Supernova-rekord: Forskerne nærmer sig Big Bang
For 11 milliarder år siden eksploderede to stjerner. Nu har forskerne identificeret lyset fra dem, og dermed nærmer de sig studierne af tiden umiddelbart efter Big Bang.
Dette er centrum i værtsgalaksen, hvor en af de fjerne supernovaer blev opdaget. Det konstante lys fra galaksen er fjernet, hvilket afslører supernovaen. (Foto: J. Cooke/UCIrvine/COC)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Ved hjælp af en ny teknik har astronomer fundet det svage lys fra to meget fjerne supernovaer. Disse er nu de to fjerneste kendte stjerneeksplosioner.
Stjerneeksplosionerne er så fjerne, at det har taget deres lys milliarder af år at nå Jorden. Med muligheden for at se så fjerne supernovaer kan astronomerne snart undersøge fødsel og død af nogle af de første stjerner, som blev dannet efter Big Bang for omkring 13 milliarder år siden.
»De to supernovaer, vi har opdaget, eksploderede for omkring 11 milliarder år siden, så vi er allerede ved at komme tæt på Big Bang,« siger Jeff Cooke fra Universitet of California.
Han er førsteforfatter på artiklen om opdagelsen, som blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
På grund af universets udvidelse befinder de to supernovaer sig nu omkring 18 milliarder lysår fra Jorden. Den nærmeste supernova, som blevet observeret tilbage i 1604, eksploderede blot 20.000 lysår borte. Den kunne ses med det blotte øje fra Jorden.
Ved de meget større afstande er supernovaerne langt svagere. Jeff Cooke og hans kollegaer søgte efter de såkaldte type IIn-supernovaer, som stammer fra eksplosioner af stjerner med en masse på mellem 50 og 100 gange Solens.
Stjernerne er så massive, at de bliver ustabile. Når de er ved at dø, kastes der lag af materiale ud i rummet, som skaber en skal rundt om dem. Når stjernerne eksploderer, slynges materialet ud fra kernen og rammer skallen, hvilket får den til at gløde kraftigt i årevis bagefter. Forskerne mener, at der findes et stort antal type IIn-supernovaer i Universet.
Jeff Cooke og hans kollegaer fandt supernovaerne med en ny teknik, der svarer til langtidseksponering, som fotografer benytter til at optage svagt lysende genstande i mørke omgivelser.
Astronomerne indsamlede billeder fra det samme område af himlen taget over fem år med det canadiske-franske Hawaii-teleskop. Da de sammenlignede dem, fandt de fire nye kilder, som pludselig var opstået. De blev bekræftet via observationer med W. M. Keck-teleskopet til at være lyset fra fjerne stjerneeksplosioner.
To af supernovaerne viste sig at være længere væk end den tidligere supernova-rekorddholder, som var ni milliarder lysår borte.
Studierne af de tidlige supernovaer hjælper forskerne til at forstå, hvordan Universet skiftede fra at være fyldt med mest brintgas til at indeholder en lang række grundstoffer. Eksplosionen af tunge stjerner sender tunge metaller ud i rummet. Med tiden køles de til skyer af støv og gas, som danner planeter omkring nye stjerner.
