Energien fosser ud af kraftvarmeværkerne i sommervarmen
De centrale kraftvarmeværker bryster sig af en virkningsgrad på 90 procent, men om sommeren ryger den helt ned på 40, fordi varmen ikke udnyttes. Vi har brug for mere vindmøllestrøm og flere solceller, vurderer ekspert.
Læs også
-
Desperat varmeværk: Hvorfor må vi ikke brænde byens affald af?
-
Eksperter: Mere vindkraft kræver total ombygning af elnettet
-
Ny rapport: Bio-værker er langt mindre effektive end vi troede
Læs mere om
De centrale og kulfyrede danske kraftvarmeværker, vidt berømte for deres uhørt høje virkningsgrad på op imod 90 procent, er slet ikke så effektive endda.
I hvert fald ikke i sommermånederne, hvor spildvarmen fra elproduktionen ikke udnyttes, fordi fjernvarmebehovet ikke er særlig stort. Det betyder, at rigtigt meget energi ganske enkelt går til spilde, når værkerne producerer el uden varme.
»Man kan godt blive lidt overrasket over de centrale kraftvarmeværkers effektivitet, når man ser på det over hele året. I Danmark snakker vi tit om en virkningsgrad på op imod de 90 procent for disse værker, men de reelle tal er noget lavere, snarere 60 eller 70 procent,« siger Jesper Werling, civilingeniør hos Ea Energianalyse.
Han anslår, at virkningsgraden om sommeren ligger på mellem 40 og 50 procent, når kraftvarmeværkerne alene producerer el.
Ifølge officielle tal fra Energistyrelsen producerede de centrale kraftvarmeværker i 2007 i alt lige knap 90.000 TJ strøm. Heraf blev de 54.000 TJ produceret uden udnyttelse af varmen.
Det hører dog med til historien, at visse af de centrale kraftværker netop kun kan producere strøm og ikke varme.
Havvand som kølevand
Normalt bruger de store centrale kraftvarmeværker fjernvarmevandet som kølevand, men om sommeren er efterspørgslen på fjernvarme så lille, at værkerne i stedet må ty til kondensproduktion – strøm uden varme – hvor de bruger havvand som kølevand.
»Det er kort sagt hele den danske kraftvarmehistorie, hvor vi har erstattet el fra kondensværker og varme fra kedler med kraftvarme. Der er dog om sommeren et lavt varmeforbrug, men stadig et elforbrug, og det betyder, at noget af strømmen skal produceres på kondensværker,« siger adjunkt i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.
»Det er klart, at virkningsgraden bliver desto lavere, og CO2-udslippet bliver desto højere ved kondensproduktion,« tilføjer han.
Strøm fra vindmøller og solceller er løsningen
Brian Vad Mathiesen påpeger, at kondensproduktionen af el ikke kun er begrænset til sommermånederne.
Man ser ligeledes ofte, at der produceres el uden varme på de danske kraftværker, hvis priserne på el stiger i vores nabolande. Så kan strømmen nemlig sælges til udlandet, men noget varme til de danske forbrugere kommer der altså ikke ud af det.
Ifølge Brian Vad Mathisen er det på lang sigt mere oplagt med en mere fleksibel produktion, for eksempel i form af vindmøllestrøm og solceller, for at minimere energispildet og sikre en høj effektivitet i værkerne:
»Jo mere vi kan få solceller og vindmøllestrøm ind i systemet om sommeren, jo bedre vil det være for vores CO2-udslip, netop fordi værkernes virkningsgrad er lavere om sommeren,« vurderer energieksperten.
