Stolt pilot viser frem: Ingen drone kan tage samme fotos som F-16
Forsvaret dropper hemmelighedskræmmeriet og viser det kamera frem, som fotograferer København fra F-16-kampfly i denne uge. Her forklarer piloterne, hvorfor 360 grader i 3D ifølge piloterne er unikt.
Sådan ser linsen i det 60 kilo tunge kamera ud. Oppe i luften kan linsen rotere 360 grader rundt.
Multimedia
Galleri:
F-16 flyenes MRP-system
Læs også
-
Forsvaret om F-16-billeder: Vi kan ikke bruge Cowis luftfotos
-
Cowi til Forsvaret: Unødvendigt med luftfotos fra larmende F-16
Læs mere om
For de fleste danskere, først og fremmest københavnerne, har Forsvarets TRS-kamera de sidste par dage ikke været andet end et irritationsmoment i 600 meters højde: Forsvarets belæg for at overflyve luftrummet over København med brølende F-16-fly.
Kommer man helt tæt på TRS-systemet (Tactical Reconnaissance System) forvandler irritationsmomentet sig imidlertid til en 500 kilo tung aluminiumskasse med form som en kano indeholdende kamera, styresystem og køle-varmeskab.
Tæt på er netop, hvad Ingeniøren har været. I et forsøg på at imødekomme den heftige kritik af den seneste uges overflyvninger inviterede Forsvaret til nærkontakt med overvågningssystemet og det tilhørende F-16-fly på Skydstrup Flyveplads torsdag eftermiddag.
Piloten styrer kameraet med hovedet
Kort fortalt er TRS-pod’en, som i tidligere artikler også er blevet benævnt Modular Reconnaisance Pod (MRP), en konstruktion ophængt under kampflyets bug. Bagerst er der et køle-varmeskab, i midten af kassen gemmer førnævnte højopløselige kamera sig, og forrest befinder sig et elektronisk styresystem.
Køle-varmeskabet først: Det sørger ganske enkelt for at sikre en tilpas temperatur og luftfugtighed inde i bag aluvæggene, så kameraets linse ikke dugger helt til, når flyene dykker eller stiger ved høj fart, og luften derved kondenserer.
Selve kameraet kommer i to forskellige størrelser. Tre tommer til flyvninger i lav højde og et 12 tommer til brug i medium og høje højder. Fælles for kameraerne er, at de tager sort-hvide billeder på 25 megapixel. Det er nok til tydeligt at kunne genkende eksempelvis en traktor på en mark fra fem kilometers højde.
Kameraet kan tage billeder i en 360 graders vinkel rundt om sin egen akse og kan enten tage vertikale billeder lige oven på motivet eller oblique-billeder taget på skrå eller fra siden.
Hvilke billeder kameraet skal tage, kan piloten selv bestemme via det styresystem, som kommunikerer mellem flyet og kameraet. Styringen af kameraet foregår ganske enkelt ved, at piloten via et slags sigtekorn i hjelmen dirigerer kameraet og fastlåser det på de ønskede positioner. Hver gang der er taget et billede, vises det umiddelbart bagefter på pilotens skærm inde i cockpittet.
Alternativt kan kameraet også forprogrammeres fra landjorden, for eksempel til at affotografere en jernbane. I så tilfælde indkodes hjørnekoordinaterne af de områder, som kameraet skal tage billeder af, sådan at F-16’eren stadig kan flyve i en lige linje langs med jernbanen uden at skulle følge dennes snoede spor præcist.
Suppleres af videokamera i fem kilometers højde
Efter fotograferingen lagres billederne med det samme på en 64-gigabyte-harddisk, som ligeledes befinder sig inde i aluminiumskanoen.
Når flyet lander, hives harddisken ud af pod’en, hvorefter de højtopløselige billeder kan bruges som datagrundlag. Blandt andet kan billederne overføres til en computer med et specielt projiceringsspejl foran. Hvis efterretningsfolkene iklæder sig de fra bøger og underholdningsindustriens velkendte 3D-briller, kan de se affotograferede områder i 3D.
På den måde kan der tydeligt skelnes imellem forskellige dybder, og eksempelvis høje huse og træer ligefrem springer op af jorden.
Ifølge Forsvaret selv er netop 3D-funktionen, hvad der først og fremmest adskiller Forsvarets egne fotos fra de billeder, som Cowi ellers i den forgangne uge har tilbudt som erstatning.
Derudover suppleres TRS-pod’en så af et Lantirn-system, der tager højtopløselige stillbilleder fra samme højder. Lantirn-videokameraet er et produkt af 1990’ernes våbensystemer, men siden er systemet blevet opgraderet, så det nu fungerer som et infrarødt videokamera, der kan fokusere på detaljer og fange dem i bevægelser.
Foreløbig er det piloterne, der her må videregive, hvad videokameraet opfanger. Først i løbet af næste år vil det blive muligt med livefeeds direkte fra kamera til landjord, oplyser Forsvaret.
’Eneste platform der både kan rekognoscere og skyde’
Det danske forsvar råder pt. over seks pod’s i alt, to til flyvninger i lav højde og fire til flyvninger i medium og stor højde. De er fastgjort til undersiden af et F-16 fly med tre store bolte og kan derfor rotere mellem Forsvarets i alt 46 F-16 fly.
Direkte adspurgt svarer Forsvaret, at netop sikkerheden og fleksibiliteten er de altovervejende grunde til, at TRS-systemet ikke monteres på eksempelvis helikoptere eller fjernstyrede luftfartøjer – hvilket ellers kunne have sparet københavnerne for både larm og frygt:
»Vores nuværende F-16-fly er en platform, der kan gå fra fredelige rekognosceringsmissioner over fredsbevarende missioner til at smide våben i hovedet på folk, hvis det skulle være nødvendigt. Det er der ingen fjernstyrede platforme, der kan,« siger en af Forsvarets fotoindhentningspiloter, Peter Meldgaard, som selv har fløjet det københavnske luftrum tyndt i denne uge.
Han tilføjer, at de danske F-16-fly i 30 procent af deres tid i luftrummet bruges som en såkaldt sensorenhed, hvor hovedformålet er at rapportere via kameraer, sensorer og radarer og ikke at sende diverse våben af sted. I 2018 forventes det at være steget til 40 procent.
