100-års soludbrud risikerer at smadre vores infrastruktur

Risikoen for soludbrud stiger og en ny amerikansk forskningsrapport peger på, at det kan blive katastrofalt for vores samfund. I 1859 gik telegrafnettet i USA og Europa ned, mens ildebrande brød ud.

Verdens mange og voksende elektriske netværk bliver stadigt mere sårbare over for solens skiftende temperament, de såkaldte soludbrud, som med stor kraft sender skyer af ladede partikler imod Jorden.

Det fremgår af en forskningsrapport, som netop er blevet offentliggjort i bogform hos det amerikanske forlag National Academies Press.

»Hvis ikke der gøres noget, vil samfundet blive stadig mere sårbart i fremtiden,« siger forskerne.

Et magnetisk udbrud fra solen sender en voldsom byge af ladede partikler mod Jorden. Det kan inducere en risikabel, lavfrekvent strøm i lange telegraf- og el-ledninger. Samfundet bør være klar til 100-års bølgen, mener amerikanske forskere. (Foto: Wikipedia)

»Både den civile og den offentlige infrastruktur kan blive ramt med katastrofal virkning. Men virkningen kan afbødes ved at gøre offentligheden opmærksom på problemet, så den sårbare infrastruktur kan forbedres, samtidig med, at rumvejsforudsigelserne kan forbedres,« lyder det i rapporten.

Afhængighed af internettet gør os sårbare

Senest blev det alvor i 1989, hvor et soludbrud sendte hele den canadiske storby Quebec's elektriske system i knæ. Dette soludbrud blev målt til styrke X20, svarende til 2 mW/m2. Styrken måles af de stationære GEOS satellitter, som måler på vejrfænomener. Et tilsvarende stort udbrud ramte Jorden 2. april 2001.

»Rumvejret kan frembringe solstorme med elektromagnetiske felter, som inducerer ekstreme strømme i ledninger, afbryder kraftforbindelser og forårsager omfattende blackouts, herunder i de kabler, som bærer internettet,« siger rapporten.

Rapporten advarer om den sårbarhed, der kommer af den voksende afhængighed af computernetværk og datacentre med væsentlige samfundsmæssige funktioner, såsom kontrolcentre.

En stor, induceret strøm i elnettet kan få mange sikkerhedssystemer til at koble fra, og det kan vare timer, før systemerne kommer i drift og bliver stabile igen.

Satellitter, der bruges til kommunikation, GPS-positionering og meteorologiske udsigter kan blive ødelagt eller gå i sort i en periode, når det går hårdt til. Det påvirker al radiokommunikation på kloden, og strålingen udgør en helbredsrisiko for astronauter og piloter, der passerer de nordligste egne.

Soludbrud rammer også GEOS-satellitterne selv, så der opstår tvivl om de faktiske målinger, når styrken kommer op i X-klassen. GEOS-satelliterne var blændet i adskillige minutter under de ovennævnte X-udbrud. Derfor vurderer flere, at udbruddet i 2001 måske i virkeligheden var et X40 eller X45 udbrud.

Skalaen begynder med A, B, C, M og X. Hver klasse er en faktor 10 større end den forrige, og der tilknyttes et lineært tal efter forbogstavet.

100-års udbruddet starter brande

Solstorme eller soludbrud falder sammen med forekomsten af de såkaldte solpletter, som kan ses på solens overflade med særligt udstyr. De optræder med en cyklus på cirka 11 år, og solen har nu passeret et lavpunkt i cyklussen, som har varet i to år.

Sidste toppunkt var i år 2000. Det betyder, at sandsynligheden for kraftige soludbrud nu er voksende, og i denne periode kan de opstå pludseligt og voldsomt. Næste toppunkt ventes at være i 2012.

Et soludbrud udsender først en kraftig stråling med ultraviolet og røntgenstråling, som kommer med lysets hastighed. Senere rammes Jorden af en byge af protoner, som rammer med en tredjedel af lyset hastighed. Når partiklerne rammer Jordens magnetfelt, opstår nordlys og sydlys.

Skrækscenariet er det, som forskerne kalder 100-års udbruddet. Et gigantisk, elektrisk stormvejr med en lammende virkning. Sådan et udbrud fandt sted i 1859, og det ødelagde telegrafnettene i både USA og Europa, flere steder med ildebrande.

»En nutidig gentagelse af 1859-udbruddet vil få betydeligt større og muligvis katastrofale sociale og økonomiske virkninger,« siger forskerne.

Dokumentation

Artikel i Livescience
Artikel i Space.com
Artikel fra 2003 i Space.com
Energinets hjemmeside om vejrets indflydelse på elnettet
Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner
Nasa's hjemmeside om solstorme
Solstormen i 1859
Link til bogen om samfundseffekter af voldsomt rumvejr

Kommentarer (16)

Vi har også en sårbarhed overfor EMP.
Kan bla fremkomme v kernevåben.
Kan vi forebygge skaderne fra begge med samme midler?

  • 0
  • 0

Indtil videre er omlæggelse af kommunikationslinjer til fiberoptik den bedste løsning.

  • 0
  • 0

"Skrækscenariet er det, som forskerne kalder 100-års udbruddet. Et gigantisk, elektrisk stormvejr med en lammende virkning. Sådan et udbrud fandt sted i 1859, og det ødelagde telegrafnettene i både USA og Europa, flere steder med ildebrande."

Men disse telegrafnet bestod vel af luftledninger med jorden som returledning, ligesom min barndoms telefonledninger i 40-erne. I dag består de korte strækninger af snoede par nede i jorden, og de lange strækninger af glas. Det er nok ikke så sårbart som datidens forbindelser, selv om der er flere af dem.

  • 0
  • 0

Soludbrud (solstorme) behandles ofte som uhyrlige katastrofer. Men det er overreaktion. Faktisk kan fornuftig ingeniørmæssig konstruktion af systemer forhindre de fleste problemer, mens sløset eller skrabet dimensionering kan give store problemer.

Ved strømnedbruddet i Quebect under solstormen i 1989, brændte en enkelt transformer på grund af fejlstrømme induceret af "rumvejret" (MegaAmp strømme i ionosfæren). Men så fulgte en kædereaktion, da transformer efter transformer blev overbelastet og udkoblet, så hele el-nettet brød sammen. Dårligt ingeniørhåndværk!

Telegrafnettets sammenbrud i 1859 kan ikke bruges som model for nutidige forstyrrelser, da det var baseret på DC-kobling af telegrafer, hvilket man gik helt bort fra i begyndelsen af det forrige århundrede.

Som eksempler på god praksis kan man nævne det finske el-net, som er rimeligt dimensioneret i forhold til Finlands beliggenhed i den mest udsatte region i forhold til rumvejret. Her har man gennem mere end 30 års tæt overvågning ikke registreret et eneste udfald, som kunne tilskrives solstorme.

Og så kunne man jo også nævne vores egen Ørsted-satellit, som stadig fungerer efter næsten 10 år i rummet, bl.a. under nogle af de heftigste solstorme i den netop afsluttede solpletperiode.

Peter Stauning

  • 0
  • 0

Skrækscenariet er det, som forskerne kalder 100-års udbruddet. Et gigantisk, elektrisk stormvejr med en lammende virkning. Sådan et udbrud fandt sted i 1859, og det ødelagde telegrafnettene i både USA og Europa, flere steder med ildebrande.

Uha, nej. Det må vi hellere bruge nogle mia. på. Det lyder jo farligt. En ildebrand... [/sarkasm off]

Vh Troels

  • 0
  • 0

Uha, nej. Det må vi hellere bruge nogle mia. på

  • javist, i mangel af et nyt 'år 2000 problem' i nærmeste fremtid! :)
  • 0
  • 0

Eftersom man har målt denne soludbruds fase, såkaldt(solstorm), til at være betydligere større end dem man har målt under de sidste udbrud, vil der jo selvfølgelig være en større chance for at det kan give storbyerne´s transformere elektriske forstyrrelser, med store problemer til følge, eftersom vi er afhængige af strømmen defra, og dette gælder i de fleste storbye´r verden over(tildels) europa, som resten af verden over. man målte de sidste 3 solpletter( cycle21, cycle22, cycle23 ), til at ligge mellem 120-170 på skalaen.

Da man taler om at denne Solar cycle kan opnå op til 240-260 på skalaen, vil risikoen for et elektrisk sammenbrud, af transformere verden over være ret indlysende at kunne ske. så mener ikke man skal tage for let på problemet.

Dog er det meget sandsynligt at det ingen følger og omkostninger vil have pga. fibernet o.s.v, men riskioen er der stadig, og vi er helt ubeskyttet, og har slet ikke opgraderet os mod dette problem(overhovedet)" på nogle ommåder.
I dette tilfælde af, at man skulle være så >uheldig<, af at rammes af en solstorm med denne virkning til følge, vil katastrofen kunne gå hen at blive enorm, da man kun bygger transformere meget få steder verden over, såsom ( ca. 5 steder i europa - o.lign. i andre kontinenter ). Og det er dem som bl.a. kunne gå hen at blive udsat.

eftersom det kan tage månedsvis, ja endog år at bygge disse transformere, kan man aldrig være sikker på hvor længe man ville kunne blive fornøden med at stå uden noget strøm i flere dele af verden. ( man ville nærmest være blevet skudt flere århunderede tilbage i tiden ), hvor der ikke eksisterede strøm i den grad vi er afhængige af den dag idag.

Dette ville inkludere sygehuse, luftfart, jordlig strømbesættelse, trafik, o.s.v, som man ikke kan gradere sig imod.

sygehuse f.eks. har nødgeneratore som max. ville kunne holde strømmen i op til 3 dage, eftersom evt. brændstofforbrug ville slippe op o.s.v. .

Flyselskaber, og flyene i sig selv ville have større katastofale følger, eftersom man er afhængig af GPS styring o.s.v. . Hvis disse solstorme går ind at påvirker satelitterne i rummet, og man ikk kan sende data via GPS og hvad man ellers kan finde på, så vil det have sine betydlige omkotninger i stor grad.! alt dette var man ikke afhængige af i ( 1859 ) , så nutidens problemer på disse områder vile være meget store i forhold til dengang, pga af vores nuværende(nutidens) afhænngighed af dagens forbrug af elektricitet.

chancen for at solstorme nu om dage, kan gå ind at påvirke disse satelitter, som vi i stor grad er meget afhængige af, er faktisk ret stor.

Så mener ikke man bare skal se over skuldren med disse problemer, og der er sikkert meget mere i det. ! Samfundet og regeringerne burde have en meget større inflydelse på hvad følgerne kan blive på dette område, da vi altså ikke lever i år 1800 mer´! Men at teknologien er vokset enorm, og det lige præcis er den det ville kunne gå udover. det kunne det ikke dengang, da teknologi knap var et ord der fandtes, LOL. Mvh. Nick

  • 0
  • 0

Da man taler om at denne Solar cycle kan opnå op til 240-260 på skalaen, vil risikoen for et elektrisk sammenbrud, af transformere verden over være ret indlysende at kunne ske. så mener ikke man skal tage for let på problemet.

Hvem taler om det?

  1. cyklus var markant mindre aktiv end de to foregående
    http://www.solen.info/solar/cyclcomp.html
    og det går enddog meget trægt med at få fart på #24 (selvom den teknisk set ér begyndt):
    http://www.swpc.noaa.gov/SolarCycle/

Vi har ført set perioder med lav aktivitet
http://www.crh.noaa.gov/dtx/images/zurich.gif
http://www.globalwarmingart.com/images/thu...
så det forekommer usandsynligt at vi skulle hoppe fra 120-170 på skalaen til 240-260 fra én cyklus til den næste.

Jeg vil stadigt påstå at enhver snak om infrastrukturproblemer som følge af nært forestående '100-års' soludbrud virker noget sensationspræget....

Og hvor er det dog iøvrigt irriterende med paralelle tråde om næsten det samme .. ;-)

Mange hilsener

  • 0
  • 0

Forskere fra noaa har netop udtalt det i morgendagens udsendelse på Discovery her idag, da man oplyste de nye målinger, men dog ikk var sikker på endnu hvordan det ville forløbe over de næste par år--- man sagde at den allerede nu var meget højere end de forløbige, og det sagtens kunne gå hen at udvikle sig mere og mere endnu, og opnå denne skala på 240 -260.. men som jeg citerede var der slet ingen garanti for at dette ville opnås...

< Dog er det meget sandsynligt at det ingen følger og omkostninger vil have pga. fibernet o.s.v, men riskioen er der stadig, og vi er helt ubeskyttet, og har slet ikke opgraderet os mod dette problem(overhovedet)" på nogle ommåder.
I dette tilfælde af, at man skulle være så >uheldig<, af at rammes af en solstorm med denne virkning til følge, vil katastrofen kunne gå hen at blive enorm, da man kun bygger transformere meget få steder verden over, såsom ( ca. 5 steder i europa - o.lign. i andre kontinenter ). Og det er dem som bl.a. kunne gå hen at blive udsat. >

:)

Jeg udyber det måske bare lidt mere, men mener ikke at ha sagt særlige parralelle meninger om det du har skrevet. og mit citat var mere citeret til nogle af de overstående som tydeligvis ser helt bort fra problemet, og ikke mener at dette kan have følger. Alt kan ske! hvis man ikke er opmærksom nok på det.

  • 0
  • 0

Forskere fra noaa har netop udtalt det i morgendagens udsendelse på Discovery her idag, da man oplyste de nye målinger, men dog ikk var sikker på endnu hvordan det ville forløbe over de næste par år--- man sagde at den allerede nu var meget højere end de forløbige, og det sagtens kunne gå hen at udvikle sig mere og mere endnu, og opnå denne skala på 240 -260.. men som jeg citerede var der slet ingen garanti for at dette ville opnås...

< Dog er det meget sandsynligt at det ingen følger og omkostninger vil have pga. fibernet o.s.v, men riskioen er der stadig, og vi er helt ubeskyttet, og har slet ikke opgraderet os mod dette problem(overhovedet)" på nogle ommåder.
I dette tilfælde af, at man skulle være så >uheldig<, af at rammes af en solstorm med denne virkning til følge, vil katastrofen kunne gå hen at blive enorm, da man kun bygger transformere meget få steder verden over, såsom ( ca. 5 steder i europa - o.lign. i andre kontinenter ). Og det er dem som bl.a. kunne gå hen at blive udsat. >

:)

Jeg udyber det måske bare lidt mere, men mener ikke at ha sagt særlige parralelle meninger om det du har skrevet. og mit citat var mere citeret til nogle af de overstående som tydeligvis ser helt bort fra problemet, og ikke mener at dette kan have følger. Alt kan ske! hvis man ikke er opmærksom nok på det.

  • 0
  • 0

Forskere fra noaa har netop udtalt det i morgendagens udsendelse på Discovery her idag, da man oplyste de nye målinger, men dog ikk var sikker på endnu hvordan det ville forløbe over de næste par år--- man sagde at den allerede nu var meget højere end de forløbige, og det sagtens kunne gå hen at udvikle sig mere og mere endnu, og opnå denne skala på 240 -260.. men som jeg citerede var der slet ingen garanti for at dette ville opnås...

< Dog er det meget sandsynligt at det ingen følger og omkostninger vil have pga. fibernet o.s.v, men riskioen er der stadig, og vi er helt ubeskyttet, og har slet ikke opgraderet os mod dette problem(overhovedet)" på nogle ommåder.
I dette tilfælde af, at man skulle være så >uheldig<, af at rammes af en solstorm med denne virkning til følge, vil katastrofen kunne gå hen at blive enorm, da man kun bygger transformere meget få steder verden over, såsom ( ca. 5 steder i europa - o.lign. i andre kontinenter ). Og det er dem som bl.a. kunne gå hen at blive udsat. >

:)

Jeg udyber det måske bare lidt mere, men mener ikke at ha sagt særlige parralelle meninger om det du har skrevet. og mit citat var mere citeret til nogle af de overstående som tydeligvis ser helt bort fra problemet, og ikke mener at dette kan have følger. Alt kan ske! hvis man ikke er opmærksom nok på det.

  • 0
  • 0

P.S. Er ikk lige klar over hvorfor mit sidste citat er sat på debatten 2 gange. smed det elles kun ind en enkel gang, der må være sket en fejl ;)

  • 0
  • 0

Peter,

Ved strømnedbruddet i Quebect under solstormen i 1989, brændte en enkelt transformer på grund af fejlstrømme induceret af "rumvejret" (MegaAmp strømme i ionosfæren). Men så fulgte en kædereaktion, da transformer efter transformer blev overbelastet og udkoblet, så hele el-nettet brød sammen. Dårligt ingeniørhåndværk!

der skete meget andet. Var det ikke noget med at Toronto Børs gik ned p.g.a. skader på EDB-systemet?
Endelig brændte der en del satelitter af, da solvinden blæste magnetosfæren væk - og de mistede deres beskyttelse?
I Sverige var der vist også problemer med strømforsyningen.
Der er sikkert god grund til at se på, om man kan forebygge virkningen af fremtidige voldsomme soludbrud.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Peter,
Der er sikkert god grund til at se på, om man kan forebygge virkningen af fremtidige voldsomme soludbrud.
Mvh
Per A. Hansen

Det er netop min pointe. Forståelse af Sol-Jord fysikken og godt ingeniørhåndværk klarer de fleste problemer vedrørende "Solstorme". Der er ikke brug for "katastrofe-blinket".
Venlig hilsen
Peter Stauning

  • 0
  • 0