Er alle biosfærens livsformer - og herunder mennesket - ifølge Darwins udviklingslære dømt til undergang?
Ja, hvis vi tror på Darwin. Årsagen er, at Darwin-troen, ikke optimerer efter livets og menneskehedens overlevelse, men efter den enkelte individ - den tager ikke hensyn til et globalt aspekt.
Derimod naturen, afviger her kraftigt fra Darwin. Kun religion - herunder tro på Darwin - kan forvandle livet til "aber", der kun tager hensyn til sig selv, og ikke ser på det globale aspekt.
Virkeligheden er, at livet tænker længere frem end sig selv - det er ikke det enkelte individ som optimeres efter, men livet på jorden.
Grunden til at det forholder sig således, skyldes til dels at vi dør. Dette tvinger os til, at ikke kun tænke på os selv, men også tænke på vore efterkommere. Og det tvinger os til dels, til at tænke på livet som global helhed. Vi kan sige det sådan, at fordi vi dør, er vi ikke skabt til at være egoister, og dette er formentligt årsagen til at vi dør. Vi bliver derved bedre, til at tænke globalt. Og livets overlevelsesevne øges, ved at tænke globalt, fremfor egoistisk.
Mennesket, og livet, bliver kollektive. Dette øger vores intelligens, at vi arbejder sammen. Måske usynligt, via en 6. sans - eller ved at kommunikere på normal vis.
At vi fungerer kollektivt, giver den mest optimale intelligens, og evne til at overleve naturens farer. Med andre ord, er vi bedre i stand til at overleve, fordi vi dør, og fordi vi bliver sociale. Det, at vi dør, kan også være med til at gøre, at vi tager højde for døden, og derved er det også være med til, at sikre livets overlevelse. Var det en sjælden begivenhed, vil den ikke blive taget med i beregningen.
Mennesket, og livet, har aldrigt været optimeret for den enkeltes overlevelse. Det er optimeret for livets overlevelse. Ellers, vil vi jo ikke dø. At vi dør, er med til at sikre, at livet overlever på flere måder. Både fordi, at vi bliver bedre i stand til at arbejde sammen med andre mennesker, bliver mindre egoistiske, og fordi at vi tager "højde for døden".
Det er mere robust, for livets overlevelse, at hver enkelt individ dør - men får børn - end at vi alle levede evigt.
Det er livets overlevelse, som det handler om. Ikke den enkelte. Tror man på egoismen, og på de egoistiske udlægninger af Darwin troen, vil det kunne gå ud over livets evne til overlevelse, fordi at livets overlevelse, ikke sættes højere end sig selv, og sin egen race. Naturen, sætter livets overlevelse højest, og ens egen race derunder, og lavest ens egen overlevelse.
Hvis mennesket udrydes af naturen, kan det skyldes, at vores påvirkninger har gjort det nødvendigt. Naturen, sætter livets videre fortsættelse over menneskets fortsættelse.
Sådan er naturen bare indrettet.
Meget tyder på, at mennesket har udviklet sig i en lidt uheldig retning, hvor de måske sætter deres egen overlevelse højere, end livets overlevelse. Umiddelbart, har naturen dog gjort os afhængige af livets eksistens, og derfor burde det ikke forholde sig sådant. Livets overlevelse, er en forudsætning for menneskets overlevelse, og dette betyder mere end Darwin, og det egoistiske menneskes selvforståelse og overlevelse. Religionen, har nok til dels været årsag til, at mennesker har betragtet sig over andet liv, og er måske årsag til, at man sætter sig selv højest.
Naturens indretning er, at det som optimeres for, er den globale overlevelse, og her hører den globale intelligens med. Mennekets bevidste intelligens, som vi selv tror så meget på, er kun ganske lille del heraf. Naturen, er bedre end de fleste ingeniører, trods de bruger mange år på at tænke tingene igennem. Alligevel, har religionen nok gjort, at mennesket betragter naturen og dyr som redskab, og ikke som intelligente. Vi betragter os selv - og kun os selv - som intelligente, uanset vi er omgivet af en natur, der er gennemsyret af konstruktioner der bærer vidne om højere ingeniørkunst, end vi nogen sinde bliver i stand til at løse. Vi har måske endog tendens til at asfaltere denne natur, så vi undgår at se den. På grund af vor afhængighed af den, kan det føre feedback tilbage til os selv, og give problem for menneskeheden.
Hvis mennesket ikke indsér sin sammenhæng med naturen og livet, så får det for alvor problemer.
Skulle man undre sig over, at vi dør, håber jeg at man nu har forstået forklaringen: At vi dør, er med til at give mennesket evigt liv. Ikke det enkelte menneske, med menneskeheden. Og måske er det ikke kun med til at give menneskeheden evigt liv, men at sikre evigt liv på jorden, også for andre arter. At vi dør, øger vores overlevelsesevne som art, og livets overlevelsesevne globalt, fordi vi lærer at tænke på andet end os selv, og fordi at det er større chance for at overleve på den måde.
Så hvis vi havde haft evigt liv, så var vi døde.
Naturens udvælgelse sker udfra overordnede principper, der er med til at sikre en global overlevelse, og ikke udfra den enkelte menneskes, eller levendes overlevelsesevne. Det skyldes, at livet er skabt til at tænke videre end på sig selv, og at tænke globalt, på andre, og på livets overlevelse i den sidste ende. Livet, er intelligent nok til det. Måske - med undtagelse af mennesket.
12
