/transport

Danske brændselsceller sendte el-fly i luften

Der blev skrevet flyhistorie tirsdag, da det for første gang lykkedes at gennemføre en flyvning med et el-fly, som udelukkende fik strøm fra brændselsceller under take-off.

Af Torben R. Simonsen, tirsdag 07. jul 2009 kl. 17:01

Brændselsceller fra den danske producent Serengergy spillede en afgørende rolle i den første flyvning med el-flyet Antares, som fandt sted tirsdag. Det er første gang, at et elfly har gennemført en hel flyvning uden at få tilført energi fra andre kilder end brændselscellerne i forbindelse med take-off.

»Det betyder utroligt meget, at flyvningen lykkedes. Det er en meget krævende applikation. Vores teknologi bliver meget hårdt belastet under take-off, der kræver det en del ekstra energi. Derfor er det et kvalitetsstempel,« siger administrerende direktør Anders Korsgaard, Serenergy.

Præsentationen skete tidligere i dag i Hamborg Lufthavn med deltagelse af blandt andre byens borgmester og omkring 200 andre gæster. Den umiddelbare interesse for Antares har også smittet af på det danske brændselscellefirma.

»Vi har fået en række interessante henvendelser. Det er fortroligt endnu, hvem der konkret er tale om, men vi har tillid til, at der kommer ordrer ud af det,« siger Anders Korsgaard.

Antares DLR-H2 er udviklet i et konsortium bestående af det tyske luft- og rumforskningsinstitut DLR, Lange Aviation, BASF og Serenergy.



07. jul 2009 kl 18:46

Bjarne B. Jensen


07. jul 2009 kl 18:56

Nicolaj Jensen

Re: Verdensrekord i hele Danmark ?

Boeing brugte så vidt jeg kan se et batteri udover en brændselscelle.
Jeg tror at nyheden her består i at der kun er anvendt en brændselscelle og ikke et batteri.


07. jul 2009 kl 19:25

Bjarne B. Jensen

Re: Re: Verdensrekord i hele Danmark ?

Ach - det må ha' været et meget lille batteri for jeg så det ikke ved første gennemlæsning ;)


07. jul 2009 kl 21:00

Niels Abildgaard

Tillykke Anders og Madserne

Det er dejligt at se resultater som dette,men det interessante er vel hvor meget vejer celler,hjælpeudstyr og elmotor og hvor meget power(max 5 minutter) giver det?
I er oppe imod ca 600 gram maskinvægt per KW fra en stempelmotor ,som synes brint er usædvanligt ,men velsmagende.
Ved cruise er en stempelmotors virkningsgrad 30- 35 %,måske 40.
Held og lykke


07. jul 2009 kl 23:55

Jon Loldrup

effektivitet

hvad er effektiviteten i energiomsætningen, sammenlignet med en brændselsmotor?

forøvrigt må effektiviteten nedsættes af den øgede mængde brændstof der skal bæres for at opnå samme rækkevidde.


08. jul 2009 kl 08:06

Michael Eriksen

Re: effektivitet

hvad er effektiviteten i energiomsætningen, sammenlignet med en brændselsmotor?

forøvrigt må effektiviteten nedsættes af den øgede mængde brændstof der skal bæres for at opnå samme rækkevidde.

Iflg. serenergys hjemmeside har deres test-kit på 920 W en effektivitet på "op til 57%". Det er mindst dobbelt så meget som en forbrændingsmotor. Cellen er ret lille (mit gæt ud fra billedet: 10x10x30 cm) - og så lige en trykflaske H2 ;-)


09. jul 2009 kl 11:34

Jens Gert Sørensen

Innovationshøjde

Det må være enhver flyingeniørs drøm at få strøm fra et minikraftværk, der har lav vægt, høj virkningsgrad, stabil drift og som kan drives af forskellige slags fuel, fra brint til bioetanol. Mon ikke deres testkit, der kan programmeres til flere applikationer, nu får stor opmærksomhed?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.