/produktion

Selvstyrende robotter dyster om job som soldat i byområder

Fem selskaber vil lade deres soldaterrobotter dyste foran et ekspertpanel, så det australske forsvar kan udpege den bedste til at udføre missioner i byområder for at skåne soldaters liv.

Af Torben R. Simonsen, tirsdag 14. jul 2009 kl. 12:03

Om det bliver Terminator eller RoboCop, der løber af med sejren i ny australsk konkurrence er endnu uvist. Men regeringen har sat millioner på højkant til det firma eller den forskningsorganisation, der kan udvikle den bedste robot, der kan erstatte soldater i kamp.

Kamprobotten skal først og fremmest kunne fungere i bymæssige områder, hvor soldaterne er mest udsatte og risikoen for tab størst, oplyser BBC.

Den australske hær er ikke ene i projektet, der også har deltagelse af det amerikanske militær. Konkurrencen har fået det ubeskedne navn Magic 2010, hvor Magic er en forkortelse for Multi Autonomous Ground-robotic International Challenge.

Ifølge BBC ønsker regeringen at udvikle en intelligent og selvkørende system, der er i stand til at udføre farlige overvågningsmissioner. Det er ikke meningen af robotten skal være bevæbnet, men planen er dog alligevel at kunne sende en gruppe robotter ind i en farezone og uskadeliggøre de potentielle farer, skriver BBC.

Robotdyst til næste år skal finde den udvalgte
I første omgang er der en gevinst på omkring otte millioner kroner på højkant. Fem selskaber vil blive udvalgt og blive inviteret til militærkonference i Brisbane til næste år, hvor de skal bevise robotternes kunnen for af et panel af internationale eksperter. Her vil den endelige vinder også blive kåret.

De deltagende robotter skal blandt andet kun identificere og afgrænse et katastrofeområde samt kunne lokalisere, klassificere og genkende alle simulerede trusler i løbet af tre en halv time. Udfordringen er også, at robotterne dynamisk skal koordinere, planlægge og udføre opgaver i forhold til skiftende prioriteringer.

Konkurrencen har deadline for ansøgninger i september måned og en forberedende konference bliver afholdt i Frankfurt den 4. august. Alle firmaer og forskningsinstitutioner er velkomne, mens regeringens organer ikke kan deltage.



14. jul 2009 kl 13:50

Jan Henrik Wegener

Hvorfor ikke konkurence i redningsopgaver?

Hvorfor ikke en robotkonkurence for hel og halvautomatiserede maskiner("robotter") til redningsopgaver? De ville sikkert være fremragende til at løse en del sådanne opgaver, hvor meget afhænger af hurtigt at indsamleog analysere oplysninger, have en strategi parat og føre den ud i livet omgående og helst uhæmmet af hensyn til egen sikkerhed. En sådan konkurence kunne vel i princippet afholdes hvor som helst, så hvorfor ikkeher i landet, f.eks. i København eller Århus.


14. jul 2009 kl 20:47

avatar

Peter Kamp Nielsen

Det er da allerede med....Re: Hvorfor ikke konkurence i redningsopgaver?

Hej

kan se du læste overskriften - hvilken del af

De deltagende robotter skal blandt andet kun identificere og afgrænse et katastrofeområde samt kunne lokalisere, klassificere og genkende alle simulerede trusler i løbet af tre en halv time. Udfordringen er også, at robotterne dynamisk skal koordinere, planlægge og udføre opgaver i forhold til skiftende prioriteringer.

kan du ikke læse? ;-)

De bedste hilsner
Peter Kamp


15. jul 2009 kl 00:26

Jens Madsen

Re: Det er da allerede med....Re: Hvorfor ikke konkurence i redningsopgaver?

mens regeringens organer ikke kan deltage.
Vil robotterne blive for dygtige, hvis regeringer eller hele stater stod bag?

Alle ved, at ved projekter over en vis størrelse - f.eks. atombomber - så er nødvendigt, at det er en hel regering, eller stat bag.


15. jul 2009 kl 11:30

Jan Henrik Wegener

Re: Det er da allerede med....Re: Hvorfor ikke konkurence i redningsopgaver?

Hej

kan se du læste overskriften - hvilken del af

De deltagende robotter skal blandt andet kun identificere og afgrænse et katastrofeområde samt kunne lokalisere, klassificere og genkende alle simulerede trusler i løbet af tre en halv time. Udfordringen er også, at robotterne dynamisk skal koordinere, planlægge og udføre opgaver i forhold til skiftende prioriteringer.

kan du ikke læse? ;-)

De bedste hilsner
Peter Kamp

Jo, og ud fra det jeg læser fremgår det klart at der er tale om rent militære redningsopgaver, en anden form for "soldaterarbejde", hvorimod det jeg har i tankerne er generelt, "civilt", redningsarbejde. Det ligner, men der er da en forskel. Det er f.eks. et spørgsmål om en konkurence om at lave de bedste militære robotter vil prioritere det at kunne udføre "dagligdags" eftersøgnings og redningsaktioner ret højt.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.