/transport

Nyt studie: Batteriskift og -leje kan kickstarte salg af elbiler

Sælg elbilerne uden batterier og sæt gang i byggeriet af batteriskiftestationer, hvis elbilmarkedet skal blomstre, lyder budskabet i et nyt studie fra University of Berkeley i Californien.

Af Thomas Djursing, tirsdag 14. jul 2009 kl. 13:44

Der er masser af fordele ved at skifte til elbiler. Det mener økonom Thomas Becker fra det californiske University of Berkeley. Han er medforfatter på en bog, der regner på blandt andet de økonomiske fordele ved at skifte benzinslugende personbiler ud med elbiler.

Thomas Becker mener, at bilproducenterne bør lave kontrakter med kunderne, hvor der bliver betalt for antal kørte kilometer. På den måde kan en elbil blive 40.000 kroner billigere end en benzinsluger af samme slags i 2012.

Når champagnepropperne springer i 2030 vil 64 procent af alle solgte biler være elbiler, mens 24 procent af amerikanske biler vil være elbiler, lyder spådommen fra Thomas Becker.

»Med priskonkurrerende elbiler følger en lang række økonomiske gevinster. Bilerne gør det muligt at nå målet om at fjerne Amerikas afhængighed af udenlandsk olie. Overgangen til elbiler vil også skabe jobs, sænke helbredsomkostningerne og markant nedsætte CO2-udslippet,« siger Thomas Becker i en pressemeddelelse fra University of Berkeley.

Hvis Thomas Beckers spådom for udbredelsen af elbiler i 2030 holder stik, så vil der bliver skabt 350.000 nye job, mens emissionerne fra biler vil være sænket med 62 procent i forholdt il 2005.

På sundhedsområdet vil 1092 milliarder kroner være sparet, fordi folk indånder langt færre partikler. Og endeligt vil Amerika importere 3,7 millioner tønder olie mindre end i dag. Det svarer til den mængde olie landet dagligt importerer fra Den Persiske Golf og Venezuela.

Flere bilproducenter, samt amerikanske Better Place, arbejder allerede på kundekontrakter, hvor batteriet bliver lejet ud. Eksempelvis vil norske Think lave en kontrakt, hvor en månedlig betaling skal dække vedligeholdelse, batteriskift, forsikring og i nogle lande også forbruget af el.



14. jul 2009 kl 14:53

Michael Eriksen

Suk

... endnu en økonom, der udtaler sig om teknik.


Når champagnepropperne springer i 2030 vil 64 procent af alle solgte biler være elbiler, mens 24 procent af amerikanske biler vil være elbiler, lyder spådommen fra Thomas Becker.

Aha... 64%, 24% Hmm.

Hvor er det billigt at sætte eksakte tal på noget om tyve år... der er præcis 62% mindre emission fra biler end i 2005. Ikke 60%, ikke 65%, ikke "ca. 2/3" - nej 62%!

Klovn.


14. jul 2009 kl 15:00

Michael Jensen

Re: Suk

... endnu en ingeniør, som glemte at deltage i clairvoyancekurset på studiet.

Måske var det på tide med lidt kompetenceudvikling, Michael?


14. jul 2009 kl 19:25

Svend Ferdinandsen

Re: Suk

Ja, og de 350.000 job hvor mange af dem er skift fra konventionel bilproduktion.


14. jul 2009 kl 20:15

avatar

Michael Schade

Re: Re: Suk

Næ, det var aflyst og på døren hang en seddel om at dem der var mødt op kunne betragte sig som udmeldte.


14. jul 2009 kl 21:33

Preben Rose

Re: Re: Re: Suk

Thomas Becker mener, at bilproducenterne bør lave kontrakter med kunderne, hvor der bliver betalt for antal kørte kilometer. .

Det vil glæde mange, at de så bliver istand til, at tappe gratis strøm fra batterierne, til at forsyne boligen med!
Jeg var en af de sidste, der nåede med til clairvoyancekurset, inden det blev lukket ;)


15. jul 2009 kl 16:53

Bjørn Lassen

Re: Re: Suk

Ja, og de 350.000 job hvor mange af dem er skift fra konventionel bilproduktion.

Forhåbentlig dem alle. Eller skal det forstås sådan at de årlige udgifter til biltransport vil vokse med 350.000 årslønninger ved overgang til eldrift?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.