/energi

Gigantisk Nordsø-net skal forsyne otte lande med havmøllestrøm

Danmark er med i planlægningen af verdens største netværk af søkabler, som skal sende strøm fra 100 havmølleparker til europæiske storbyer. EU stiller milliardtilskud til projektet i udsigt.

Af Sara Rosendal, fredag 10. jul 2009 kl. 08:06

Et gigantisk el-forsyningsnet baseret på havmølleenergi i Nordsøen, der skal kunne forsyne op mod 70 millioner europæiske hjem med grøn strøm. Det er målet med den storstilede plan North Sea Grid.

Endnu ligger planen ikke fast, men EU har sat 1,2 milliarder kroner af, til at føre den ud i livet. Det kræver dog, at ansøgningen, der skal indsendes i de kommende dage, lever op til en række formelle krav.

Energinet.dk vil søge om penge til et kabel mellem Jylland og Holland, der på sigt kunne indgå som modul i Nordsønettet, fortæller Hans Erik Kristoffersen, sektionschef, Energinet.dk..

Både Danmark, Norge, Tyskland, England, Skotland, Belgien, Holland og Frankrig ville kunne modtage strøm fra nettet – og det ville kunne betyde en markant bedre udnyttelse af vindressourcerne, forklarer Hans Erik Kristoffersen,
»Ved at se behovet i europæisk perspektiv, vil vi kunne bygge vindmølleparker til havs, der kan gøre bedre brug af de store vindressourcer, fordi vi kan dirigere strømmen derhen, hvor der er mest brug for den,« siger han.

Sektionschefen forklarer, at der sideløbende med diskussionerne om Nordsønettet også tales om at etablere et ’supergrid’ på land for at kunne transportere strømmen til de store europæiske byer.

Nordsønettet skal ifølge den britiske avis The Guardian forbinde over 10.000 havvindmøller og bestå af 6.195 km kabler. Det ville ifølge avisen kunne komme til at koste 20 milliarder euro at etablere.

Men indtil videre er det fortsat til diskussion, og ifølge Hans Erik Kristoffersen vil der med så storstilet en vision gå en rum tid før vision bliver til virkelighed.

»Først skal der skabes europæisk enighed om hele reguleringsaspektet, men potentialet et stort. Det svarer mindst til 100 gange kapaciteten fra havmølleparken Horns Rev I,« siger Hans Erik Kristoffersen.

Han peger desuden på, at der vil være behov for at udvikle bedre styringsteknologier til at dirigere elektriciteten til forskellige destinationer.

Energinet.dk sidder i øjeblikket i en arbejdsgruppe under den europæiske sammenslutning af systemansvarlige elselskaber (ENTSO-E), der studerer på mulighederne for et nordsønetværk og sammenholder det med erfaringer fra det pilotstudie, der er udarbejdet for Kriegers Flak i Østersøen.



10. jul 2009 kl 09:09

John Johansen

Endelig!

begynder det at ligne noget! :-)


10. jul 2009 kl 10:35

avatar

Troels Halken

Re: Endelig!

Nemlig.

Vh Troels


10. jul 2009 kl 11:11

avatar

Henning Therkildsen

Rigtigt DC-grid

Jeg håber det bliver starten på et rigtigt DC-grid.
Et DC-grid giver mulighed for at kombinere med vandkraft i nord og solenergi i syd. Specielt vandkraften er værdifuld som buffer når vinden ikke blæser, 10.000 møller placeret i samme 'vejrområde' stiller store krav til nettets dynamik. Yderligere bufferkapacitet kunne opnås ved også at lade griddet række til Island.


10. jul 2009 kl 11:20

Lars Andersen

Hvem betaler?

20 mia €+diverse budgetoverskridelser/forsinkelser?

Det er meget at investere i transmissionkapacitet.


10. jul 2009 kl 11:32

Richard Foersom

Tidszoner

Dette Nordsø-net vil også drage fordel af at Storbritanien og Irland ligger i tidszone en time forskudt fra kontinental-Europa. Derved bliver de daglige peak-forbrug mere udjævnet over tid i det samlede net.


10. jul 2009 kl 11:48

Nicolai Mathiasen

Nu mangler man..

bare at opdage, hvilke konsekvenser det har når man begynder på stor skala at tappe energi ud af vinden og dermed reducere iltningen af havet samt fordelingen af temperaturforskelle m.v.


10. jul 2009 kl 12:27

Niels Abildgaard

Re: Nu mangler man..

bare at opdage, hvilke konsekvenser det har når man begynder på stor skala at tappe energi ud af vinden og dermed reducere iltningen af havet samt fordelingen af temperaturforskelle m.v.

Dertil kommer den tårntransmitterede støjs inflydelse på fiskenes nærmiljø og den mindskede sol indstråling.


10. jul 2009 kl 12:34

Anders Jakobsen

Re: Hvem betaler?

20 mia €+diverse budgetoverskridelser/forsinkelser?

Det er meget at investere i transmissionkapacitet.

Det fik også mig til at kigge en ekstra gang. Jeg mener det er værd at holde både pris og nytte op imod "lokale" energilagre, eventuelt kombinationer.

Men det kræver selvfølgelig at der på et tidspunkt laves beregninger af bygning af energi-atoller.


10. jul 2009 kl 13:04

Boe Carslund-Sørensen

Udelukker det ene det andet?

Udelukker et transmissionsnet i Nordsøen bygningen af energiatoller?

Det er ikke en enten eller men en både og udfordring.

Derfor en lille opfordring fra forbrugerne, vi mener faktisk at alle muligheder skal undersøges, og at vi skal udover enten eller problematikken, før de rigtige og holdbare løsninger kan findes.


10. jul 2009 kl 13:17

Anders Jakobsen

Re: Udelukker det ene det andet?

Udelukker et transmissionsnet i Nordsøen bygningen af energiatoller?

Nej, derfor skriver jeg også "eventuelt kombinationer" :) Vi ved jo f.eks. heller ikke om de danske farvande nogensteder har de bundforhold som i Holland, der isolerer det imod "indsivning" fra neden


10. jul 2009 kl 15:42

avatar

Jesper Ørsted

Re: Udelukker det ene det andet?


Udelukker et transmissionsnet i Nordsøen bygningen af energiatoller?

Nej, men det gør prisen!


10. jul 2009 kl 15:46

Anders Jakobsen


10. jul 2009 kl 16:06

Tyge Vind

Alt er muligt!

Ingenting er udelukket Boe og Anders.

Nordsøen er under 100 m dyb op til 57 grader nord, og en dæmning mellem England og Danmark vil være ca 500 km lang.
Med en kort dæmning over Kanalen får man ca samme atol ~400000 km^2 som Østersøen.

Det giver nyt EUland, måske 100000 km^2, plads til mange møller og tilstrækkeligt magasin for en sikker elforsyning til en stor del af Nordeuropa.

Denne sænkning kan blive væsentlig større i m end sænkningen af Østersøen og de to er naturligt uafhængige af hverandre.
Skagerak er dybt.

Det er rart at se visioner, hilser Tyge


10. jul 2009 kl 16:56

Erik Nørgaard

Re: Alt er muligt!

Ingenting er udelukket Boe og Anders.

Nordsøen er under 100 m dyb op til 57 grader nord, og en dæmning mellem England og Danmark vil være ca 500 km lang.
Med en kort dæmning over Kanalen får man ca samme atol ~400000 km^2 som Østersøen.

Det giver nyt EUland, måske 100000 km^2, plads til mange møller og tilstrækkeligt magasin for en sikker elforsyning til en stor del af Nordeuropa.

Denne sænkning kan blive væsentlig større i m end sænkningen af Østersøen og de to er naturligt uafhængige af hverandre.
Skagerak er dybt.

Det er rart at se visioner, hilser Tyge

Endnu bedre med visioner hvor de nødvendige parametre er medtaget. Hvad vil du gøre ved skibstrafikken Tyge ??????????

I øvrigt kunne det da være "sjovt" at kende kapaciteten i MW i den nye "snor". Der er vel tale om en +/- 400 kV DC forbindelse.

"forsyne op mod 70 millioner europæiske hjem med grøn strøm" der i gennemsnit bruger 1 kW, som så kræver 70 GW flyttet.
Var dette et teknisk seriøst debatforum eller ???? Nåh ja jeg undrer mig bare lidt!


10. jul 2009 kl 17:21

Tyge Vind

Nytænkning


Hej Erik

Skibsfart erstattes med eljernbaner til glæde for CO2.
Emma Maersk kan heller ikke i dag gå gennem Kanalen, så der kommer nye havne.

Du kan søge på "de tre kløfter" og "hvdc, abb" for at se hvor langt teknikken er kommet. Svensk teknik i Kina, f eks. med 800 kV.

Så langt jeg kan se indeholder denne enome vindkraftudbygning ingen tekniske eller økonomiske utopier, men derimod mange af EU's politiske.

Og er man bange for både CO2 og KK!!!

Mvh Tyge


12. jul 2009 kl 11:08

Tyge Vind

Interessant utopi


Nu, når man har været i gang med at påvirke Nordsøen i 50 år med oljeudvinding mmm, er nye tiltag måske på plads.

Det er en overraskelse, at indvendingerne mod Nordsøen som atol ikke er flere, men nu når jeg har set på lidt fakta, virker det rimeligt nok.

1) Atollens vandareal kan blive 300000 km^2 som for Østersøen, og med godt 30 m sænkning kan energiindeholdet blive 10 gange større op til 57 grader N, Aberdeen - Hanstholm.

2) Dæmningsbyggeriet bliver meget større end for Østersøen måske op imod 1000 km alene mod havet udenfor, men hvis "Det Bedstes" gamle kort er godt nok, kan man vinde 100000 km^2 nyt land.

3) Gætter jeg på 1000 DkKr/m^2 beregner jeg DkKr 10^14 for financiering.

4) Tilstrømningen fra floder er nok mindre end for Østersøen, men til gengæld er udvekslingen med havet udenfor større.

5) Som andre også har påpeget, er der rigelig plads til al den ekstra vindkraft, som bliver nødvendig.

Eftersom ingen anden påpeger tekniske indvendinger, må jeg jo finde på en selv:

Med tysk grundighed finder man for Rinen:
"Die höchste dort je gemessene Abflussmenge betrug 12.000 m³/s (Hochwasser 1926), die niedrigste 600 m³/s (Sommer 1947)." i
http://de.wikipedia.org/wiki/R...aten

Denne naturlige variation med en faktor 20 har jeg ikke med i mine overvejelser, og det vil kræve yderligere magasin, hvis man virkelig ønsker vind el hele tiden og KK=CO2=0.

Politiskt er denne atol måske smidigere, der er jo kun 5 gamle EU lande indblandet.
Danmark kan bevare en central rolle mellem de to store og uafhængige magasin, Nord- og Østersøen.

Energitekniskt er disse tiltag ikke større end vandkraftens magasin i Skandinavien eller HVDC i Kina.

Mvh Tyge


12. jul 2009 kl 12:02

Erik Nørgaard

UTOPI?

Er atoller ikke noget ret lavt noget?
Hvor høj har du regnet med den skal være (dæmningen).
Hvor dybt er der rundt ved opfyldningen.
Hvor meget "kystsikring" skal man udføre.
Hvor vil du hente materialerne fra.


Standardbølgerne er vist noget med ca. 15 m høje plus tilvæksten fra polissmeltningen hvor nogle "forskere" mener måske små 8 m.

Så er der lige det tiltagende blæsevejr man har i udsigt, hvilket nok giver mere VIND, men det bliver bølgerne ikke så meget højere af, MEN der kommer nok langt flere "dræberbølger" der jo er doblet op så de er ca. 30 m høje.

Dem skal du huske at dæmme op for så reservoiret ikke fejlfyldes.

Hvordan lyder dit regnestykke så nu?


12. jul 2009 kl 13:17

Tyge Vind

Amatørsvar

Mine svar som amatør:

Er atoller ikke noget ret lavt noget?
Dette er debatteret længe, søg på KEMA

Hvor høj har du regnet med den skal være (dæmningen).?
Fra havbunden og måske 30 m over max vandstand.
Hollænderne ved!

Hvor dybt er der rundt ved opfyldningen.?
Forstås ikke rigtigt, men den nuværende dybde minus sænkningen.

Hvor meget "kystsikring" skal man udføre.?
Tilstrækkelig for ~100 år

Hvor vil du hente materialerne fra.?
Fra Nordsøens bund 300000 km^2, se:
Neben Öl und Gas entnehmen die Anrainerstaaten dem Meeresboden auch jedes Jahr mehrere Millionen Kubikmeter Sand und Kies. Diese werden vor allem für Bauvorhaben, zur Sandaufschüttung an Stränden und zum Küstenschutz verwendet. Größte Entnehmer 2003 waren die Niederlande (etwa 30 Millionen m³) und Dänemark (etwa 10 Millionen m³ im Nordseeraum). Deutschland entnahm der Nordsee 700.000 m³.

Noget regnestykke kan jeg desværre ikke præsterer, men du kan måske verificere et m^2 pris på 1000 Kr for land mellem Danmark og England?

Vil du se, hvordan det kan se ud, kan du besøge Flevoland med Lellystad i Holland. For mig en behagelig løsning, hvis vi nu absolut skal blive af med KK og CO2.

Mvh Tyge


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk