Kosmiske kvante-enheder

Jo, der kan meget vel eksistere en universel tids-enhed, der er meget, meget mindre end Planck-tiden.
De såkaldte Planck-enheder er ikke baseret på en fysisk teori. Det var ved en ’ad hoc’ dimensionsanalyse, at Max Planck konstruerede de såkaldte Planck-enheder. Det var i 1899, efter at han havde indført den naturkonstant, der nu kaldes Plancks konstant og betegnes med bogstavet h.

-- Med og uden tallet pi --
At der i de fleste definitioner af Planck-enhederne indgår tallet pi skyldes, at man har antaget en euklidisk geometri. Tallet pi er defineret som brøkforholdet mellem omkredsen og diameteren i plane euklidiske cirkler.
Hvis man vil være uafhængig af euklids geometri, så skal man ikke medtage pi i definitionen af Plancks-enhederne! Det gør jeg heller ikke i mine beregninger.

Kosmologiske kvante-enheder
I det følgende en lille artikel på engelsk, hvor det vises, at Planck-enhederne kan udledes i den af undertegnede udviklede kvante-kosmologi. En kosmologi der er baseret på kvantisering af de grundlæggende fysiske størrelser: Afstand, tid og masse.

-- Planck-massen forklaret --
Den relativt store Planck-masse, som man ikke har kunnet give en forklaring på, viser sig at være en grundlæggende masse i det tidligste Univers, da Universet havde en udstrækning lig med Planck-længden og da Universet var Planck-tiden gammelt.

Danske artikler på:
http://louis.rostra.dk/kvant_0...html

http://louis.rostra.dk/kvant_1...html

Hilsen fra
Louis Nielsen


Planck-enhederne og Kosmiske kvante-enheder

Af Louis Nielsen

THE PLANCK QUANTITIES
The so-called Planck quantities are not based on a physical theory and neither are they themselves base for a physical theory. They are ‘constructed’ purely ad hoc by a dimension analysis, based on Newton's gravitational constant G, the velocity of light c and Planck's constant h. The intention of Max Planck (1858-1947) was – in 1899 – to find a unit of length l(pl), a unit of time t(pl) and a unit of mass m(pl), independent of specific local systems and the existence of man.
(Reference: Max Planck: 'Über irreversible Strahlungsvorgänge'. Sitzungsberichte der Preußischen Akademie der Wissenschaften, vol. 5, p. 479 (1899)).

The Planck quantities are, without the number pi, defined by:

(1) l(pl) = ((h*G)/c^(3))^(1/2) = 4.1*10^(-35) meter

(2) t(pl) = l(pl)/c = 1.4*10^(-43) sec

(3) m(pl) = ((h*c)/G)^(1/2) = 5.5*10^(-8) kg

Most cosmologists, trying to describe the earliest phases of our universe by a ‘Big Bang’ model, use the Planck time unit, about 10^(-43) sec, as the nearest possible time which can be used to approach the 'moment' of ‘Big Bang’. Events before the Planck time cannot be described by the conventional cosmological theories. Einstein's general theory of relativity, which is basic for the accepted cosmological models, collapses when we try to analyse the early Universe. The reason is that the theory of general relativity is not based on quantum physics.

THE QUANTUM-COSMOLOGICAL QUANTITIES
A 'Unified Quantum Cosmology' can be based on the quantum-cosmological quantities: The elementary length d, the elementary time t, and the actual elementary mass m.
The quantum-cosmological quantities are given by:

(4) d = h/(M*c) = 1.4*10^(-102) meter

(5) t = d/c = 4.7*10^(-111) sec

(6) m = h/(R*c) = 2.2*10^(-68) kg (in our epoch)

In equation (4) M = 1.6*10^(60) kg is the total and finite mass of the Universe. In equation (6)
R = 1*10^(26) meter is the actual extension of the Universe.

A physical length is equal to a ‘space quantum number’ multiplied by d. A definite ‘time-interval’ is equal to a ‘time quantum number’ multiplied by t and a definite mass is equal to a ‘mass quantum number’ multiplied by m.

THE QUANTUM EVOLUTION OF THE UNIVERSE
The simple connection between R and d is:

(7) R = n* d

The number n is the ’cosmic evolution quantum number’. As the Universe evolves in ’quantum jumps’ n is ’ticking’ up through the natural numbers.
The quantum-number n is equal to the third power of the actual and variable ratio between the electrostatic and the gravitostatic forces between two electrons.

The connection between M and m is:

(8) M = n*m

In equation (8) m represents the mass of the actual - and variable - smallest energy-/matter quantum in the Universe. This variable energy-/matter quantum I have given the name UNITON.
In our epoch n = 7.2*10^(127). The actual value of n is equal to actual number of unitons in the Universe.
In our epoch of the quantum-evolution of the Universe the number of unitons in the Universe is thus equal to 7.2*10^(127).

The connection between the age T of the Universe and the elementary time t is:

(9) T = R/c = n* t

RELATIONS BETWEEN QUANTUM-UNITS AND PLANCK’S UNITS
The quantum-cosmological units are much more fundamental than the Planck units.
In my treatise I show the connection between the quantum-cosmological units and the Planck units, and furthermore I show which role the Planck units play in the quantum evolution of the Universe.
From the equations (1) and (7) we can calculate the value n(pl) of the cosmic evolution quantum number when the Universe had an extension equal to the Planck length l(pl) and an age equal to the Planck time t(pl):

(10) n(pl) = l(pl)/d = 2.9*10^(67)

n(pl) – which is a natural number – also is equal to the number of unitons in the Universe, when its age was equal to the Planck time t(pl).

THE GREAT PLANCK-MASS EXPLAINED
From equation (8) we can calculate the mass of a uniton when the Universe was in its Planck quantum-state. We get:

(11) m(t(pl)) = M/n(pl) = 5.5*10^(-8) kg

Comparing with the value in equation (3) we see the following:
The Planck mass m(pl) is equal to the mass m(t(pl)) of a uniton, when the Universe had an age equal to the Planck time!
The relatively great Planck mass has been an enigma. Above the explanation of the great value of the Planck mass is given.

THE PLANCK STATE OF THE UNIVERSE
When the Universe had an extension equal to the Planck length 4.1*10^(-35) meter and an age equal to the Planck time 1.4*10^(-43) sec it consisted of 2.9*10^(67) unitons, each with a mass equal to the Planck mass 5.5*10^(-8) kg.
The Planck quantities can be derived from the quantum-physical quantities:
The elementary length d, the elementary time t and the total energy-/matter mass M of the Universe!

Louis Nielsen

Underholdende!

"Konklusionen er derfor, at ingen ved, om der findes en mindste tidsenhed, og ingen kan med sikkerhed sige præcist, hvad den i givet fald måtte være."

Nej, men det er ikke så lidt underholdende at læse om evt. spekulationer om eksistensen af naturbestemte enheder af noget ingen kan definere! ;-)

Kvantning af rum-tiden

Hvis rum og tid er kvantet, maa det være fordi rum-tid koordinaterne for en partikel ikke kommuterer.
Lad x, y, z være rumkoordinater og t tiden.

Vi sætter
X0 = ct, X1 = x, X2 = y og X3 = z, hvor c er lyshastigheden, for at faa det hele paa firedimensional relativistisk form,

Den simpleste kommuteringsregel jeg kan finde er:

Xi Xk - Xk Xi = L^2 Likm Xm, hvor i, k, m = 0 .. 3

L er en universel konstant med dimension af længde (Plancklængden?)

Likm er en tredimensional asymmetrisk "enhedstensor", hvor alle elementer har egenværdierne 1 og -1.

Hvis Li betegner Diracmatricerne lambda_i , kan Likm fremstilles ved:

Likm = Li Lk Lm

hvor
Li Lk + Lk Li = i Gik (G = metrictensoren)

er kommuteringsreglen for Diracmatricer.

Hvorvidt en saadan teori er den rigtige kan selvfølgelig kun afgøres ved eksperimenter.
I alle anerkendte teorier er L = 0 men Planclængdens eksistens tyder paa at L > 0.

Aage

haha

alle den udenomssnak.

man kan ikke finde den mindste tidsenhed af den simple grund man ikke aner hvad tid er for noget.

Re: haha

Det gælder for alt hvad man kan maale, at man ikke ved hvad det egentlig er. Hvad er afstand? Det man maaler paa en tommestok. Hvad er tid? Det man maaler paa et ur. Hvad er masse? Det man maaler paa en vægt

"Hvad er den mindste tidsenhed?"

Hvis vi taler om "absolut" mindste tidsenhed? Må, det være den tid kvinder, i gruppe, kan undlade at omtale nogen i bekendtskabskredsen!?
- Kendt på at afslutningen typisk lyder i retning af; "har du så hørt at/om.........?

Re: haha

Aage Andersen:

Det gælder for alt hvad man kan maale, at man ikke ved hvad det egentlig er. Hvad er afstand? Det man maaler paa en tommestok. Hvad er tid? Det man maaler paa et ur. Hvad er masse? Det man maaler paa en vægt

Du, sq slet ikke så langt fra virkeligheden, Aa. A.! ;-)

Re: Re: haha

Det kan vist ikke vare længe før der bliver sat en partikel på tiden, så vi alle kan tro på at den er kvantiseret. Skal vi kalde den en timon?

Re: haha

Det kan vist ikke vare længe før der bliver sat en partikel på tiden, så vi alle kan tro på at den er kvantiseret. Skal vi kalde den en timon?

Hva' mæ Pumba?! ;-)

En tilstandsmaskine

Hvis der findes en mindste tid, og alle tider går op i den, så må universet jo være en tilstandsmaskine.

Det betyder, at alt udføres i skridt, og næste skridt, kan beregnes som x:= f(x), hvor f, er en funktion der beskriver vor univers, og x er en talstørrelse/matrix, der beskriver universets tilstand (hukommelse) til en given tid.

Re: "Hvad er den mindste tidsenhed?"

@John,

Hvis vi taler om "absolut" mindste tidsenhed? Må, det være den tid kvinder, i gruppe, kan undlade at omtale nogen i bekendtskabskredsen!?
- Kendt på at afslutningen typisk lyder i retning af; "har du så hørt at/om.........?

- Dermed kan tiden måles på sliddet af deres kæbeled . . .

Re: Kosmiske kvante-enheder

At der i de fleste definitioner af Planck-enhederne indgår tallet pi skyldes, at man har antaget en euklidisk geometri. Tallet pi er defineret som brøkforholdet mellem omkredsen og diameteren i

Ikke helt rigtigt.

Planck fremsatte formlen for energiens afhængighed af frekvensen.

E = h f

I mange sammenhænge er det bekvemt at benytte vinkelfrekvensen i stedet for frekvensen

omega = 2 pi f,

sætter man

h_ = h / (2 pi)

bliver Plancks formel:

E = h_ omega

Man slipper saa for et eksplicit pi i formlerne

Re: Kosmiske kvante-enheder

Aage, du skriver:
"I mange sammenhænge er det bekvemt at benytte vinkelfrekvensen i stedet for frekvensen

omega = 2 pi f,

sætter man

h_ = h / (2 pi)

bliver Plancks formel:

E = h_ omega

Man slipper saa for et eksplicit pi i formlerne."


- Ja, det ved jeg godt!

Men, når man benytter det irrationale tal pi, så forudsætter man en euklidisk plangeometri.
Og de 2 gange pi relaterer ofte til cirkler.

-- Kvante-geometri --
I en fundamental kvante-teori bør man benytte en kvantiseret geometri, som jeg gør opmærksom på i en af mine artikler.

-- Diracs konstant --
Det var i øvrigt Paul Dirac, der indførte forkortelsen "h med streg" = h/(2*pi), som derfor kaldes Diracs konstant.

Hilsen fra
Louis Nielsen

Korteste tid er

fra der bliver grønt, til bilen bagved begynder at dytte.

Re: Re: Kosmiske kvante-enheder

I en fundamental kvante-teori bør man benytte en kvantiseret geometri, som jeg gør opmærksom på i en af mine artikler.

Der naturligvis ingen grund til at indføre pi i en fundamental teori. Jeg syntes bare at min forklaring paa, hvorfor pi optræder i Plancks formel var simplere.

Der var et par skønhedsfejl i mit første indlæg om rum-tids kvantisering. Desværre kan man ikke komme ind og rette.

Likm er en skævsymmetrisk tensor:

Likm = (Li Lk Lm + Lk Lm Li + Lm Li Lk - Lm Lk Li - Lk Li Lm - Li Lm Lk) / 6

formlen for Diracmatricerne skal være

Li Lk + Lk Li = 2 Gik.

I kommuteringsreglen

Xi Xk - Xk Xi = L^2 Likm Xm

summeres over indeks m.

Bemærk at der er tale om generalisering af den specielle relativitetsteori til kvantiserede koordinater. En generalisering til den almene relativitetsteori er jeg endnu ikke naaet frem til men der arbejdes paa sagen :-)

Re: En tilstandsmaskine

Hvis der findes en mindste tid, og alle tider går op i den, så må universet jo være en tilstandsmaskine.

Tid er en teoretisk opfindelse. I fysikkens verden sker der hændelser, og hvis man ønsker at finde en mindste tidsenhed, da behøver man at søge efter det fænomen i naturen der gentager sig selv hyppigst i forhold til alle andre begivenheder. I praksis vil en målemetode sandsynligvis være meget langsommere end selve et sådant fænomen.

En kandidat kan fx være en lysbølge, som man indespærrer imellem nogle spejle som man anbringer så tæt på hinanden som overhovedet muligt. En sådan bølge bør være det hyppigste fysiske fænomen som man kan måle, i hvert fald i vort univers, hvis man altså kan måle det.

Re: Re: En tilstandsmaskine

En sådan bølge bør være det hyppigste fysiske fænomen

Ikke nødvendigvis. Dette forudsætter jo, at bølgelængden for svigningen, er mindst et atom.

Meddens at virkeligheden måske er, at det er en kortere længde end atomet. Det vil være nærliggende, at det måske er elektronens størrelse, hvis den har en sådan, eller at bølgelængden måske er den korteste længde, som teoretisk eksisterer i naturen. Trods vi nu får den måske højest mulige frekvens for en bølge, er det stadigt ikke bevist, at korteste tidsinterval svarer til denne frekvens - tværtimod. Den vil typisk være et antal gange mindre, da der ellers vil mangle parametre, så den kan blive en bølge.

Hvorfor den korteste?

Hvorfor er de vigtige spőrgsmaal hvad den mindste enhed for noget er?
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad den STøRSTE enhed er :)

Re: Re: Re: En tilstandsmaskine

En sådan bølge bør være det hyppigste fysiske fænomen

Ikke nødvendigvis. Dette forudsætter jo, at bølgelængden for svigningen, er mindst et atom.

Sagen forudsætter i hvert fald, at man beslutter sig for hvor megen fysik der skal være indblandet i et urs konstruktion. Spejle involverer at en lysbølge flytter en elektron til en anden bane, og at elektronen (eller en anden elektron) dernæst flytter sig igen og udsender en anden lysbølge, som vi opfatter som en reflektering af den oprindelige lysbølge. Hvis man kan udføre dette forsøg med spejle der har en afstand imellem sig der er én atom bred, og hvis man kan måle alle reflekteringer, og hvis spejlene består af atomer der har elektroner der meget let bliver påvirket af lysbølger (et ideelt metal), da vil man reelt have sig et mekanisk ur således, med »mekanik« forstået på den måde, at hele atomer er involveret.

Spørgsmålet er så: Foregår der fysiske fænomener i vort univers, der foregår hurtigere end dette ur? Vel, vi kunne fx forsøge at måle på en elektron der vibrerer omkring en proton (brintatom). Et spørgsmål: Er dette en kæde af begivenheder som vi kan optælle?

(Et andet spørgsmål, afledt heraf: Vi kender til ure der måler svingninger i et krystal. Hvor mange atomer består et sådant krystal af, dvs. over hvor lang en fysisk afstand foregår svingningerne? Der er vel tale om millionvis af atomer i et sådant urs krystal?)

Om bølger i øvrigt: Det er ganske klart, at en hvilken som helst bølge kun kan foregå, hvis det foregår i et medium af partikler, fx en luftart af atomer, eller en væske af atomer, eller et gitter af atomer. Eller, når det drejer sig om lys: I vakuum, som nødvendigvis må bestå af enheder der er mindre end ingredienserne i et atom. Et teoretisk meget fint ur, vil være et ur der evner at måle på alle tilstande i en bølges amplitude der bevæger sig igennem vakuum.

Re: Hvorfor den korteste?

David Anker

Hvorfor er de vigtige spőrgsmaal hvad den mindste enhed for noget er?
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad den STøRSTE enhed er :)

Begge spørgsmaal er interessante men spørgeren spurgte om den mindste tid. Du maa gerne spørge om den største.

Re: Kvantiseret geometri?

I en fundamental kvante-teori bør man benytte en kvantiseret geometri, som jeg gør opmærksom på i en af mine artikler.

Hvad vil det betyde for virkeligheden? Vil længde og afstand, skulle beregnes efter andre formler? I et koordinatsystem, der er kvantiseret, og hvor vi kun kan gå vandret og lodret, må afstanden mellem to punkter, beregnes som summen af afstanden i henholdsvis x og y retning.

Det er meget synligt, at dette netop ikke er tilfældet, og derfor kan vi udelukke, at universets "tomme rum" er kvantiseret. Vi ved jo netop, at der gælder reglerne for afstande, og omkreds af cirkler, som i et euklidisk rum.

Fysisk kvante-geometri

Fysisk Kvantegeometri
-- Mindre stofdele kræver mere energi –
I et endeligt Univers med en endelig maksimal energi-mængde vil der være en principiel grænse for hvor meget stof (materie) kan deles til mindre og mindre stykker.

Prøv f.eks. at knække én tændstik i flere og flere mindre dele! For hver gang man skal dele de mindre og mindre tændstikstykker, så skal der benyttes større og større energi.

Den største energi man principielt set kan opdele f.eks. en elektron med, er Universets samlede energi (minus den energi en elektron er ækvivalent med).

-- Geometrisk kvante-måler --
Med et endeligt Univers haves en principiel mindste stoflig afstands-måler, en geometrisk kvantemåler!

-- Rationel fysisk kvantegeometri --
I en rationel kvantefysik gælder:
Enhver fysisk afstand L er lig med et naturligt tal n(L), rum-kvantetallet, multipliceret med kvante-længden d, der er Universets fysisk mindste afstand. (Se tidligere indlæg i denne tråd).
Dvs. der gælder:

(1) L = n(L)*d

-- Plane cirkler er ikke eksakt natur-geometri --
Med eksistensen af en fysisk kvante-geometri er f.eks. euklidiske plane cirkler ikke eksakte natur-geometriske figurer. De er dog yderst praktiske at benytte i vores ’makroskopiske’ dagligdag.

-- Kontinuert fysik-beskrivelse er en approksimation –
Med en fysisk mindste afstand, og mindste tidsforløb, ja så er den euklidisk kontinuerte geometri, og alle andre kontinuerte matematiske modeller af Universet og alle dets processer kun tilnærmede beskrivelser af Naturen.

-- Tids-kvantet --
Der gælder ligeledes: Ethvert fysisk tidsinterval T er lig med et naturligt tal n(T), tids-kvantetallet, multipliceret med tids-kvantet t, der kan defineres som kvante-længden d divideret med lysets hastighed c i såkaldt vakuum. Dvs. der gælder:

(2) T = n(T)*t = n(T)*(d/c)

-- Naturen er kvantiseret! --
Alle fysiske størrelser, såsom hastighed, acceleration, kraft, arbejde, energi osv., defineres som sædvanligt, men vi må tage hensyn til kvantiseringen af rum, tid og masse.
Den fundamentale ’atomisering’ medfører, at alle bevægelser er diskontinuerte, dvs. bevægelser foregår i, ganske vist, uhyre små ’spring’.
Ligeledes vil alle fysiske processer i et system være kendetegnet ved diskontinuerte forandringer af visse fysiske størrelser.

Processer i et fysisk system kan beskrives ved ændringer af visse kvantetal hørende til bestemte fysiske størrelser, og for disse kvantetal gælder visse bevarelseslove.

Alle fysiske størrelser kan defineres og udtrykkes ved de kosmiske fundamentalstørrelser:
Kvantelængden, tidskvantet og den mest afgørende: Den totale stof-/energimasse af Universet!

Studér mere på: http://louis.rostra.dk

Hilsen fra
Louis Nielsen

Re: Fysisk kvante-geometri

Prøv f.eks. at knække én tændstik i flere og flere mindre dele! For hver gang man skal dele de mindre og mindre tændstikstykker, så skal der benyttes større og større energi.

Nej, der bruges præcis den samme.

Den fundamentale ’atomisering’ medfører, at alle bevægelser er diskontinuerte, dvs. bevægelser foregår i, ganske vist, uhyre små ’spring’.

Det er muligt, men kvantiseringen medfører ikke nogen mindsteafstand. Antages, at vi går et step op, og herefter et step 30 grader skråt ned, så har vi bevæget os ialt halvdelen af afstanden. Vi har altså opnået, en position, vi ikke kunne opnå, hvis vi havde taget skridtet fuldt ud, i den pågældende retning. Derfor er ikke nogen mindsteafstand i universet. Hvis dette havde været tilfældet, vil universet have en matrix struktur, som et krystal, og det vil betyde at du på ingen måde kan regne afstand ud som nu. Hvordan, at selve matrixen ligger, vil også have betydning for bevægelsen, og bevægelse vil ikke være lige nemt i alle retninger.

Nu har jeg også bemærket, at der er som om, at bevægelse i nogle bestemte spor er nemmere, end bevægelse i andre spor, f.eks. hvis man går samme vej hver dag. Men, jeg har endnu ikke set noget fysisk bevis for, at det faktisk forholder sig sådan.

Re: Re: Fysisk kvante-geometri

Det er muligt, men kvantiseringen medfører ikke nogen mindsteafstand. Antages, at vi går et step op, og herefter et step 30 grader skråt ned, så har vi bevæget os ialt halvdelen af afstanden. Vi har altså opnået, en position, vi ikke kunne opnå, hvis vi havde taget skridtet fuldt ud, i den pågældende retning. Derfor er ikke nogen mindsteafstand i universet.

Enig Jens...

Matematik er ikke Fysik!

-- Matematik er ikke Fysik! --
Ved hjælp af den abstrakte matematik, som vi har konstrueret med vores hjerner, har vi mulighed for at gøre en given talstørrelse uendelig lille.

-- Tanker kan forestille noget ikke-eksisterende --
Og: I vores tankeverden, der dannes i vores hjerner, kan vi forestille os, at en given stofportion kan deles uendeligt mange gange i mindre og mindre stofportioner og med deraf følgende mindre og mindre udstrækning. Denne tankemulighed er forklaringen på, hvorfor mange tænkere, specielt i oldtiden, ikke troede på eksistensen af ’atomer’, dvs. naturlige mindste stofdele, der ikke kan deles yderligere.

-- Fysisk mindste målestok --
Det jeg mener med ’fysisk kvante-længde’ er, at der eksisterer et mindste fysisk stof-kvantum (det reelle atom) med en mindste stoflig udstrækning. Og dette mindste fysiske stof-kvantum kan ikke på nogen eksisterende fysisk måde lade sig dele til en mindre udstrækning.

Men ja, vi kan godt med matematik regne på brøkdele af en mindste fysisk kvante-længde, men den fysiske kvante-målestok kan ikke fysisk deles.

Hilsen fra
Louis Nielsen

Re: Matematik er ikke Fysik!

Det jeg mener med ’fysisk kvante-længde’ er, at der eksisterer et mindste fysisk stof-kvantum (det reelle atom) med en mindste stoflig udstrækning. Og dette mindste fysiske stof-kvantum kan ikke på nogen eksisterende fysisk måde lade sig dele til en mindre udstrækning.

Hvordan fusioneres disse "reelle atomer" og hvorhen i universet, til et brintatom, som for mig er det absolut elementære atom. Hvor mange af dine "reelle atomer" skal der til for at lave (bage eller koge) et brintatom ?

mvh Berndt

Tid

Tid er ikke en særlig præcis betegnelse, idet ordet er et overordnet fællesord for et af fysikkens grundlæggende fænomener, under hvis emne vi har,
varighed
sekund
tidspunkt
samtidighed
o.s.v.
Spørger vi efter den kortest eksisterende varighed, er det derimod et præcist spørgsmål.
En varighed er altid det tidsmål der har eksistens ml. to begivenheder. Tidsmålet kan være 0 eller større end 0 - men aldrig mindre end 0.

Vi prøver: Der sendes lys mod et fordelingsspejl; den ene lysdel sendes ad to lige lange arme (højre og venstre). Det tidsmål der, set fra spejl, er ml. de to begivenheder der markerer afslutningen på de to lysdeles gennemløb, vil af symmetrigrunde være = 0. Hvis de to arme ikke er lige lange, ændres vores 0, til et tal der afhænger af de tekniske forsøgsmuligheder. Tidsmålet kan godt komme under Plancktiden, men måske kan det ikke måles, men altså godt have fysisk eksistens.

En ommer

den ene lysdel - rettes til: de to lysdele

Definition

- på tid:

Tid er et af fysikkens grundlæggende begreber, hvis tilknyttede fænomener samlet udgør den overordnede betegnelse "tid".

Man kan ikke måle et fysisk begreb, men de tilknyttede fænomener kan måles. Idet tid kun har eksistens ved fænomenerne
1) tidsudstrækning
2) ikketidsudstrækning
vil måling alene dreje sig om 1) og/eller 2).

Tidsbevægelser er kontinuerlige, hvorfor også Planck-tiden er delelig.

Har vi en grov tidsmåler der kan måle sekunder, betyder det ikke at et sekund ikke fysisk kan deles.
Har vi en "grov" tidsmåler der kan måle Plancktider, betyder det ikke at en Planck tidsenhed ikke fysisk kan deles - jeg vil i alt fald gerne se det fysiske argument der forbyder en sådan deling.

Re: Definition

Tidsbevægelser er kontinuerlige, hvorfor også Planck-tiden er delelig.



Har vi en grov tidsmåler der kan måle sekunder, betyder det ikke at et sekund ikke fysisk kan deles.

Har vi en "grov" tidsmåler der kan måle Plancktider, betyder det ikke at en Planck tidsenhed ikke fysisk kan deles - jeg vil i alt fald gerne se det fysiske argument der forbyder en sådan deling.

Se mit indlæg om kvantning af rum-tiden.
Elektronens ladning kan naurligvis tænkes vilkaarlig delt men det er ikke fysisk muligt at maale dette. Paa samme maade kan rum-tiden tænkes at være diskret , saa der er en mindste værdi for maaling af længde og tid

Rekord

Aage, vi kan tænke os hvad som helst - nogle tanker har større ballast/større tyngde end andre.
Elektromagnetisk energi omsættes altid kvantisk. Om ladning findes mindre end elementarladningen e er hypotetisk, men her vil de dog stadig være kvantiske (ægte brøker af e).
Kvantetid. Alle tider synes at være afmålte/kvantiske: Herfra og dertil -> fra start til slut. Disse tider kunne så være en summation af kvantiske elementartider. En sådan elementartid T: fra start til slut, skulle så være den korteste der har fysisk eksistens.
To ens blinkende og samtidig startende stroboskoplamper, VIL komme ud af takt, og så skulle der være fysik der forbyder denne usynkrone takt i at komme under T (Plancktiden). Hvad er det for en fysik? De to lamper kunne befinde sig i en indbyrdes afstand af 1mia. lysår (med os eksakt i midten, og alligevel vil denne mystiske/hypotetiske fysik gribe ind og forhindre at Plancktiden blev trådt under fode.
Det er muligt at vi ikke kan måle så korte tidsudstrækninger < Plancktiden,
men derfor kan så små størrelser godt have fysisk eksistens - naturen lader sig ikke begrænse af vores uformåen.
Inden vi matematiserer emnet, må det fysiske grundlag være til stede for ikke at ende i en matematisk fantasi.