blogs kategori-billede

Muslingeskallers fantastiske brudstyrke: fremtidens byggeri?

Af Peter Bøggild,  onsdag 15. jul 2009 kl. 20:01

Perlemor er langt stærkere end mineralerne det består af, og skallen bygger sig selv. Det skal prøves!

Jo længere vi mennesker kommer i forhold til at lave computerchips, smarte coatings og biomedicin ved hjælp af nanoteknologi, jo mere må man kaste sig på knæ overfor evolutionens ene, gigantiske ressource: tid. Ting tager tid, og har man millioner af år til rådighed og milliarder af forsøg, så kan der komme fantastiske "opfindelser" ud af det.

Menneskets vilkår er en noget kortere tidshorisont, så vi må kridte skoene, sende vores unger på Universitetet, og så iøvrigt ikke skamme os over at kigge Naturen over skuldrene, når vi skal lave materialer der er sejere, stærkere, lettere, er bedre til at lede elektrisk strøm og varme, der absorberer stød, afviser vand, og måske endda... samler sig selv.

Der er masser af eksempler. Nogen af de mest kendte er sommerfuglen, der bruger optiske gitre til sit flimrende farvespil, lotusblomsten, der bruger en kombination af mikrostrukturer og vandafvisende voks-nanostrukturer til at holde sig selv fri for skidt og støv.



Perlemor bygger sig selv

Tag for eksempel dyrs skeletter og exoskeletter, dvs. de skjolde og skaller der beskytter deres bløde indre.

Et yderst hårdt og brudstærkt, naturligt forekommende materiale er Nacre, eller perlemor. Det findes på indersiden af perlemuslinge-skaller, og dannet af det skøre mineral Aragonit, tror jeg det hedder på dansk. Det har undret forskerne er at perlemor er 3000 gange stærkere end Aragonit, som det jo næsten udelukkende består af.

Sjovt! Kun 5 procent af perlemor er organisk, men den organiske del lokker mineralerne til at "samle sig" af sig selv i en meget stærk kontruktion. Det er altså ikke så meget de enkelte materialers styrke, men komposittens opbygning der giver brudstyrken. Og så er det jo dejligt nemt, når "entreprenøren" (i dette tilfælde konkylien) kun skal sørge for 5% af materialer og arbejde.  

Jeg så "nyheden" på nettet, som henviser til en artikel i Physical Review Letters... fra 2007. I artiklen fortæller P.U.P.A Gilbert og hans kolleger fra Wisconsin Universitet om deres undersøgelser af hvordan perlemorsskallen er opbygget og hvordan skallen dannes. 



Nærbillederne er taget med et røntgen fotoelektron-emission spektromikroskop (!!) og viser at perlemor mest af alt minder om en semi-kaotisk opbygning af overlappende "mursten" eller fliser. Tænk på en stor stak af mønter, der er limet sammen. Disse mineralske fliser er nemlig bundet sammen af en smule organisk materiale, som også initierer væksten af fliserne. Opbygningen forhindrer revner i at forplante sig - og det er jo det. Hvis ikke små revner kan blive til store revner, går materialet ikke i stykker (så nemt).  

Det er ret bemærkelsesværdigt. Du kommer med 5% mørtel, og så samler murstenene sig selv i en kaotisk orden, men med en langt højere brudstyrke end både mursten og mørtel. Jeg læste et andet sted (uden at jeg helt forstår det) er at Perlemor bliver væsentligt mere brudstærkt af at være vådt; det bliver mere duktilt.

Den gamle sciencefiction myte om huse der bygger sig selv, kan åbenbart godt lade sig gøre hvis man er en musling. Det kunne være "interessant" hvis man kunne opfinde noget lignende på stor skala. En ting er at kunne danne beskyttende lag på hjelme, biler og huse, noget andet er hvis man kan få processen til at ske af sig selv. Det har været forsøgt at efterligne perlemor-strukturen f.eks. i en ny slags plastic, men dette var ikke just "selv-samlende" (læs Mads Nyvolds artikel her, og mere om perlemor her)

Hvis du havde et "gør det selv" perlemors kit, der af sig selv kunne danne en 1 mm tyk super-brudstærk skal, hvad ville du så bruge det til?



15. jul 2009 kl 21:26

Søren Pilgård

Perlemors kit ide

Et exoskellet kunne være fedt, så ville jeg erobre skåne tilbage eller noget i den stil.


16. jul 2009 kl 10:09

avatar

Steen Jensen

Re: Perlemors kit ide

Ja, og et panser lavet af Kitin (det hylster myrer og lopper befinder sig i) er også fantastisk stærkt.
Forskere rundt i verden drømmer om, at kunne kopiere dette naturens materiale, fordi en kampvogn lavet af dette ville overgå alt, hvad vi hidtil har set.


16. jul 2009 kl 10:29

avatar

Peter Bøggild

Men hvad ville DU bruge det til :)

Jeg er nysgerrig efter at høre jer superingeniørers bud på anvendelser af en selv-dyrkende brudsikker skal. Tænk kreativt, det er det i bliver betalt for ;-)


16. jul 2009 kl 11:03

avatar

Steen Jensen

Re: Men hvad ville DU bruge det til :)

Nå, kan man få en god timeløn her på Ingeniøren - det lyder godt !


16. jul 2009 kl 11:51

Anders Jakobsen

Sjov og ide

Først: hvad fanden Peter, du linker til en KREATIONISTISK hjemmeside? :D Not good ;)

Her er min ide: Stødabsorberende materiale. Der må kunne absorberes en helvedes masse energi i alle de små brud.


16. jul 2009 kl 13:48

avatar

Peter Bøggild

Fy for fanden

Uha - det er minsandten også rigtigt - kreationisme i min blog. Hmpfrh. Man skal aldrig ændre i sin blog på grund af læserkommentarer, men her gør jeg rask en undtagelse. Sommerfugle linket er nu et link til physorg.com. Censur? You bet!... Gud skal ikke blandes ind i det her.


17. jul 2009 kl 01:52

Søren Pilgård

Dæmninger

Kunne man bruge det til at bygge dæmninger med?
I takt med at havene stiger pga. global opvarmning bliver dæmningerne bare større og større?


17. jul 2009 kl 09:30

avatar

Peter Bøggild

Ikke så dumt

Dæmninger: de skal jo fungere i vand, så man kunne måske forestille sig en kunstig (organisk?) coating der fik mineraler til aflejre sig i en tæt, stærk skal.

Det kan være at de kræfter vandmasserne maser med er så voldsomme at det ikke gør den store forskel - dvs., medmindre man finder en måde at lave en meget, meget tyk skal. Men klart en spændende ide!


17. jul 2009 kl 10:41

Tyge Vind

Muslingeskallers brudstyrke: fantastisk?


Hvor stor er brudstyrken i tal?

Den eneste talværdi jeg fandt [eng. Wiki] var G=70 GPa, og det er vel ikke fantastiskt?

For nu, mod min generelle indstilling, at præstere noget negativt om Perlemor, må det være en ekstremt lille brudforlængelse eller sejhed.
Det er en afgørende mangel i de allerfleste mekaniske konstruktioner.

Men hvor stor ER brudstyrken?
Tryk, træk, bøjning?
Kan den overhovedet bestemmes?

Mvh Tyge


17. jul 2009 kl 12:11

avatar

Peter Bøggild

70 Gpa

Hej Tyge

De 70 GPa er såvidt jeg husker youngs modulus, og det er omtrent som glas. Jeg tror pointen er at 1) perlemor danner sig selv, og 2) styrken er langt større end det materiale det er dannet af, på grund af nanostrukturen.

Jeg er heller ikke sikker på at Perlemor på en absolut skala er noget match til almindelige byggematerialer. Men man kunne måske bruge princippet til at danne lignende lag af stærkere "byggesten"... nu bliver det lidt vel spekulativt. Hvis jeg finder et tal for brudstyrken poster jeg det.

Jeg sidder og laver en 3 timers introduktion til Nanoteknologi til på mandag - en umulig opgave at løse godt - så jeg har en stærk tendens til overspringshandlinger, som f.eks. at surfe efter perlemors mekaniske egenskaber....


17. jul 2009 kl 12:27

Johan Ståhl

Re: 70 Gpa

Hej Tyge

De 70 GPa er såvidt jeg husker youngs modulus, og det er omtrent som glas. Jeg tror pointen er at 1) perlemor danner sig selv, og 2) styrken er langt større end det materiale det er dannet af, på grund af nanostrukturen.

Har du sammenlignet med fx almindelig tandemalje, som det vel i nogen grad kan sammenlignes med? Relativt hårdt for at være et organisk dannet materiale, men ikke brudstærkt (træk, bøjning)!


17. jul 2009 kl 12:31

avatar

Steen Jensen

Re: Re: 70 Gpa

Ja, det hedder jo også en perletand, så det er nok det samme !


18. jul 2009 kl 11:39

Tyge Vind

En historie på vejen


Til Peter Bøggild, 17.07.2009 kl 12:11

Jeg forstår dig, og du får en liie historie om emnet:

Efter en stille fluidisert forbrænding af kul rensede vi gassen ned til ca 1 mym i to trins cykloner.
Med faldhastighed som størresesmål fandt man, at der kom flere og større partikler ud efter cyklonerne end der kom ind.

Den videnskabelige undersøgelse viste, at partiklerne <2 mm, som kom ind ofte var tyndvægede kugleskaller, som slogs i 1000 stykker og fik større faldhastighed efter cyklonerne.

Så du må tænke dig ekstra om i nanoområdet, hilser Tyge


20. jul 2009 kl 09:19

Mogens Kjær

Coating i byggefaget

Som overflade på f.eks tagkonstruktioner. Giv tagstenene en coating af perlemor og de holder sig som nye i fem år. Efter de fem år, får de så lige et spray af den organiske binder, så de opbygger nye lag og holder sig som nye i endnu fem år.


29. aug 2009 kl 15:47

Birgit Juul Jensen

Emalje på tænder

Jeg ville prøve at bruge det på gendannelse af emaljen på tænder- det bliver der brug for i fremtiden.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.