/biotek

Larver overlever gift-bombardement fra gensplejset bomuld

Forskere fra USA har vist, at sommerfuglelarver kan overleve store mængder giftstoffer, som de mest almindelige genmodificerede bomuldsplanter producerer.

Af Anne Lykke, onsdag 08. jul 2009 kl. 09:02

Sommerfuglelarver kan måske roligt tygge videre på genmodificerede planter, som producerer stærke insektgifte.

Forskere fra USA har nemlig vist, at sommerfuglelarver kan overleve store koncentrationer af to forskellige gifte, som mange genmodificerede bomuldsplanter producerer.

Det giver forskerne rynker i panden, fordi de indtil videre har troet, at hvis en genmodificeret plante producerer flere forskellige giftstoffer, vil dyrene ikke blive resistente over for dem.

Resultatet er en streg i regningen i en tid, hvor mange store firmaer stiler efter at udvikle genmodificerede planter med mange forskellige giftstoffer i, skriver det videnskabelige tidsskrift Nature på sin hjemmeside.

Planter producerer flere giftstoffer for at sikre mod resistens
Insekter kan ligesom bakterier hurtigt udvikle resistens over for ét pesticid. For at minimere risikoen udvikler man planter, der producerer en pyramide af forskellige giftstoffer, som rammer det samme insekt på forskellige måder.

For eksempel lancerer den amerikansk virksomhed Monsanto, der udvikler gensplejsede planter, til næste år en majsplante med otte forskellige giftstoffer, der både gør planten resistent over for herbicider og giftig for insekter.

En af de mest almindelige afgrøder på markedet er en bomuldsplante, der producerer to forskellige giftstoffer fra bakterien Bacillus thuringensis. De giftige proteiner, Cry1Ac and Cry2Ab, er helt forskellige i deres opbygning og binder til forskellige steder i cellerne.

Derfor er resistensudvikling mod dem begge to meget usandsynligt, siger Bruce Tabashnik, insektforsker ved University of Arizona, USA, som har været med til at udføre eksperimenterne. Han forklarer, at insekter oftest bliver resistente over for et pesticid, fordi det såkaldte bindingssted for giftstoffet ændres, så giften ikke virker på insektet mere.

»Disse to giftstoffer binder ikke til det samme sted, så hvis insektet ændrer bindingsstedet for Cry1Ac, vil det ikke give kryds-resistens til Cry2Ab,« siger han til Nature.com.

Forskellige giftstoffer aktiverer samme signaler og skaber resistens
Bruce Tabashnik og hans kolleger prøvede at yngle forskellige sommerfuglelarver, som blev fodret med mad indeholdende Cry2Ab. Enkelte overlevede og var resistente over for Cry2Ab.

Men forskerne fandt også ud af, at nogle af de overlevende også var resistente over for Cry1Ac. Selv om giftstofferne virker meget forskelligt i insektet, aktiverer de nogle af de samme signaler i dyret, og derfor kan der alligevel opstå kryds-resistens, selv om forskerne endnu ikke forstår mekanismerne.

Resultaterne beviser dog ikke, at bomuldsplanter med Bacillus thuringensis-gifte er uvirksomme. For selv om larverne overlevede i laboratoriet med den giftige mad, døde de i naturen af den høje koncentration af Cry2Ab, der findes på bomuldskapslerne.

Alligevel er resultaterne tankevækkende, og truslen om resistens over for de gensplejsede planter er rykket nærmere, mener Bruce Tabashnik.



08. jul 2009 kl 10:07

Arne Birkø

Mennesker er dumme!

Det er stupidt at tro, at man ustraffet kan manipulere med det store øko-kredsløb. Det har vist sig gang på gang at naturens kredsløb bare hænger sammen i en uendelighed.

Forsigtighedsprincippet og mere økologi er efter min mening vejen frem.

Vh Arne Birkø


08. jul 2009 kl 10:14

Tommy Schouw Rasmussen

kryds-beplantning

Uanset hvor giftige man laver tingene, så vil naturen tilpasse sig hvis den er nødt til det. Ville det ikke give bedre mening hvis man tog og plantede en spiselig plante mellem bomuldsplanterne, således at insekterne havde valget mellem "giftig plante" og "ugiftig plante". Det burde umiddelbart sænke selektionspresset på bestanden.


08. jul 2009 kl 11:19

avatar

Peder Wirstad

Re: Mennesker er dumme!

Det er stupidt at tro, at man ustraffet kan manipulere med det store øko-kredsløb. Det har vist sig gang på gang at naturens kredsløb bare hænger sammen i en uendelighed.

Forsigtighedsprincippet og mere økologi er efter min mening vejen frem.

Vh Arne Birkø

Ja! Som fagmand kan man virkeligt godt mange gange være fristet til at udbryde:
"Hvor er de fleste mennesker dog dumme". - "De fleste" er da den majoritetsgruppe, der ikke længere har noget forstand på landbrug. - Af en eller anden grund mener mange af dem, at de har mere forstand på landbruget, end os fagfolk.

Jeg burde vel afsløre for dig, at dit idealbillede af et "naturligt" kredsløb, som mennesket ikke påvirkede i væsentlig grad, ophørte, da menneskene begyndte med agerbrug og dyrehold, hvorved de kunne overstige nogle få mio. i antal.

Nævnte forsøg er det modsatte af en "falliterklæring" - som ing.dk antyder, og som du opfatter det.
Forsøget er et bevis på, at de videnskabsfolk, der arbejder med forædling "vender hver sten" for at kunne blive dygtigere til at undgå uventede resultater af deres forædlingsarbejde.

Med venlig hilsen

Peder Wirstad


08. jul 2009 kl 11:26

Finn Okkels

Økologiske dyrkningsprincipper i GM-afgrøderne

Ville det ikke give bedre mening hvis man tog og plantede en spiselig plante mellem bomuldsplanterne, således at insekterne havde valget mellem "giftig plante" og "ugiftig plante".

Den slags benytter man med de tilsvarende GM-majs-afgrøder i USA (og sikkert også andre steder) og det sinker udvikling af den resistens der altid finder sted.

Hvis alle planter i en mark/et område har den samme resistens og nogle insekter kun lever på majsplanterne (og ikke på andre plantearter) vil det så kun være de ganske få insekter der er resistente der vil opformeres og hurtigt vil hele insektpopulationen være 100% resistent.

Dyrker man sammen med de insektresistente planter også planter der ikke er resistente vil de første par resistente insekter ikke være alene i marken og kunne opformere sig uhæmmet, men være en del af insektpopulationen (der ikke er resistent) som findes på de ikke-resistente planter - der vil således være millioner af gange flere ikke-resistente insekter end der vil være resistente insekter og derfor tager det lang tid inden de resistente insekter udgør en så stor del af populationen at de kan gøre skade på de planter der oprindeligt var resistente, men ikke længere er det overfor de resistente insekter.

Man har helt de samme problemer med de former for resistens mod svampesygdomme som gør skade i de danske landbrugs- og gartneriafgrøder, men der bruger man ikke de samme økologiske principper til at hindre udvikling af resistens som man kender indenfor GM-afgrøderne, hvilket betyder at resistensen vedvarende bryder sammen og planteforædlernes hovedprojekt i mange afgrøder vedvarende er at finde og indkrydse nye former for resistens mod 2-3 af de mest problematiske sygdomme.

En af grundene til at man ikke gør sig så store anstrengelser for at hindre sammenbrud af resistens i de almindelige afgrøder er at disse afgrøder ikke er beskyttet af patenter på de anvendte gener og det er let for landmændene at ulovligt at producere deres egen udsæd uden at betale licens til forædlingsfirmaet - man kan ikke ved en simpel test påvise at landmanden gør noget ulovligt.

Når landmændene på den måde efter kort tid selv kan lave deres egen udsæd er det sådan set kun en fordel for forædlingsfirmaerne at sygdomsresistensen bryder sammen og gør sorterne ubrugelige - så er landmændene tvunget til at købe de nye sorter. Under sådanne forhold har forædlerne ikke interesse i at st stille krav om at landmanden bruger dyrkningsmetoder, der skal hindre resistensudvikling (og dermed ødelæggelse af deres sort). Andre forædlingsfirmaer kan desuden uden videre indkrydse den samme form for resistens - genet involveret er ikke beskyttet. Det bidrager yderligere til at det pågældende resistensgen bliver meget udbredt og til at mindske indtjeningsgrundlaget hos dem der har udviklet den pagældende resistens.

Disse ting illustrerer, at der kan være store økologiske og samfundsøkonomiske fordele ved at afgrøder indeholder gener der er patenterede - og at disse gener (ejerskabet) meget let kan påvises i en given mark/afgrøde.

Fra en samfundsøkonomisk synsvinkel er det selvfølgelig vigtigt at planteforædlerne tjener penge - ellers ville firmaerne jo ikke kunne eksistere og udvikling af nye sorter vil gå i stå.

Hvis hovedparten af planteforædlernes aktiviteter ikke skulle bruges på vedvarende at udvikle og indkrydse nye former for resistens fordi de resistensen hele tiden bryder sammen, kunne/vil planteforædlerne i stedet bruge ressourcer på at udvikle plantesorter med andre nye egenskaber. F.eks. afgrøder, der udnytter gødningsstofferne bedre og som har et højere udbytte, hvilket vil betyde at landmandens udgiftiger (til gødningsstoffer) bliver mindre (fortjenesten større) og miljøbelastningen pr produceret afgrødeenhed vil blive reduceret.

Der er således behov for at det traditionelle og økologiske jordbrug lærer af de glimrende økologiske og økonomidrevne principper som man anvender i forbindelse med GM-afgrøderne.

Der er iøvrigt en uklarhed i artiklen. En hvedesort/-plante indeholder 100vis af naturlige giftstoffer som gør hvedeplanten resistent mod de sygdomme som ikke angriber hveden, men de sygdomme og insekter der angriber hvedeplanten er selvfølgelig resistente overfor alle disse 100vis af giftstoffer som findes i hvedeplanten.

Det forædlerne gør er at så typisk indkrydser et enkelt sygdomsresistensgen mere og det giver så kun resistens i en kort periode, hvis man ikke laver nogle særlige tiltag i stil med de beskrevne.


08. jul 2009 kl 11:41

avatar

Per A. Hansen

Re: Mennesker er dumme!

At planter udvikler resistens mod diverse skadevoldere er ikke nyt eller overraskende - eller burde ikke det. Traditionel planteforædling har altid været en lang kamp om at udvikle modstandsdygtighed mod f.eks. fungicider som meldug o.m.a.. Efter få års dyrkning skal der nye sorter til, der sker en fortløbende udvikling.
I steder for at resignere som Arne Birkø, har forædlerne taget kampen op og udvikler fortsat nye sorter, selv om det tager 14-15 år at udvikle en ny sort.
Det burde ikke være overraskende, at GMO-produkter viser samme udvikling, med tiden udvikles resistens mod de egenskaber, planterne er udstyret med.
Det ved forædlerne, derfor udvikler de konstant en masse forskellige linier, der konstant afprøves.
Samme proces sker forresten til stadighed i naturen!

Mvh
Per A. Hansen


08. jul 2009 kl 12:43

Claus Madsen

Ikke så stor en overraskelse

Man har jo fra start ventet at der ville udvikles resistens mod Bt-afgrøderne.
Det er jo derfor man fra start har plantet offer afgrøder og forsøgt sig med pyramide strategien (to eller flere resistensgener).
Det nye her er, at en bestemt pyramide kombination, som virkede god udfra hvad man viste, alligevel kunne slås af en enkelt mutation i en pathway man åbenbart ikke havde kalkuleret med.
Som jeg ser det, afslører det et behov for at forskning i at udvide paletten af resistensgener.
Alternativet er jo pesticider.


08. jul 2009 kl 13:55

avatar

Inga Bach

Check videnskabelige data

Som historien er beskrevet, skulle man tro at den refererer en videnskabelig artikel i Nature. Det er ikke tilfældet. Kilden er en populærvidenskabelig artikel i Nature news (linket er OK), hvor forfatteren til en videnskabelig artikel i PNAS citeres.

Jeg ville jo godt se de videnskabelige data, før jeg kommenterer sagen. Abstract i PNAS findes her: http://www.pnas.org/content/ea...d60.

Her kan man bl.a. læse "Thus, the asymmetrical cross-resistance seen here does not threaten the efficacy of pyramided Bt cotton against pink bollworm. "

Desværre kan jeg pt ikke downloade hele artiklen.


08. jul 2009 kl 14:03

avatar

Inga Bach

Gener = giftstoffer??

Der er fejl/fordrejning i oversættelsen:

For eksempel lancerer den amerikansk virksomhed Monsanto, der udvikler gensplejsede planter, til næste år en majsplante med otte forskellige giftstoffer, der både gør planten resistent over for herbicider og giftig for insekter.

I Nature News står der: "For example, next year, Monsanto, a US agricultural products company based in St Louis, Missouri, intends to launch a line of maize (corn) that contains eight different genes that make the crop resistant to herbicides and to attack by insects."

Og det har så iøvrigt ikke noget med de videnskabelige data i PNAS artiklen at gøre.


08. jul 2009 kl 15:07

Claus Felby

Re: Check videnskabelige data

Det er helt rigtigt. Læser man artiklen så står der at kryds resistens kan udvikles ifald man ikke er omhyggelig med at sætte generne ind de rigtige steder.
Overskriften samt indholdet i artiklen her i Ingenøren er derfor helt forkert.


08. jul 2009 kl 16:12

avatar

Peder Wirstad

Re: Gener = giftstoffer??

Inga Bach:

I Nature News står der:

Linket virker ikke på min browser - hvordan har du fået åbnet den?


08. jul 2009 kl 16:26

Jens Madsen

Re: Re: Gener = giftstoffer??

Det er stupidt at tro, at man ustraffet kan manipulere med det store øko-kredsløb. Det har vist sig gang på gang at naturens kredsløb bare hænger sammen i en uendelighed.

Forsigtighedsprincippet og mere økologi er efter min mening vejen frem.

Det vi kan, er at tilføre naturen noget nyt. Hvis naturen kan bruge det - så bliver det en success. Kan naturen ikke bruge det, vil det ikke kunne overleve på naturlig vis. At forsyne naturen med nye byggesten, kan give livet en fordel ,for fremtiden. Måske, vil de nye gener, endog kunne gå over i mennesker, og gøre os mere modstandsdygtige overfor bakterier, virus, og måske gifte fra planterne.

At tro, at en "gud" vil straffe os, for at give naturen nye byggesten er naivt. Naturligvis, er ingen gud som straffer os. Det som sker, er alene at naturen kan bruge de nye byggesten, og at det påvirker såvel planter, som mennesket, i en postiv retning, på samme måde som vi er blevet til i en naturlig process.


08. jul 2009 kl 16:31

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Re: Gener = giftstoffer??

Inga Bach:
I Nature News står der:

Linket virker ikke på min browser - hvordan har du fået åbnet den?

Den fulde artikel kommer fint hos mig (Firefox), prøv dette link:

http://www.pnas.org/content/ea...html

- Søren


08. jul 2009 kl 16:44

avatar

Peder Wirstad

Re: Check videnskabelige data

Inga Bach:

Desværre kan jeg pt ikke downloade hele artiklen.

Nu fik jeg gjort det - og der er ikke nogen fare:


For several reasons, the type of asymmetrical cross-resistance between Cry1Ac and Cry2Ab seen in our laboratory selection experiments does not threaten control of pink bollworm by pyramided Bt cotton in the field.
First, the conditions of our experiments differed markedly from conditions in the field. In particular, the laboratory selection experiments with Cry2Ab in diet started with a hybrid strain of pink bollworm (BX-H) that had close to 10% survival at a diagnostic concentration of Cry1Ac (10 g toxin/mL diet) (Table 1). In contrast, after a decade of exposure to cotton producing only Cry1Ac, survival at the diagnostic concentration of Cry1Ac was essentially 0% in field-derived strains of pink bollworm (24, 25).
Second........
Third........

Når videnskabsmænd laver sådanne prøver, og de derefter bruger resultaterne til at prøve at forudsige alle tænkelige (og utænkelige?) ting, der kan gå galt, så er det jo netop for at vise "rettidigt omhu" - for at sige det mildt.
Problemet er, at denne omhu ofte bliver vendt på hovedet i populariserende medier, så det fremstår som om, videnskabsmænd raser fremad uden at ænse advarsler.

Konklusion:
Det er altså nærmest bevist, at udvikling af krydsresistens i den undersøgte afgrøde er udelukket. - Resultaterne i forsøget er dog interessant i vurderingen af, hvorvidt det kan ske i en anden fremtidig GMO i en anden sammenhæng.

Mvh Peder Wirstad


08. jul 2009 kl 16:52

Johan Thomasson

Måske andre metoder?

De sommerfuglelarver der ødelægger bomuldsplanterne må have nogle naturlige fjender som alle andre organismer. Gartnerierne har i mange år udsat rovmider der gør kål på spindemider i drivhusene. Det fjerner ikke problemet helt, men holder skadevolderne nede på et acceptabelt niveau.

Noget lignende må gøre sig gældende for de skadevoldende sommerfuglelarver. Det virker ulogisk at udvikle resistent i hovedafgrøden, når man på forhånd ved har en begrænset effekt.


08. jul 2009 kl 17:33

avatar

Inga Bach

Re: Måske andre metoder?

Biologisk bekæmpelse er godt til mangt og meget, men det kan også gå rigtig galt, at sætte fremmede organismer ud. Tudseplagen i Australien er blot et enkelt eksempel. Man forsøger nu at gøre kål på tudserne vha. virus: http://www.fdrproject.org.au/p....htm

Det er lidt spøjst, at mange synes det er mindre risikabelt at bruge biologisk bekæmpelse, hvor man udsætter en fremmed organisme (incl. omkring 30.000 gener), end at indsætte nogle få gener i en plante.


08. jul 2009 kl 17:46

avatar

Inga Bach


08. jul 2009 kl 18:31

Finn Okkels

GM-afgrøder mest miljøvenlige

Det er lidt spøjst, at mange synes det er mindre risikabelt at bruge biologisk bekæmpelse, hvor man udsætter en fremmed organisme (incl. omkring 30.000 gener), end at indsætte nogle få gener i en plante.

Det er tankevækkende hvad folk synes er bekymrende. I denne sammenhæng bruger man jo den bakterieart hvorfra de pågældende insektresistensproteiner stammer (bacillus thuringiensis) til biologisk kontrol i økologisk jordbrug mv.: man udsætter levende bakterier som så breder sig i drivhuse eller marker og videre ud i miljøet, hvor de inficerer mange forskellige insektarter og dræber dem med proteiner af den type der her omtales. Med den metode dræber man jo massevis af både nyttige og skadelige insekter som aldrig ville være blevet skadet hvis man dyrkede de pågældende GM-afgrøder - og man udsætter en insektdræbende mikroorganismer i miljøet. De udsatte insektdræberbakterier vil så formodentlig være i miljøet og påvirke biodiversiteten i 100vis af år fremover ...

Indenfor det økologiske jordbrug er det tilladt at bruge disse mikrooganismer mens det ikke er tilladt at bruge de langt mere miljøvenlige GM-afgrøder.

I dette tilfælde er GM-afgrøderne således meget mere miljøvenlige og sikre end f.eks. økologiske afgrøder og landbrugsformer.

Man har altså ved hjælp af bioteknologi og f.eks. de nævnte GM-afgrøder skabt en fremtidsorienteret og meget miljøvenlig landbrugsform.


08. jul 2009 kl 18:56

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Mennesker er dumme!

Det er stupidt at tro, at man ustraffet kan manipulere med det store øko-kredsløb. Det har vist sig gang på gang at naturens kredsløb bare hænger sammen i en uendelighed.

Forsigtighedsprincippet og mere økologi er efter min mening vejen frem.

Jeg vil gætte på at skadedyrene bliver giftige overfor deres fjender. Hvorfor planter man ikke bare flere sorter af bomuldsplanter, så vil nogen blive ædt, men resten vil brede sig på den tomme plads?


08. jul 2009 kl 19:07

Claus Madsen

Re: Re: Mennesker er dumme!

Hvorfor planter man ikke bare flere sorter af bomuldsplanter, så vil nogen blive ædt, men resten vil brede sig på den tomme plads?

Antaglig fordi larvene ikke er så kræsne at de kun spiser ganske bestemte sorter.


08. jul 2009 kl 19:17

Claus Madsen

Re: Måske andre metoder?

De sommerfuglelarver der ødelægger bomuldsplanterne må have nogle naturlige fjender som alle andre organismer. Gartnerierne har i mange år udsat rovmider der gør kål på spindemider i drivhusene.

Drivhuse er jo et mere isoleret miljø end en åben mark. Dvs. man kan nogenlunde holde nyttedyr inde og skadedyr samt nyttedyrenes fjender ude.
Altså kan man holde "magtbalancen" i nyttedyrenes favør.
Det er ikke lige mit område, men jeg har aldrig hørt om at det skulle være muligt/rentabelt i storskala på friland.
Iøvrigt vil jeg også være meget bekymret for de økologiske sideeffekter af massiv udsætning af nyttedyr.

Det virker ulogisk at udvikle resistent i hovedafgrøden, når man på forhånd ved har en begrænset effekt. .

Bt-afgrøderne har haft en fremragende effekt i mere end ti år. Tænk på de pesticider der er sparet den fremsynede del af verden.
Den her omtalte multiresistens er indtil videre kun fremavlet i laboratoriet, men den understreger behovet for at være foran i det kapløb som jo vil være der uanset hvilken startegi vi vælger til plantebeskyttelse.


08. jul 2009 kl 19:34

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Mennesker er dumme!

Peter Ole Kvint:

Jeg vil gætte på at skadedyrene bliver giftige overfor deres fjender. Hvorfor planter man ikke bare flere sorter af bomuldsplanter, så vil nogen blive ædt, men resten vil brede sig på den tomme plads?

Når du følger med i disse tråde, da burde du havde erfaret, at moderne planteavl med tilhørende plantebeskyttelsesmidler i dag er alt for avanceret til, at du uden videre kan gætte dig til, hvordan biologerne mislykkes.

Det problem, du nævner, var aktuelt for mange år siden, da man brugte generelt giftige kemikalier - som f.eks. Bladan.
I dag bruger man næsten bare systemiske midler - altså midler, der ikke virke ved kontakt, men ved at de optages af planten og derved kommer i skadedyrenes fordøjelseskanal, når de spiser planten.
Mængden af gift bliver derfor beskedent, og problemet med, at man dræber skadedyrerenes skadedyr er derfor minimalt. - Det samme er derfor tilfældet med planter, der indeholder giften, fordi de ved genmanipulering laver den selv.

Problemet eksisterer praktisk taget kun, hvor lus er skadedyret, idet det kan dræbe den vigtigste fjende, nemlig mariehønen, der jo også er et insekt.
Larver angribes af insekter kun af snyltevepse, der lægger sine æg i dem. Ved GMO'er er giften imidlertid altid til stede, så larverne dræbes før, snyltevepsene kan lægge deres æg, så også her er GMO'er det ultimativt bedste set fra et økologisk synspunkt.
Da må jeg jo også nævne, at økologerne altså både kan sprøjte med bakterier og planteekstrakt (pyrethrum), der dræber alle insekter, også de gavnlige.

Mvh Peder Wirstad


09. jul 2009 kl 08:02

Johan Thomasson

Mennesker er ikke nødvendigvis dumme!

“Larverne angribes af insekter kun af snyltehvepse, der lægger sine æg i dem. Ved GMO er giften altid til stede, så larverne dræbes før snyltehvepsene kan lægge deres æg, så også her er GM det bedste set fra et økologisk synspunkt”.

Isoleret set lyder det fornuftigt, men det fremgår også af artiklen at det ikke er en metode der kan bruges med held i alle tilfælde.

Jeg bemærker artiklen nævner at udvikling af resistens er et velkendt fænonem. Derfor udvikles flere giftstoffer via GMO for at ramme skadevolderne bredt. Jeg bemærker også, at der kan opstå krydsresistens, så man er lige vidt.

Som lægmand kunne jeg godt få den tanke, at det måske var smartere at fokusere på de organismer der er skadevoldernes naturlige fjender. Gartnerier kan isolere bekæmpelsen i drivhusene. Den mulighed er betydelig vanskeligere på friland, så der må naturligvis andre metoder til.

Først og fremmest kunne det være interessant at vide om skadevolderne er naturligt forekommende i bomuldsmarkerne, eller har de sneget sig uset med planterne. Er det første tilfældet, må det være muligt at udnytte skadevoldernes naturlige fjender uden at volde skade på miljøet, eller er skadevolderne en invasiv art?

Hvorfor har man ikke fulgt det spor? Det må være både billigere og lettere end metoder der altid afstedkommer endeløse diskussioner for og mod GMO som fjerner fokus fra det oprindelige problem - skadedyr der æder afgrøderne.

Er det fordi det er mere sexet at beskæftige sig med GMO frem for at glo på kryb?


09. jul 2009 kl 11:38

avatar

Peder Wirstad

Re: Mennesker er ikke nødvendigvis dumme!


Isoleret set lyder det fornuftigt, men det fremgår også af artiklen at det ikke er en metode der kan bruges med held i alle tilfælde.

Du har åbenbart ikke forstået, hvad dette forsøg går ud på, og hvad det viser – hvilket heller ikke er så mærkeligt, da det i ing.dk-artiklen er vendt helt på hovedet:

De nyeste sorter af GMO-bommuld er gjort giftige for ”bomuldslarven” ved at man har overført to gener fra Bt-bakterien, der laver to insekticide proteiner – lad os kalde dem Pa og Pb.
Meningen med at bruge to i stedet for en er, at hvis der opnås resistens mod den ene, så vil insektet blive dræbt af den anden.
Forskeren ville nu prøve, om der ved en mutation, der fremkaldte resistens mod Pa, mod formodning samtidigt opstod resistens mod Pb (krydsresitens).

For at gøre det, må man have nogle larver, der har resistens mod Pa, og så se, om de også har resistens mod Pb.
For at få resistente larver, gør man det, som er ”opskriften” på at få resistens: Fodrer dem gennem mange generationer med mad med et giftindhold, der er så svagt, at det bare dræber halvdelen (LD50).
Det viste sig da – mod formodning – at der kunne opstå krydsresistens. – Hvilket da kan betyde at værdien af at indsætte to gener i de nye sorter ikke er så stor som antaget.

For at undgå, at nogen misforstår resultaterne således, at den eksisterende GMO-bomuld, der bare har Pa proteinet, er ubrugelig, understreger han , at den har været dyrket i 10 år, uden at der er fundet nogen resistens. (Det er det, jeg har klippet ud af originalartiklen og limet ind)
Han forklarer også, at giftmængden i planten er ordener højere end det, han fodrede larverne med for at opnå resistens, hvorfor det er nærmest utænkeligt, at der vil opstå resistens i fremtiden.

Resultatet af forsøget er dermed nærmest det modsatte af det Nature News og ing.dk har fået det til!!

Med venlig hilsen
Peder Wirstad


09. jul 2009 kl 22:26

Johan Thomasson

Re: Re: Mennesker er ikke nødvendigvis dumme!

Det var klar tale - Tak for det Peder. Det sætter unægtelig artiklen i et noget andet lys. Som jeg har forstået dig, anvendes kendte incektcide proteiner i kendte koncentrationer for at gøre bomuldsplanten resistens mod en specifik skadevolder. For at modvirke resistens hos skadevolderen, påtænkes at indsætte to eller flere af de gener der producerer incektcide proteiner i bomuldsplanten.

Jeg har bare et par spørgsmål, for jeg formoder hele planten indeholder incektcide proteiner efter den er genmodificeret.

Hvad sker der ved henfald af plantedelene når Pa og Pb er blandet? Er der testet for utilsigtede bivirkninger, eller producerer Bt-bakterien både Pa og Pb proteiner, så den del af processen er dokumenteret?

Jeg spørger fordi jeg ved flere lejligheder har oplevet at mekanismerne ved allergi er nøje beskrevet så længe vi taler om rene allergener. Krydsallergi derimod er straks vanskeligere at få rede på, og går vi længere ud hvor tre eller flere stoffer spiller en indbyrdes rolle, oplever jeg oftest stor usikkerhed om tiltag for de allergiramte grundet manglende viden.


10. jul 2009 kl 08:24

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Re: Mennesker er ikke nødvendigvis dumme!

Hvad sker der ved henfald af plantedelene når Pa og Pb er blandet? Er der testet for utilsigtede bivirkninger, eller producerer Bt-bakterien både Pa og Pb proteiner, så den del af processen er dokumenteret?

Allergi er ikke mit område, men ingen af os kan vel i dag undgå at forholde sig til det.

Det er umuligt at teste alt for alt muligt. Alle nævnte indsatte gener er dog naturlige gener i relativt almindeligt forekomende bakterier.
Selv om man ikke kender ethvert stofs muligheder for at fremkalde allergi i et eller andet omfang, så kender man ganske meget til, hvilke stofgrupper, der gør det. - Ingen af de nævnte proteiner tilhører så vidt jeg ved nogle af disse grupper - men det ved f.eks. Finn Okkels sikkert mere om.

Igen vil jeg dog henlede opmærksomheden på, at man ved konventionel forædling blander uendeligt langt flere - og ukendte - gener. Så vidt jeg ved, er det f.eks. det, der gør, at nogle af de dyrkede kornsorter kan fremkalde alvorlige allergireaktioner som f.eks. cøliaki.

Og husk så: Intet er så godt, at det ikke er til skade for noget.

Desuden er allergi vel i lige så høj grad et resultat af, at vores immunforsvar - i hvert fald i tidligt alder - bliver "provokeret" for lidt, som at det bliver provokeret for meget. Så det er et meget kompliceret spørgsmål, som ikke løses ved at være imod alt nyt.

Mvh Peder Wirstad


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.