omkostninger taget i betragtning forstår jeg det slet ikke.
Det nemmeste for en politiker er at lure hvilken vej befolkningen går, og så give dem besked på at fortsætte i samme retning, ingen utilfredse vælgere, og skulle det gå galt, så var det samme jo sket uden styring, og det udelukker så at det kan være politikerens fejl.

Du forstår ikke at problemerne ikke er løst forlængst, eller at de overhovedet har fået lov at opstå, en tråd som denne vil være et godt sted at beskrive dine konkrete forslag til at fjerne/begrænse partikelforureningen.
I lederen står der:
Disse helbredseffekter estimeres til 5.000 dødsfald, 5.000 hospitalsindlæggelser, 5.000 tilfælde af kronisk bronkitis hos voksne, 17.000 tilfælde af akut bronkitis hos børn, 200.000 astmaanfald og tre millioner sygedage.


Er der nogle der har nogle data der kan fordele skaderne. Det er jo ikke bare bilerne med også brændeovne- EU scootere - plæneklippere - og fossilværker der står for forureningen.
karlo Brondbjerg
Karlo Brondbjerg
Tak til Jens Madsen for at forsøge at forklare forskellen på Danmark og alle de andre lande. Det er umiddelbart ikke indlysende, hvorfor netop Danmark har et problem med bilforurening, hvis fx Italien eller Polen ikke har. Men trafiktætheden og en vane med at lægge veje lavest muligt kan være forklaringer. Højhuse er næppe en forklaring, så skulle det da stå langt værre til i Paris og London. Er der flere gode forklaringer? (Som så gør, at vi også kan finde nogle gode løsninger...)
mvh Sju G. Thorup
Hejsan alle,
Her på Bornholm er der lige foretaget en fyringsrunde på Notox fabrikken som laver partikelfiltre og fabrikken har længe kørt på pumperne.
-I flere år har man presset på regeringen for at få en lov igennem med henblik på et nationalt og international fremstød.
- Og så er det bare for meget at Danmark nu får en over snuden for at sove i partikel-timen!
Men i skåltalerne for erhvervslivet og miljøet lyder regeringens tomme taler jo meget godt!
Øv for en ommer!
avatar Af Benny Højvælde, 15.07.2009 kl 14:50
Flyt nu bare afgiften fra bilen til brændstoffet, så løser det sig selv.



Næh.

Sætter du prisen op på brændstoffet så vil der komme en lind strøm af illegale tankbiler fra Tyskland/Polen mm. til resten af landet.

Benny
Kan det ikke også være at Danmark har flere diesel biler end andrer ??
Så vidt jeg ved er 50% af alle solgte biler idag diesel !!
De køre så det noget længere på en liter brændstof og derved spare CO2 !!
avatar Af Jens Madsen, 15.07.2009 kl 17:07
Kan det ikke også være at Danmark har flere diesel biler end andrer ??
Så vidt jeg ved er 50% af alle solgte biler idag diesel !!
De køre så det noget længere på en liter brændstof og derved spare CO2 !!

Det lyder sandsynligt.


Er der nogle der har nogle data der kan fordele skaderne. Det er jo ikke bare bilerne med også brændeovne- EU scootere - plæneklippere - og fossilværker der står for forureningen.

Jeg har bemærket en klar tendens til, at den anslåede forurening, følger uheldsstatistikken. Således, medfører bilen færrest dødsfald på grund af forurening per kørt kilometer, meddens scootere, og knallerter, medfører et større antal døde på grund af forureningen per kørt kilometer. Der er en klar sammenhæng - så sandsynligheden for at dø i færdslen i bil, er den samme som sandsynligheden for at dø af dens udstødning. Og sandsynligheden for at dø på motorcykel, scooter, eller knallert, er også omtrent identisk, med sandsynligheden for at dø af forureningen.
Pålægning af afgifter af den ene eller anden slags til regulering af parikelforurening


Sig mig: Hvordan fjernes forurening med pålægning af afgifter?
Det ligger i ordet "afgift". Afgift, betyder at afgifte, og er noget som lægges på alt giftigt. Formålet med afgifter, er dels at nedsætte brugen, og at samfundet får midler, til at afgifte med. Disse midler, kan gå til såvel forskning, som til lovgivning, der skal hindre forgiftningen. I nogle tilfælde, går midlerne også til information, med henblik på at nedsætte brugen.

Så ønsker du ikke noget giftigt, bør du gå udenom alt, hvorpå der er lagt afgift.
avatar Af Peter Kann, 15.07.2009 kl 20:55
Flyt nu bare afgiften fra bilen til brændstoffet, så løser det sig selv.



Næh.

Sætter du prisen op på brændstoffet så vil der komme en lind strøm af illegale tankbiler fra Tyskland/Polen mm. til resten af landet.

Benny


nej og vi skal heller ikke sætte afgiften op på smøger, for så exp. grænse handlen...

alle jyderne køre på blå diesel i forvejen, og en tankbil med færgen fra Polen kan nok ikke betale sig, så indtil Femer broen er der, er det nok en meget go løsning :-)

Er der nogle der har nogle data der kan fordele skaderne. Det er jo ikke bare bilerne med også brændeovne- EU scootere - plæneklippere - og fossilværker der står for forureningen.
karlo Brondbjerg
Karlo Brondbjerg


Data? Hvad skal vi med data?

Det er brændeovne der forårsager alle tilfælde af allergi, hoste, lungekræft, bronkitis, halsbetændelse, dødsfald, færdselsuheld, selvmord, psykiske lidelser og for ikke at glemme alle politiske skandaler, for at nævne nogle få.

Da jeg netop lige har skrevet ovenstående indlæg på internettet, gør det hele den omgang vrøvl til den åbenbare sandhed. Hvis alle brændeovne bliver forbudt vil det frelse os alle.

Internettet lyver aldrig.
I dag kører alle EU Scootere med mere med Katalysator Lydpotter, og et stort problem ved
indførelsen og vedtagelsen af loven om at Knallerter og Scootere skal have Katalysatorlydpot, er at dette lands Regering ikke har gjordt nok for at de unge der køber en Knallert eller Scooter er sikret at kunne køre lovligt, da man hverken i Danmark eller
i nærmeste u lande kan købe en ny Katalysatorlydpotte til sin Knallert eller Scooter.
Her er problemet at mange unge køber en Racerpotte eller en Standardlydpotte som er lavet i Polen eller andet land, og så kører ulovligt.
Henvendelser til en Politiker og til Politiet, har været forgævedes i denne anledning, og mange må bare vælge at køre med en almindelig Lydpotte, da der
ikke er en eneste Politiker der kan garantere at man kan få en tilsvarende EU Godkendt KAT Lydpotte.
Der har man været å så fine med at indeføre de strenge krav til især Knallerter og Scootere, uden at have undersøgt om muligheden for nye KAT Lydpotter, så mange unge er tvunget til at bruge ulovlige Lydpotter på grund af Politikernes uinteresse i at få de 2 hjulede med i Klimaprogrammet.
Så mange ting er som at række tungen ud af vinduet, og de EU Lande som sælger deres Køretøjer
her til Danmark, burde have orden på deres Service
muligheder så brugerne ikke skal ty til at købe nødløsninger ude på Discountmarkedet.

Eks. En KAT Lydpotte ville koste ca. 4000 til en knallert der sælges for ca. 7000 kr, det er at tøre
rumpen på brugere i EU hvis man kunne købe en sådan, så ville mange hellere give 300 kr for en der ligner.

Den Danske stat skulle bruge flere Miliarder Kr. hvis der skulle indføres Partikkel filtre på alt hvad der
kan trille rundt, og det er nok en større opgave at
bakse med som Politikker, hvis alle skulle tvinges
til dette, og hvad med afgifter og anskaffelse, vi husker jo at den gang vi skulle have AIR BAG s, da kostede det 10.000 kr med afgifter, så Regeringens snævertsynethed er en hindring som borger for Slendrian og ladenhed med at iværksætte EU s Strategier.
Iøvrigt så må både Frankrig,Holland og Belgien da også overskride Grænseværdierne, da de jo er størere med en stigende bilantal, det kan ikke passe at Danmark er den eneste Grimme Ælling..!
avatar Af Troels Halken, 16.07.2009 kl 16:57
Kan det ikke også være at Danmark har flere diesel biler end andrer ??
Så vidt jeg ved er 50% af alle solgte biler idag diesel !!
De køre så det noget længere på en liter brændstof og derved spare CO2 !!


Nej, faktisk ikke. Det er noget af det samme i andre lande.

Diesel slipper mindre co2 ud, men mere NOx og partikler. Der er mere energi pr.liter, men det er beskattet lavere end benzin, mens bilerne er beskattet højere...

Hvordan det så giver mening...

Vh Troels
Der er ingen grund til at tvinge folk til at montere partikelfilter på deres gamle biler. Man skal bare forbyder den I at køre ind i de byer som har problemerne med forurening. Den kunne eventuelt begrænses i perioder hvor forureningen er høj. Så er det op til folk selv at vælge om man ønsker at købe en ny bil med partikelfilter og køre ubegrænset, ofre en masse penge til et eftermonteret filter, holde sig fra miljøzonerne eller tage det offentlige transport. Grænse overholdes ikke ved at flæbe eller diskutere.
Allerede idag skal man holde sig fra de tyske storbyer hvis man kører i en ældre bil for den får ikke afgang. Der komme flere og flere miljøzoner i hele europa og det stopper ikke.
Alle de fortidlige dødsflad som er foårsaget at partikelforureningen sparer jo staten for en masse penge det er jo ældre som vil dønogle år tidligere. Når folk først er gået på pension er de dybets set en udgift for staten, og det ville jo ikke undre mig hvis der tænkes i de baner når politikkerne vælger standspunkt, selvom de aldrig ville indrømme det.
EU er også på nakken af Grækenland, udledningen af drivhusgasser skal ned, det samme skal luftforureningen i storbyerne.

Gennemsnitsalderen for biler i EU er 7 år, men Græske biler er gennemsnitligt 12 år gamle.

Løsningen er enkel, hvis bilen er 15 år gammel eller mere så vanker der en ekstra afgift på flere tusinde kroner, loven træder først i kraft år 2012, så grækerne har 2½ år, til at få skiftet bilen, og undgå den nye ekstraskat.
http://www.dr.dk/Nyheder/Udlan....htm
Jeg synes EU skulle afskaffe den frie bevægelighed af varer, personer og levende dyr. Det ville være meget mere effektivt.

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »


Eksterne links om klima