Australsk by forbyder flaskevand
Det er slut med kildevand på flasker i den lille by Bundanoon i Australien. Ved en afstemning har beboerne stemt ja, til at forbyde vand på flaske.
I den australske landsby, Bundanoon, er det slut med gamle vandflasker, der ligger og flyder. De har nemlig forbudt flaskevand. (Foto: Wikimedia)
Læs mere om
Dokumentation
Tørstige borgere i en lille by Bundanoon godt 150 kilometer fra Sydney i Australien skal frem over styre mod vandhanen og ikke køledisken. Indbyggerne i byen har nemlig stemt ja til at forbyde flaskevand, skriver flere nyhedsbureauer.
De lokale virksomheder er med på idéen og er gået med til at erstatte flaskevandet med genbrugsflasker, som vil kunne flydes op ved vandfontæner.
Det var en lokal forretningsdrivende, Huw Kingston, som startede kampagnen.
»Flaskevand spiller en vigtig rolle i flere dele af Australien og mange steder i verden, men vi har ikke brug for det her, når nu vi har en udmærket kommunal vandforsyning,« siger han til Reuters.
Med forbuddet sparer beboerne i byen penge på det dyre vand, og miljøet bliver sparet for den CO2, der udledes ved produktion flaskerne og transport af vandet.
Vandindustri: Van(d)vittigt forbud
Direktøren for den australske organisation for kildevandsforhandlere, Geoff Parker, finder forbuddet mod flaskevand helt ude af proportioner.
»Det miljømæssige fodspor fra en flaske lokalt produceret vand er meget mindre en dåse flåede tomater importeret fra udlandet, importeret ost eller fransk champagne,« siger han.
Han mener desuden, at det er vanvittigt at forbyde det sundeste alternativ på supermarkedets hylder med tørstslukkende drikkevarer.





